Drømmetydning møder Facebook – og det bliver svært for Facebook at opretholde det glade ansigt…

Drømmetydning møder Facebook. Når man sidder og kigger på Facebook kan man hurtigt blive imponeret over alle ens venners “fortrinlige” liv. Der er oftest glade mennesker på de billeder man ser – sjældent tristhed og sorg. Ja det kan ligefrem være svært at undgå en følelse af, at ens eget liv ikke er helt lige så fortrinligt.

I forskerkredse er mange læger, psykiatere og psykologer overbeviste om, at brug af Facebook kan føre til depressive tilstande, det er dog stadig noget der forskes i. Når man sidder og checker Facebook kan det nemlig være en stor udfordring, ja nærmest umuligt at holde fast i, at de andre menneskers liv er mindst lige så perfekt/uperfekt som ens eget. På Facebook ser man jo kun de “gode” historier og det “gode” liv.

Fra venindens ferie ser man på Facebook kun de glade/opstillede billeder, og i statusopdateringerne hører man kun om dem hvis børn har fået 12 i skolen – ikke om dem hvis børn har fået 2. Og i opdateringen om ferien hører vi ikke om den dag hvor mor sad og tudede hele aftenen, fordi far havde stjålet sig til et enkelt blik på hende den svenske blondine med de store bryster… Nej, billederne fortæller en historie om en glad og lykkelig familie på ferie. Jeg tror Facebook bl.a. er blevet så stort som det er, fordi det passer godt ind i vores tid – en tid, hvor identitet er umådeligt vigtigt, ikke mindst den rigtige identitet.

Facebook er et genialt værktøj til udadtil at skabe sig en identitet – hvad end denne identitet er overensstemmende med virkeligheden eller ej. Og vi ved det godt hvis vi tænker lidt over det – de andres liv kan umuligt være væsentligt meget bedre end vores eget – de andre har også problemer og ting de går og kæmper med. Og det er her at drømmetydning kommer ind i billedet. Er man ivrig Facebook-bruger og forsøger man – på Facebook – at fortælle en historie om hvor rigtigt (statusfyldt?) og lykkeligt ens liv er, ja så kan man også meget nemt komme til at gå rundt og bilde sig selv ind at det faktisk forholder sig sådan. Med andre ord har selvbedraget gode vilkår i en tid domineret af sociale medier som Facebook og Twitter hvor man stort set uden omkostninger kan fortælle hvad man vil om sig selv til omverdenen.

Det er dog helt umuligt at opretholde et billede af sig selv som perfekt og lykkelig, hvis man arbejder med sine drømme. Forstår du dine drømme vil en tydning af dem lynhurtigt fortælle dig, hvis du er galt på den. Ikke sådan at forstå, at de fleste af os faktisk har et lorteliv når det kommer til stykket – men mere, at det ikke er så perfekt og problemfrit som vi nogengange gerne vil gøre det til, eller lade andre forstå at det er. Drømmetydning er genialt til at korrigere dit selvbillede. Efter at du en dag har lavet en “her går det rigtig godt”-statusopdatering, eller up-loadet nogle “se vores dejlige ferie”-billeder kan du drømme om lige præcis den aften, hvor din mand/kone kiggede på hende/ham den lækre, eller du kan have en drøm som fortæller dig, at dine børn tydeligvis ikke trives.

Med andre ord gør drømmetydning (arbejdet med vores drømme) os til mere rummende og forstående mennesker ved faktisk og 100% ærligt at gøre os i stand til at se hvordan vi reelt selv har har det, og derfor også forstå, at der er ingen der (hele tiden) har det så godt som Facebookhistorierne fortæller. Drømmene bringer os efter min mening tættere på hinanden som mennesker, og drømmetydning er en gave til os alle (min egen forskning på Lunds Universitet har eksempelvis vist, at par som deler deres drømme med hinanden oplever en større intimitet i forholdet). Mit håb er, at flere vil give sig i kast med at forstå og tyde deres egne drømme, og på den måde bedre kunne leve et autentisk liv.

Michael