Er drømme(-tydning) ikke bare noget HOKUS POKUS? Hvad du (fra forskningen) ikke vidste om drømme.

Denne her møder jeg (selvfølgelig?) rigtig tit.

Er det med drømme og drømmetydning ikke bare noget hokus pokus?

Kort sagt (og jeg folder det lidt mere ud), har forskningen fundet, at resultatet af, at arbejde med, og forstå, dine drømme, er

• – Væsentligt højnet selvindsigt (indsigt i egne styrker og udviklingsområder)
• – Større selvtillid, og
• – Bedre relationer til andre (herunder kolleger hvis du arbejder).*

Og er der noget, der eksempelvis forbedrer en leders (og medarbejders) performance markant, ja så er det øget selvindsigt. En forståelse af hvor, og hvordan, man er god (og så bruge det endnu mere), kombineret med en forståelse af, hvor man kan blive bedre.

(Rigtig mange ved faktisk ikke, hvad de er rigtig gode til – gør du?)

Men et andet resultat af at huske, og forstå dine drømme, er muligheden for at komme op med ekstraordinært kreative løsninger, på de udfordringer, I har på din arbejdsplads.

At løse problemer på den der ”helt-ud-af-boksen”-måde, er faktisk en af drømmenes hovedfunktioner, og i drømmene er vi ikke begrænset af den vågne, bevidste/rationelle tænkning.*

Men det kræver oftest, at du kan huske dine drømme (igen, noget du kan lære). De fleste har oplevet det med, at gå i seng med et problem, og så vågne med en løsning – uagtet om man kan huske en drøm eller ej.

Mange sindssygt gode ideer går dog tabt, fordi de fleste ikke kan huske deres drømme. Det er altså langt fra alle ideer, der når frem til bevidstheden.

Ja tak – du må meget gerne komme ud, og hjælpe mig og mine kolleger, til at blive bedre til det vi gør – og få vildt fede ideer!

Jeg har før fortalt, hvorfor det formodentlig ikke er dig, der opfinder den ”næste Google” (søgemaskinen Google er bl.a. resultatet, af en natlig drøm som Googlestifter Larry Page havde, en drøm han både kunne huske, og skrev ned).

(Og bare rolig – jeg kommer til forskningen igen lige om et splitsekund.)

Det er kort sagt formodentlig ikke dig, der opfinder den næste Google (hvad det så vil svare til i din virksomhed), for hvis du er ligesom de fleste, så er du ikke så god til at huske din drømme.

(Googlestifter Larry Page er i dag aktiv fortaler for brugen af drømme, også (/især) på arbejdet, hvilket jeg igen har beskrevet i dette blogindlæg).

Bare det, at du viser dine drømme interesse vil gøre, at hvis du lige nu har svært ved at huske dine drømme, så vil du formodentlig begynde at kunne huske dem. Sådan fungerer drømmene.

For at kunne huske dine drømme, skal du interessere dig for dem.

Husk; vi drømmer alle to timer hver nat*, hvorfor det egentlig ikke er korrekt eksempelvis at sige, ” jeg drømmer aldrig” – det er mere rigtigt at sige, at “jeg kan aldrig huske mine drømme.”

(Prøv dette lille eksperiment; sig til dig selv flere gange i løbet af dagen; ”jeg vil gerne huske mine drømme når jeg vågner, jeg vil gerne huske mine drømme når jeg vågner.” Gentag det også lige inden du falder i søvn, og forsøg i øvrigt at mene det når du siger det. Og se så, hvad der sker)

Så til sagen; hvad har forskningen fundet ud af ift. følgende spørgsmål:

Her er det vigtigt at forstå, at der grundlæggende findes to slags forskning i drømme; den biologiske drømmeforskning, og den psykologiske drømmeforskning.

I den biologiske forskning opnås resultater typisk ud fra hjernescanninger, fx målinger af hjernebølgefrekvens når vi sover, med videre. Det undersøges eksempelvis i søvnlaboratorier, om der er konsekvenser af, at få frarøvet sin REM-søvn, også kaldet drømmesøvnen. Her er det bl.a. fundet, at vi bliver grundlæggende dårligere til at løse kreative problemstillinger / vi bliver kort sagt mindre kreative, hvis vi ikke får lov at drømme.

I den psykologiske forskning kigges der på; hvad drømmer vi egentlig om, og er der forskel hos mænd og kvinder? Kort sagt; ja, det er der.

Der kigges også på, hvor gode vi er til at huske vores drømme, og om er der forskel på mænd, kvinder og børn.

