13. maj 2017 - Kategori: Drømmesymboler

Drømme om rotter (/mus) – hvad betyder det? (drømmetydning rotter / mus)

Drømmetydning rotter (mus). Rotter lever typisk under jorden, i kloakker og andre steder, hvor der er fyldt med affald, afføring med videre.

I drømmenes verden vil noget som befinder sig under jorden ofte være et billede på, at det huserer i det ubevidste, det er noget du grundlæggende er ubevidst om.

Og affald, afføring med videre, associeres ofte med negative psykiske fænomener såsom angst, misundelse, jalousi, eller frygt (se også Afføring).

Rotter er også sygdomsbærere, og kan på denne måde være billeder på noget i dig som er ”sygt”, om det er dine tanker, dine handlinger, eller i det hele taget noget ubevidst i dig, som er ødelæggende (måske en ubearbejdet oplevelse).

Drømmer du om rotter, kan det derfor handle om, at du for tiden er styret, eller i det mindste påvirket, af sådanne negative fænomener. Det betyder, at du i det daglige kan gøre uheldige og destruktive ting – imod dig selv eller andre – som du ikke er bevidst om at du gør.

Det kan være din ven, som du er misundelig på, og derfor bagtaler, eller det kan være, at du afholder dig fra at gøre noget som for dig ellers vil være det helt rigtige – men du er ikke bevidst om at din frygt holder dig tilbage.

Rotter er på denne måde billeder på typisk ubevidste destruktive kræfter/tanker i dig selv. En association kan også være, hvordan rotter (det de repræsenterer), gnaver i dig, måske endda hvordan de gnaver lystigt væk af dit liv?

I den ydre tolkning kan drømme om rotter også symbolisere at nogen, eller noget, uden for dig selv yder skade på dig, og som altid handler det om at være ærlig i tolkningen af din drøm; er det dig selv der har rotter i det ubevidste – eller er det uden for dig selv de findes?

___

Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Den er god nok.

Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.

Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:

JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!

___

Drager du i drømmen omsorg for en rotte (eller en mus) – altså hvor rotten er et kæledyr – kan det handle om, hvordan du i dit liv drager omsorg for andre – eller det som rotten repræsenterer. Du tager dig af det (og for igen at linke til det mere negative; du holder rotten i live).

Drømme om mus har oftest andre betydninger. Her ses musen som et sky dyr, også i betydningen af, hvordan man som menneske kan være en grå (ubetydelig) mus. Måske det er en følelse du har om dig selv lige for tiden, eller måske det er sådan andre ser dig; du må enten bearbejde din følelse af mindreværd, eller du må arbejde på at skille dig ud fra mængden, med andre ord være og blive dig selv.

Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis

NOTE: Drømmetydning – tolkning af drømme – er en yderst individuel ting, forstået på den måde, at når du drømmer om rotter betyder det næsten med garanti noget andet for dig (i din livssituation), end det gør for andre, som også drømmer om rotter.