9. september 2019 - Kategori: Drømmesymboler

Hvad betyder det at drømme om en kat? (drømmetydning kat)

betydning i drøm kat drømmetydning kat

Drømmetydning kat. Drømme om katte er vigtige at undersøge nærmere.  De kan nemlig fortælle dig noget meget vigtigt om dig selv, som har stor betydning for, hvordan du har det.

Men afhængig af, hvad der lige nu sker i dit liv, så kan drømmen have flere betydninger. Læs mere om mulige betydninger af drømme om katte nedenfor.

Stedet at starte

Stedet at starte er altid dine egne associationer. Hvad forbinder du med katten der optræder i din drøm – har du set den før? Minder den om en kat du har, eller har haft, en relation til?

Og er det tilfældet, så prøv at spørge dig selv; hvorfor optræder denne kat i min drøm mon lige nu? Hvordan kan denne drøm være relevant for mit vågne, bevidste liv?

Helt grundlæggende kan du også spørge – hvad forbinder jeg selv med en kat, og hvorfor skulle jeg så drømme dette lige nu?

Dukker der på basis af dette ikke noget op hos dig, der kan forklare drømmens betydning, så afprøv de mere symbolske vinkler i det følgende.

Er du “din egen”?

Man siger om katten at den – modsat hunden – meget mere er ”sin egen”. Derfor er den heller ikke lige så let at kontrollere og lydighedstræne som en hund er det.

På denne måde kan katte i drømme være et billede på nogle mere ukontrollerbare instinkter og drifter hos dig selv (eller hos drømmeren, hvis det ikke er dig, der har drømt denne drøm).

Eller, mere positivt, kan katten derfor på samme måde ses som din indre vilje (og lyst til), eller mangel på samme, til at gå dine egne veje i livet.

Det tosidige hos os selv

I eventyrene er katten heksenes trofaste følgesvend – derfor et ondt dyr. Samtidig er disse eventyrkatte typisk også meget elegante.

Et muligt billede på det tosidige hos os selv, hvordan vi udadtil kan virke imødekommende og venlige, men indadtil har en helt anden agenda.

Du kan spørge dig selv: Hvad kan være nogle sider hos mig selv, som jeg ikke er så bevidst om, men som er på spil i mig lige nu (udtrykt ved katten i din drøm)?

Samtidig nogle sider, som måske får mig til at agere uhensigtsmæssigt i vågenlivet.

En mand drømte eksempelvis, kort efter han var blevet far, hvordan der sad en kat på kanten af sengen, hvori han, hans kone og deres nyfødte barn lå og sov.

Katten langede pludselig ud efter spædbarnet. For manden hjalp drømmen ham til at få øje på en stærk – og lige der ret ubevidst – jalousi overfor barnet.

Noget der, hvis han ikke blev bevidst om det, kunne få ham til at agere uhensigtsmæssigt over for sit nyfødte barn. Ikke nødvendigvis fysisk, men mere i form af ubevidst afstandtagen til barnet.

En kat bibeholder også ofte sit rovdyrsinstinkt; trangen til at jage mus og fugle.

I dette billede kan en kat i vores drøm derfor illustrere vores egen tendens til (ubevidst) at blive aggressiv i bestemte situationer (som hos manden jeg netop beskrev).

Og da drømmene jo handler om noget, som er vigtige for os i vores liv lige nu, ja så kan drømme om aggressive katte ofte være et billede på hvordan enten du selv (den såkaldt indre tolkning), eller andre mennesker ude i virkeligheden (den ydre tolkning), potentielt har denne aggressive adfærd i vågenlivet.

En kat i drømme som et billede på det feminine

På et dybere symbolsk plan kan katten også symbolisere det mere feminine (omsorgsagtige, og i drømmesproget en tendens til let følelsesmæssig påvirkning), som altså både kan være repræsenteret hos mænd og kvinder (se også symbolet Sex, om det mandlige/maskuline og kvindelige/feminine i drømme).

Sort kat i din drøm?

Måske du bemærker at katten i din drøm er sort (eller hvid). Og igen – det vil give mening at starte med din egen association til en sort eller en hvid kat.

Måske du faktisk kender – eller har kendt – en kat, der minder om den i din drøm? Er der ikke lige der noget der dukker op, så kan mere traditionelle vinkler på den sorte kat måske give mening.

drømmetydning kat drømme om katte betydning - sort kat hvid kat drømVarslet om som “bad luck” eksempelvis, selvom det efter min oplevelse sjældent er en tolkning der giver mening.

Mere mening kan det give at se den sorte kat, som noget der i dig ligger hengemt “i mørket”, altså som en skyggeside. Derfor en sort kat. En side af dig selv, du lige nu ikke er så bevidst om – jævnfør ovenstående.

Har du haft en drøm om katte? Del endelig ud i kommentarfeltet nedenfor.

 

Tilbage til oversigten over drømmetemaer:

 

Bemærk: Der er altså mange vinkler på, hvad din drøm om en kat kan være et billede på. Og hvordan ved du så, hvilken tolkning der er den rigtige for dig? Den bedste pejling på om man i tydningen af en drøm har ramt rigtigt, er en dyb følelse hos dig selv af, at det altså lige præcis er denne her tolkning der giver mening for dig.

Drømmetydning kan være en udfordrende sport, og drømmene skal altid relateres til vågenlivet. Og i udgangspunktet er du den bedste til at forstå hvad din drøm betyder – den er jo lavet af dit eget ubevidste.

 

Kilder: Tom Chetwynd – Drømmens Symbolik, Theresa Cheung – The Dream Dictionary from A-Z, Betty Bethards – The Dream Book, og egen tilvirkning.