Og forskel, det er der. Mænd husker i snit ca. 2,53 drømme per uge, kvinder 3,24.* Børn er op til 10 års alderen typisk rigtig gode til at huske deres drømme. Når børnene har nået denne alder, har de fleste af dem indirekte af deres forældre lært, at drømme ikke skal tages alvorligt, hvorfor de pludselig ikke længere husker dem særlig godt. Piger husker dog altså drømmene bedre end drenge.

I den psykologiske drømmeforskning er det fundet, at evnen til at huske sine drømme i høj grad afhænger af, hvorvidt der i ens barndom er blevet vist interesse for drømme – talt om drømme – eller ej. Drømmesocialisering kaldes dette felt.

(I hvilket omfang er der i din barndom blevet vist ægte interesse for dine drømme – eller talt om drømme i det hele taget?)

Nogle vil lidt simpelt sige, at den biologiske drømmeforskning ser på drømmene ”udefra” (drømme er ”hjernebølger og kemi”), den psykologiske drømmeforskning ser på drømmene ”indefra” (drømme er bl.a. et udtryk for følelser, tanker og problemløsning; et udtryk for hvad der rører sig i os lige nu).

Det er et spørgsmål der er mange bud på, og svaret afhænger altså bl.a. af, om du er biologisk, eller psykologisk drømmeforsker. Som du spørger får du svar.

Det sjove er, at disse to felter lige nu nærmer sig hinanden helt utrolig meget, og bl.a. er de to retninger enige om følgende;*

• – Vi drømmer for at huske bedre (hukommelseslagring)
• – Vi drømmer for at blive bedre til noget, vi er ved at lære (e.g. tale et sprog, løse matematiske opgaver)
• – Vi drømmer for at løse vores problemer (følelsesmæssigt og arbejdsmæssigt)
• – Vi drømmer for at opretholde en (rimelig konstant) mental balance, og for ikke at have for store humørudsving.

I forhold til de to sidste kender de fleste det med at gå rimelig trist i seng, og så vågne op og være ”almindeligt glad” ( her kan vi typisk have drømt noget godt, noget der har hjulpet os til at se mere positivt/anderledes på os selv og vores situation).

Men mange kender også det omvendte; at gå ”almindeligt glad” i seng, og så vågne op trist, eller edderspændt rasende, måske fordi vores partner lige har været os utro i en drøm.

I det sidste tilfælde er det fra en psykologisk vinkel tydeligt, hvordan drømmene også tager noget op, som vi ikke er så bevidste om. Måske, at vi føler os usikre i vores forhold, men ikke helt vil erkende det/ikke reagerer på det.

Det er især de drømme vi har i ikke-REM-søvnen (jo vi drømmer også i ikke-REM-søvnen), der hjælper os til at huske bedre, og at lære noget vi er i gang med at lære.

Det er især REM-drømmene der bearbejder vores mere følelsesmæssige udfordringer, som altså i drømme bedst illustreres i billeder.*

Og så er det, at jeg er ved at få øje på, at denne artikel er ved at blive alt for lang.

Derfor laver jeg en to’er (opfølgende artikel) senere. Her vil jeg gå mere i dybden med, hvad du kan få ud af at arbejde med – forstå – dine drømme (ifølge forskningen), og hvorfor.

Dér vil jeg også forklare, hvorfor jeg grundlæggende ikke kan lide ordet drømmetydning.

Måske jeg også laver en tre’er (om forskningen i drømme), for jeg har meget på hjerte.

Bh Michael

* Referencer anvendt:

Domhoff, G., ”The scientific study of dreams”, American Psychological Association, 2003

Wagner, U., Gais, S., Haider, H., Verleger, R., & Born, J. (2004). Sleep inspires insight. Nature (427), 352-355.

Hill, C. E., & Goates, M. K. (2004). Research on the Hill cognititive-experiential dream model. Dream Work in Therapy: Facilitating Exploration, Insight, and Action (pp. 245-288). Washington: American Psychological Association.

Diekelmann, S., & Born, J. (2010). The memory function of sleep. Nature Reviews Neuroscience, 114-126.

Schredl, M., & Reinhard, I. (2008). Gender differences in dream recall: a meta-analysis. Journal of Sleep Research, 17, 125-131.

Olsen, M. R., Schredl, M., & Carlsson, I. (2013). Sharing dreams: Frequency, motivations, and relationship intimacy. Dreaming, 23(4), 245-255.

Vedfelt, O., ”Drømmenes Dimensioner”, 2007