Kategori: Generelt

Drømmetydning også udenfor terapirummet tak! Om drømmenes berettigelse

Drømme som et virkeligt fænomen. Er drømme ikke noget alternativt, mystisk noget, ligesom astrologi eller clairvoyance? Hvis du spørger én del af videnskaben er der nogle der vil mene det. En større del af videnskaben har dog den modsatte holdning (se dette blogindlæg om drømmes betydning, og Wikipedias gennemarbejdede artikel  “Dreams” om videnskabens syn på drømme). Drømme er jo faktiske, virkelige fænomener. Vi kan ikke ”optage”, ”filme” eller på den måde ”dokumentere” drømme – men det er til gengæld vist masser af gange at vi alle drømmer ca. 2 timer hver nat , i alt 6 år af vores liv! (læs evt. denne bog: Drømme, Psykoterapi og REM-søvn af professor Lars Hem for en udførlig præsentation af videnskabens forskning på dette område). Og selvom mange siger, at de ikke kan huske deres drømme, så vil de færreste sige, at de aldrig har drømt. Drømme er et virkeligt fænomen, punktum.

I mange år af mit liv har jeg aldrig skænket mine drømme en tanke. Jeg var meget skeptisk overfor ideen om, at drømmene skulle betyde noget, ja at jeg skulle kunne bruge mine  drømme til noget som helst. Jeg kunne desuden heller ikke huske dem. Det ændrede sig dog, da jeg for nogle år tilbage havde en stor krise i mit liv, og begyndte hos en psykolog (jeg var 26 år gammel). Han spurgte mig hvad jeg drømmer om når jeg sover. Min første reaktion var stor modstand og skepsis; ”Hvad mener du? Det ved jeg sgu’ da ikke. Jeg kan ikke huske mine drømme! Drømme, er da sådan noget alternativt, mystisk noget!” Men efter denne første reaktion – hvilket i øvrigt var første gang i mit liv nogle over for mig påstod, at drømme har et betydningsfuldt indhold som jeg kan bruge til noget – da oplevede jeg, at jeg begyndte at kunne huske mine drømme. Som tiden gik huskede jeg flere og flere drømme, og drømmene blev i øvrigt mere detaljerede og udtryksfulde. Min psykolog havde med andre ord sparket liv i mine drømme og i mit ubevidste.

Udbredt brug af drømmetydning blandt psykologer. Min idé til dette blogindlæg kom egentlig af nogle undersøgelser jeg læste i foråret. De handlede om den meget udbredte anvendelse af drømmetydning (/drømmearbejde) blandt psykologer i praksis – dvs. psykologer der har klienter i terapi. 83% af en gruppe tilfældigt udvalgte amerikanske psykologer (228 i alt) arbejdede med drømme i deres terapi. I en anden undersøgelse blandt 79 tyske psykologer anvendtes drømmetydning i ca. 1/3 af alle terapisessioner. Det mest interessante syntes jeg var det faktum, at i 66% af de tilfælde hvor drømme blev diskuteret i en terapisession, da var det klienten (!) der tog det op, ikke psykologen. Det råber til himlen om, at det med drømmene er noget der fylder noget hos mange af os. Og når vi så oplever en personlig krise – så vil vi have mere voldsomme/tydelige drømme, som vi pludselig også kan huske. Drømmetydning skal ikke kun anvendes når man er i krise og sidder hos en psykolog – det skal anvendes også udenfor terapirummet – ikke mindst for måske at undgå at skulle bruge timer og penge på at gå hos en psykolog.

Referencer anvendt ovenfor:

Keller, J. W., Brown, G., Maier, K., Steinfurth, K., Hall, S., & Pietrowsky, C. (1995). Use of dreams in therapy: A survey of clinicians in private practice. Psychological Reports, 76, 1288-1290.

Schredl, M., Bohusch, C., Kahl, J., Mader, A., & Somesan, A. (2000). The Use of Dreams in Psychotherapy: A Survey of Psychotherapists in Private Practice. Journal of Psychotherapy Practice and Research, 9(2), 81-87.