Kategori: Diverse

Gør som Obama – forstå dine natlige drømme, og bliv meget – som i m-e-g-e-t – bedre til det du gør

Henover julen læste jeg Obamas roste og meget stærke selvbiografi “Dreams from my father” (Barack Obama, 2004).

 

Jeg vidste godt, at Obama aktivt bruger sine natlige drømme til at forstå sig selv, og derfor blive bedre til det han gør. Blandt andet at være USAs præsident (som han jo var indtil 20. januar 2017). Men også at være far, mand til hans hustru Michelle, med videre.

 

At Obama bruger sine drømme er der skrevet en del om i drømmeforskningen. Men at han var så meget “på” og så aktiv en bruger af sine drømme overraskede sgu selv mig!

 

Obamas drøm om hans fængslede far

“Wow – han er jo vitterligt all in på drømme!” tænkte jeg efter i bogen at have læst en detaljeret drøm Obama havde.

En drøm hvori hans far (som i øvrigt også hedder Barack Obama, bare med eftertitlen Senior) er i fængsel, og der debatteres livligt i drømmen (af forsvarer og dommer, scenen er en retssal), om hvorvidt hans far skal sættes fri.

Obama (Junior) slutter beskrivelsen af med at skrive, at drømmen selvfølgelig omhandler hans egen indre kamp om at tilgive hans far for ikke at have været en del af hans liv og opvækst.

Om hvordan han selv på en og samme tid er dommer og forsvarer i drømmen – derfor et billede på hans indre dialog.

 

Men drømmen handlede om mere end det – og for ham noget endnu mere vigtigt.

Nemlig frisættelsen af det i ham selv der minder om hans far. Bl.a. et stærkt ledergen, som han ellers ikke ville kendes ved, da det jo mindede for meget om hans far. En far han på det tidspunkt ikke havde meget til overs for, og derfor ikke ville identificeres med.

 

Og man må sige, at ledergenet er kommet i spil i det han nu laver. Et ikke ubetydeligt job.

 

(Hvilke ubevidste stærke sider af dig selv gør du i dit liv og på dit arbejde ikke brug af? Kig i dine drømme…)

 

Effekten af at forstå vores drømme

Og så er det, at det alligevel ikke er så stor en overraskelse for mig at Obama så aktivt bruger sine drømme.

Han er jo pisse god til det han gør (my humble opinion), og det kan kun anbefales at læse hans selvbiografi. I bogen bliver det – udover forståelsen af hvordan Obama aktivt bruger sine drømme – også tydeligt, hvordan han har et meget nuanceret verdensbillede.

 

Bl.a. i kraft af, at have boet fem år af hans barndom i Indonesien, sammen med sin jødisk-amerikanske mor Ruth, og hendes daværende indonesiske mand Lolo, Obama Juniors stedfar.

Effekten af at forstå vores drømme er især en betragteligt øget selvindsigt.*

 

Og som drømmeforskningen – og andre forskningsretninger – konkluderer; jo mere vi kender og forstår os selv, vores styrker og mindre attraktive sider, jo mere selvsikre og stærke bliver vi – på arbejdet og i det hele taget i alt hvad vi gør.

 

Siger jeg dermed, at du ikke kan være god til det du gør, hvis du ikke forstår og bruger dine drømme? Nej, slet ikke.

 

Jeg siger bare at du bliver endnu bedre ved aktivt at arbejde med dine drømme.

 

JA TAK – mine kolleger og jeg vil gerne lære at huske – og forstå – vores drømme – og derfor blive endnu bedre til det vi gør!

Vi drømmer alle 2 timer hver nat. Det afgørende er, hvorvidt man kan huske sine drømme (det kan læres, og er faktisk meget simpelt). Og så skal man selvfølgelig kunne forstå dem, igen noget alle – også du! – kan lære.

Udbyttet af at forstå vores drømme, og hvordan man så husker og forstår dem, er kernen i mine foredrag (som også holdes på engelsk, og altid kan tilpasses).

Foredragene holder jeg bl.a. i virksomhedsregi (afdelingsmøder, årligt tilbagevendende konferencer, personaleforeningsarrangementer m.v.), men også i HR- og ledernetværk.

Responsen er altid stærkt positiv:

Skal jeg også komme ud på din arbejdsplads (/forening eller netværk)?

JA TAK – vi vil gerne lære at huske og forstå vores drømme (læs mere om mine foredrag her)

Eller skriv/ring direkte til mig på:

mail@michaelrohde.dk

Telefon: 28450975.

/Michael

P.s. – kan du skaffe mig et interview med Barack Obama – så sig lige til ik’!

*Se eksempelvis Hill et al, 2004.