5 gode råd til, hvordan du bedre husker dine drømme
…”jeg er ikke så god til at huske mine drømme!” Eller “jeg kan aldrig huske hvad jeg har drømt” er nogle sætninger jeg hører meget tit. For at kunne tyde dine drømme skal du selvfølgelig kunne huske dem. Videnskaben har fundet, at kvinder i gennemsnit er bedre end mænd til at huske deres drømme, og kvinder tror i øvrigt – mere end mænd gør det – på at drømmes indhold faktisk betyder noget. Men både mænd og kvinder kan blive bedre til at huske deres drømme. Her følger 5 gode råd til hvordan du bedre kan huske dine drømme, og derfor også har et grundlag for at blive bedre til drømmetydning da du så har noget tyde!
1. Vis dine drømme interesse
I det øjeblik du begynder at vise dine drømme (ægte) interesse vil du opleve, at du bedre kan huske dem. Du får ganske enkelt en bedre forbindelse til dit ubevidste. For at finde denne interessere kan du se på dine drømme som en del af dig selv der er noget mere velinformeret – en del som er nogle skridt foran dit vågne/bevidste jeg, og som har nogle klare holdninger og meninger om måden hvorpå du lever dit liv.
2. Beslut dig for – og sig til dig selv – at du vil huske dine drømme.
Sig til dig selv – lige inden du falder i søvn – at du vil huske dine drømme når du vågner. På den måde fortæller du din hjerne at du skal kunne huske dine drømme.
3. Skriv dine drømme ned/indtal dine drømme
Hav papir og kuglepen liggende på dit natbord. Hvis du bruger en notesbog, sørg da for, have slået den op på den side hvor din næste drøm skal skrives ind – så skal du ikke bruge tid på at lede efter en blank side. Alternativt kan du indtale drømmen på en diktafon/din smartphone. Når du begynder at skrive dine drømme ned/optage dem fortæller du din bevidsthed og dit ubevidste, at dette er noget du gerne vil – og du vil blive bedre til at huske dine drømme. Rigtig effektivt bliver det så når du begynder at reflektere over hvad drømmeindholdet kan betyde.
4. Fokusér på at huske drømme(n) lige så snart du vågner
Lige når vi vågner er vi stadig halvt i drømmeland. Sørg derfor for, at dit vækkeur står tæt på dig når du sover – så tæt at du ikke behøver at stå op for at slukke for det. Når du at vågne ”alt for meget” vil drømmen forsvinde ud af hukommelsen. Lig derfor roligt i sengen når du vågner – gerne i den position du var i da du vågnede (dvs. da du drømte). Hold øjnene lukket, og forsøg at forblive i denne meget afslappede, halvt sovende tilstand – på den måde vil du bedre kunne huske drømmen(e). Og pas så på ikke at falde i søvn igen hvis du skal på arbejde – med mindre du har trykket på snooze-knappen! 🙂
5. Få nok søvn!
Vi drømmer mere og mere som natten skrider frem. Det betyder også, at vi eksempelvis drømmer allermest i de sidste 4 timer af en 8 timers nattesøvn (modsat de første 4 timer). Så for overhovedet at have nogle drømme at huske skal du også sørge for at få sovet nok…
Hvad med dig – har du andre gode råd til hvordan vi bedre kan huske vores drømme?
Hej Michael Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad min drøm betyder.
Fra dagen før, der taler jeg med en af mine venner:
I drømme, drømmer jeg at får en blackout. Og i blackouten kysser/snaver jeg ham jeg talte med i telefonen med + at jeg banker en anden lidt yngre mand. I drømmen, da jeg taler med ham jeg har kysset/ snavet, siger han, hvad skete der i går? I drømmen forsøger jeg, at lade sim om, at jeg ved, men bliver total overrasket over min opførelse, og derefter vågner jeg. Hvad betyder det?
Har hørt og afprøvet et par enkelte nætter, at have noget blåt om halsen og hjælper på at huske drømme bedre ? .
Hvis man har svært ved at tyde drømme, kan hypnose hjælpe, hvor man spørger den ubevidste del om hvad drømmen betyder, ikke for at gøre dig Michael arbejdeløs?, men et supplement ?
Tak for dejlige nydhedsbreve?
Hej Hanne – dejligt med det blå om halsen! Er sikker på det gør en forskel, når du på denne måde sætter fokus på at kunne huske drømmene. Og jeg er slet ikke bange for at blive arbejdsløs, og er helt enig i, at hypnose kan være et rigtig godt supplement til drømmearbejdet! Bedste hilsner – Michael
Jeg arbejder med ældre mennesker og ser ofte det som du nævner! Og det kommer også frem i de “Sidste” samtale omkring livet og de sidste timer. Samtidig er vi også født nysgerrige og vil gerne vide – Hvad sker der i morgen!
Hej Stine,
tak for din kommentar! Kan forestille mig, at det er noget du må støde på ret ofte. Og ja – nysgerrighed er der bestemt brug for samtidig! Rigtig god sommer. Bh Michael