Kategori: Drømmesymboler

At drømme om en bro – hvad betyder det? (drømmetydning bro)

Drømmetydning bro.

En bro forbinder – slår bro imellem mennesker, verdener, det gode og det onde etc.

Det er eksempelvis ikke ualmindeligt i starten af et terapiforløb at drømme, at du som klient står sammen med din terapeut på den ene side af en bro, og det er i drømmen implicit, at I skal om på den anden (og bedre side) af broen. Et billede på den proces i står over for.

Broen som en overgang mellem livsperioder.

Broen kan også være et billede på forbindelsen mellem to perioder af dit liv (barn/voksen, voksen/pensionist) – og derfor, at du lige nu befinder dig i en overgangsperiode.

På samme måde kan broen beskrive en overgang fra en måske generelt svær periode af dit liv (svær i kraft af oplevelser du måtte have haft), til en ny og bedre periode.

Eller mere konkret; opstarten af et nyt forhold eller et nyt job, og passagen af broen som billede på det du står overfor.

Broens tilstand, og eventuelle besværligheder med at passere den, kan illustrere din håndtering af denne livsovergang.

En bro i dine drømme som et billede på forbindelsen mellem delpersonligheder/sider af dig.

Broen kan også forbinde forskellige områder af din personlighed – måske områder som ellers har været meget adskilte.

Det kunne være følelser og rationel tænkning (hjerte og hjerne), krop og sind etc.

 

Vidste du, at jeg holder foredrag om drømme på mange arbejdspladser?

Oftest fra en mere jobrelevant vinkel, eksempelvis de mange ting der er opfundet på basis af drømme – inklusiv søgemaskinen Google, fra en drøm, stifteren af Google kunne huske, og straks skrev ned).

Men også udfra vinklen om den stærkt øgede selvindsigt man får som leder og medarbejder, ved at arbejde med sine drømme.

Tidligere præsident Barack Obama bruger eksempelvis sine drømme på denne måde.

Du kan læse mere om mine foredrag her: www.michaelrohde.dk/foredrag.

 

Har du drømt en bro – eller flere broer? Del endelig ud i kommentaren.

 

Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis

NOTE: Drømme er 100% individuelle, og når du drømmer om en bro, betyder det med høj sandsynlighed noget andet for dig, end for andre der drømmer det samme. En tolkning af en drøm er kun korrekt hvis du føler dig “ramt” af den – hvis du virkelig kan mærke, at “YES!” – det er mig det der, det er det det handler om! Spørg evt. en der kender dig godt om din tolkning mon kan passe.