Kategori: Fakta om drømme

3 myter om ubevidst intelligens og drømme

Drømme ubevidst intelligens Michael Rohde

Jeg støder rigtig ofte på fordomme og myter, når det kommer til den ubevidste intelligens, herunder vores natlige drømme.

Og allerede ved at sige det, er der en ting jeg lige skal slå fast.

Dine natlige drømme – indholdet af disse – er ganske enkelt et udtryk for netop din ubevidste intelligens.

Det er derfor ved at kunne huske og forstå dine drømme, at du kan tappe ind i (udnytte) din helt igennem geniale – og hos de fleste stærkt uudnyttede – ubevidste intelligens.

Og lad os så tage nogle af de største myter, og stille og roligt aflive dem. Alt sammen baseret på absolut nyeste forskning*

Myte 1: Jamen – jeg drømmer ikke!?

Vi drømmer alle, ca. 2 timer hver nat. Og vi har i gennemsnit 5-6 drømme per nat.

Dette hvis vi vel og mærke får et sted mellem 7 og 9 timers søvn, som er det vi rent faktisk har brug for.

Mindre end dette resulterer i et større tab af evne til at fokusere, producere, være kreativ, og ikke mindst være nærværende.

Så det er altså forkert at sige ”Jeg drømmer aldrig”, eller ”Jeg har ikke drømt noget i nat”. Det vil være mere korrekt at sige ”Jeg kan ikke huske mine drømme”, for det er det, det handler om.

En del af forskningen i drømme interesserer sig for det vi kalder ”drømmesocialisering”.
Med andre ord betydningen for din evne til at kunne huske dine drømme, af, hvordan og i hvilket omfang, I har talt om drømme i dit barndomshjem.

De fleste af os har indirekte af vores forældre lært, at drømme ikke er noget man skal interessere sig for. Enten har vores forældre bare grint af dem, eller også får vi hurtigt parkeret et mareridt hos en 5-årig ved at sige ”det var bare en drøm”, og så taler vi ikke mere om det.

Når vi har oplevet at vores forældre interesserer sig for, spørger ind til, og taler om vores drømme, så kan vi sjovt nok også meget bedre huske dem som voksne.

Hvordan og I hvilket omfang har I talt om drømme i dit barndomshjem?

Myte 2: Ubevidst intelligens og drømme er da noget hokus pokus?

Tilbage i 1980’erne var den førende forskningsteori om vores ubevidste intelligens (natlige drømme), at de bare var et tilfældigt biprodukt af hjernens natlige aktiviteter.

Man mente derfor, at drømmene var ”psykisk skrald”.

I dag er der ikke nogen drømmeforsker som stadig vil hævde dette. Vi ved at drømmene er en livsvigtig funktion, som vi ville have enormt svært ved at fungere uden.

Helt konkret bliver vi meget mindre kreative, og bliver også i dårligt humør, hvis vi får frarøvet vores drømmesøvn/REM-søvnen (som i øvrigt er den søvntype, hvori vi drømmer mest, vi drømmer nemlig også uden for REM-søvnen, mere om det senere).

Det er i selve drømmene at vi løser vores udfordringer – arbejdsmæssige og private – og det er også i selve drømmene, at vi udvikler os psykologisk (modnes, om du vil).

Det er også derfor, at det er ved at kunne huske og forstå dine drømme, at du for det første får fat i alle de arbejdsrelaterede geniale løsninger og ideer som du udtænker hver eneste nat.

Søgemaskinen Google og brandnavnet Nike er begge resultater af drømme der kunne huskes.

Har du ikke for vane at udnytte din ubevidste intelligens – kan du ikke huske dine drømme – ja så går du ganske enkelt glip af disse løsninger og ideer (se igen myte 1 om, hvorfor du ikke kan huske dine drømme).

Det er nemlig langt fra alle disse ideer, der når frem i bevidstheden, når vi ikke har for vane at udnytte vores ubevidste intelligens, huske vores drømme (noget der i øvrigt er nemt at lære, og en fast bestanddel af mine foredrag om ubevidst intelligens).

Det er også i selve drømmene vi får stabiliseret vores humør (hvis vi gik triste i seng), eller bearbejder noget, som ubevidst influerer på vores humør og velbefindende.

