Kategori: Generelt

Børns drømme – hvad ved vi om dem – og hvordan skal jeg forholde mig som forælder?


Viden om børns drømme, og om hvordan jeg som forælder skal forholde mig til dem. 
Børn har en meget levende hukommelse når det kommer til drømme, og de påvirkes meget af deres drømme. Dette blogindlæg handler om hvad vi ved om børns drømme, og hvordan du som forælder skal forholde dig til dem. 

(Note: Mit næste blogindlæg handler specifikt om mareridt hos børn, og såkaldte “night terrors”, nærværende indlæg handler generelt om børns – og babyers – drømme, så hvis du leder efter information om børns mareridt og “night terrors” – så læs med her).

Børns drømme – hvad ved vi? Vi drømmer fra vi ligger i vores mors mave – faktisk drømmer vi mere dér end vi gør resten af livet. REM-søvnen (også kaldet “drømmesøvnen”) udgør 50% af nyfødtes søvn, mens den kun udgør 25% af vores søvn allerede når vi er teenagere, og kun 20% når vi er blevet “gamle”.

Forklaringen på, at babyer befinder sig meget mere i REM-søvnen end os andre, menes at være et udtryk for modningen af centralnervesystemet (CNS). At der med andre ord er enormt meget tryk på væksten i vores hjernes mere avancerede funktioner, og hvor drømmene så fungerer som en del af denne modningsproces.

Børn kan rapportere om drømme de har haft så snart deres sprogfærdigheder tillader det – og det gør de! Det centrale er så hvordan barnets forældre reagerer på dette – mere om det nedenfor!

Indholdet i børns drømme er også meget anderledes end voksnes drømme – naturligt nok fristes jeg til at sige.

Eksempelvis indeholder børns drømme mange flere dyr end de voksnes drømme, og børnene er i højere grad passive tilskuere til det der foregår i deres drømme (modsat aktive og medvirkende). Videnskabens gæt går på, at dette afspejler børnenes mere instinktdrevne adfærd, såvel som børnenes manglende evne til aktivt selv at forholde sig til og forstå det der sker omkring dem.

Allerede når børnene er mellem 6-10 år ses det, at piger ift. drenge bedre husker deres drømme, samt at pigerne i deres drømme har flere “komplekse” sociale interaktioner – drengene optræder ofte som ofre, og ses oftere at være aggressive i deres drømme.

Generelt gælder det for børn, at de ved vigtige overgange – eksempelvis opstart i børnehave eller skole – drømmer om at være forfulgt, at være enormt angstfyldte etc. Meget tydeligt billede på, hvordan de faktisk har det ved disse overgange. Som sagt; mere om mareridtdrømme hos børn i mit næste blogindlæg.

Hvordan skal jeg som forælder forholde mig til mit barns drømme? Traditionelt anses drømmene ikke for at være noget særligt, og derfor er “standard”-tilgangen hos mange forældre mere eller mindre at ignorere deres børns drømme – at kaste dem hen som i “det er bare en drøm, det skal du ikke tage dig af.”

Og i situationen – over for barnet – kan det virke som det rigtige at gøre. Jeg syntes det er en forkert tilgang. For det første er dit barns drømme en tydelig afspejling af præcis hvad der foregår i dit barn lige nu, og ved prøve at forstå hvad dit barns drømme indeholder kan du få en meget bedre forståelse af hvor dit barn er henne i sit liv lige nu, og hvad der optager det.

Derfor kan du via dit barns drømme også få tydelige vink om hvordan din adfærd som far eller mor opfattes hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig af dit barn. Enkelte børn har eksempelvis drømt, at “far kører for stærkt”, eller at mor er “I Sverige” – nogle billeder på, hvordan far har for travlt og for lidt tid til barnet, og hvordan mor måske hele tiden er “væk”.

Som nævnt kan barnet ved vigtige overgange (e.g. opstart i børnehave/skole), have mange angstfyldte mareridt – helt naturligt i den situation, og et billede på hvordan dit barn har det. Derfor er det katastrofalt hvis du bare afviser drømmen som “bare en drøm” – barnet opfatter det på en måde som om at du ikke forstår hvordan det har det. Du skal i stedet spørge ind og prøve at forstå drømmens indhold.

Vigtigst af alt lærer du dit barn (ved ikke at forholde dig til dets drømme), at det ikke skal tage sine drømme seriøst. Og det er super ærgerligt, da du på længere sigt forhindrer dit barn til at få en rigtig god kontakt til sig selv og dets indre.

Slutteligt kan jeg jo spørge; hvordan har du det med dine egne drømme? De er jo eksempelvis også billeder på hvordan du tackler vigtige livsovergange, jobskifte m.v. Desværre er der mange af os der ikke kan huske vores drømme, og ikke tager dem seriøst. Måske fordi vi som børn af vores forældre har lært, at det er sådan vi skal forholde os til dem.

/Michael

Referencer:

D. Barrett & Patrick McNamara (editors), “Encyclopedia of sleep and dreams, The Evolution, Function, Nature and Mysteries of Slumber,  Greenwood, 2012

O. Vedfelt, “Din guide til drømmenes verden”, Gyldendal, 2012