Ubevidste problemstillinger kan således øve stor indflydelse på vores performance og trivsel på jobbet, altså uden vi forstår at det sker. Med mindre vi tapper ind i den ubevidste intelligens, og derfor kommer til at forstå, hvordan vi spænder ben for os selv ved ikke at bearbejde disse problemstillinger.

I mit eget tilfælde oplevede jeg gennem flere år i folkeskolen at blive mobbet, og det var først gennem forståelsen af mine drømme, at jeg forstod hvor meget denne oplevelse har hindret mig i at turde være så god som jeg faktisk er (ja, det skrev jeg faktisk, sådan fuldstændig anti-Jantelovs-agtigt).

Jeg har ubevidst været enormt bange for at skille mig ud fra mængden, og prøvede ihærdigt – igen ubevidst – at være som alle andre. Det bliver man ikke glad for i længden. Og man kommer slet ikke til at folde sig ud som det fantastiske væsen man er.

 

Folder du dig ud, som det fantastiske væsen du er?

 

Myte 3: Drømmenes indhold kan da umuligt betyde noget – de er jo vildt mærkelige?!

 

REM-drømmene virker ved første øjekast meget mærkelige og abstrakte, ja.

Men drømmene kommunikerer i billeder og metaforer, det er deres sprog. De kan ikke andet.

Når du først begynder at forstå dine drømmes sprog (og det er du i øvrigt den bedste til, det er jo dine drømme, lavet af dit eget ubevidste), ja så giver det, du drømmer om overordentlig god mening.

Dine drømme handler om noget, som er ekstremt vigtigt for dig i dit liv lige nu. Og det er når du taler om dine drømme, at du kommer til at tale om noget meget vigtigt om dig selv, du ellers ikke ville have talt om, hvis det ikke var for drømmene.

Du kommer til at tale om det, der hindrer dig i at være så GOD OG FANTASTISK som du er.

Forskningen har således fundet, at ved at arbejde med – forstå – vores drømme får vi betragteligt større selvindsigt, højere selvværd og bedre relationer til andre.

Slutteligt drømmer vi altså af flere årsager, og drømmene er livsnødvendige for os.

Du drømmer med andre ord præcis det du gør, af en årsag. Uanset, hvor mærkelig drømmene kan virke.

Lad mig prøve at opsummere og præcisere, hvorfor vi drømmer.

 

OPSUMMERING – hvorfor drømmer vi, hvad er drømmenes funktion?

Vi drømmer for at huske og lære ting.

Lige nu er der i forskningen konsensus omkring, at de drømme vi har udenfor REM-søvnen (sjovt nok kaldet ikke-REM-søvnen), er de drømme, der hjælper os til at huske og lære ting. Disse drømme er nemlig mere 1:1 med virkeligheden, end drømmene i REM-søvnen.

REM-søvns drømmene er de ”mærkelige” drømme (som slet ikke er så mærkelige, når først du lærer at forstå drømmenes sprog).

Vi drømmer for at være, og forblive i, et rimelig godt humør. Humørregulering er også en af drømmenes centrale funktioner. Derfor kan du gå trist i seng, og vågne op i godt humør.

Og jo, det er selve drømmene og indholdet af disse, der får os i godt humør.

Vi drømmer for at løse vores problemer, arbejdsmæssigt og privat.

Det har jeg vist allerede tydeliggjort. Men jeg har ikke talt så meget om, hvordan du kan gå rimelig glad i seng, og så vågne op og være i dårligt humør. Vred. Ked af det.

Typisk fordi der er noget der rumsterer i det ubevidste, som du ikke er så opmærksom på. Men som altså uden tvivl influerer på dit humør, og ikke mindst din performance på jobbet.

Vi drømmer for at udvikle os psykologisk (”modnes”).

I drømmene prøver vi ny adfærd af – helt ufarligt. De er altså vores sandkasse, og vi øver os i drømmene i ny og mere moden adfærd. Det er også derfor at vi ved at betragte vores egen adfærd i drømmene kan få enormt meget information om netop vores egen adfærd.

 

 

 

* Alle data baseret på nyeste forskning i drømme, samlet i den netop publicerede encyklopædi ”Dreams – Understanding Biology, Psychology and Culture” – International Association for the Study of Dreams, IASD, 2019.