Drømme om penge / en skat – hvad betyder det? (drømmetydning penge, skat)
Drømmetydning penge / skat. Penge repræsenterer i virkelighedens verden en værdi – og i drømmene ofte en psykisk / mental energi.
Så at finde en skat – eller være i besiddelse af mange penge i drømme – kan være et billede på at være kommet i besiddelse af noget psykisk meget værdifuldt.
Men penge er i virkelighedens verden ikke altid forbundet med noget godt, og der kan altså derfor være flere vinkler.
Penge / skat i drømme som billede på noget psykisk værdifuldt. Du kan drømme, at du pludselig finder en masse penge – eller at du i en aflukket hule, eller et ikke før opdaget værelse i dit hus/lejlighed – finder en stor skat.
I denne situation er penge (skatten) ofte et billede på noget meget værdifuldt i dig selv, som du ikke før har været opmærksom på. Det kan være et talent, en kompetence du har (at skrive, male, synge, regne, analysere….listen er uendelig!) – som indtil videre ikke har været fuldt udnyttet.
Og når du drømmer at du så finder denne skat – ja så handler det altså om, at dit ubevidste gerne vil have dig til at gøre meget mere ved dette talent. Ligesom den bibelske lignelse, hvor moralen er, at man skal bruge sine talenter, og ikke grave dem ned. Som billede på denne indre skat kan du også drømme at du finder en perle, eller en diamant.
___
Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Den er god nok.
Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
Penge i drømme som noget materialistisk. Det er klart, at drømmene i deres sprog også kan være meget direkte, og fortælle om hvordan du forholder dig til penge/værdier i den virkelige/vågne verden – er du meget materialistisk i din tankegang?
Klynger du dig i drømmen til penge, statussymboler m.v.? Man kunne da sige, at du, som det er nu, har brug for noget uden for dig selv for at kunne sige, at du er noget værd. Drømmens budskab er da, at du skal prøve at finde noget i dig selv som du kan være glad for – at dit selvværd skal komme fra dig selv / indefra – og ikke fra noget udenfor dig selv.
Shopping / bruge penge i drømme. Du kan også drømme, at du er ude at bruge penge – eksempelvis at du i et shoppingcenter er på jagt efter noget bestemt. Det vil så mange gange være et billede på, at du febrilsk leder efter tilfredsstillelse af et (måske ubevidst/uerkendt) behov.
Som noget andet kan du også drømme, at du giver falske penge til nogen – som et billede på at du måske er uægte/falsk i din kommunikation/relation med bestemte andre i det vågne liv.
Har du drømt om penge – eller at du har fundet en skat? Skriv gerne i kommentaren.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis
NOTE: Drømmetydning er en svær kunst – og drømmesymboler betyder ofte noget meget forskelligt for os alle sammen. Så når du har drømt om penge – eller om at finde en skat – ja så betyder det næsten med garanti noget andet for dig end for andre der har drømt det samme. Det centrale er derfor, at du i tolkningen af drømmen føler dig ”ramt” af din tolkning. Drømmetydning kan heldigvis læres – drømmenes sprog er et sprog som alle andre, og drømmetydning bliver lettere med tiden.
Jeg drømte i nat, at jeg blev stjålet penge fra. Nogle mænd ville tømme mine bankkonti og jeg vidste det, så det var et kapløb med tiden og dem for at nå at forhindre dem i det. Det var enormt stressende. Jeg var i panik. Men lige pludseligt kom en mand over og ville hjælpe mig. Jeg mindes at have stået i et tog og derfra kan jeg ikke huske hvad der skete, men angsten for at miste mine penge var STOR. Gad vide hvad den drøm ville fortælle mig?
Kh. Anna
Drømte for nyligt at jeg fandt en masse penge, og en bunke pas. Giver meget god mening, da jeg er ude på den sjoveste, berigende, og spændende rejse i mit liv rent mentalt. Jeg er igang med at styrke skjulte potentialer i mig selv, som jeg har opdaget igennem numerologi og jeg oplever at der er noget højere der guider, og hjælper mig hver dag. Det er fantastisk 🙂 Tak for info
Jeg vågnede netop for 30 min siden det første jeg bemærker er stjeg vågner med det der føles som galoperende hjertebanken forsøger at slappe af og tage lange vejrtrækning og det lykkedes at slappe af…
Nu til drømmen sommforvirrer mig en del da der er mange elementer.
Jeg husker i min drøm at jeg har fødselsdag og indviteret nogle gæster som kommer (jeg genkender nogle af dem grader virkelige liv.nogle som jeg ikke har set i årevis) de kommer med penge hele 500 kr jeg ser at jeg føler mig glad på dette tidspunkt vil hygger sammen et stykke tid. Men pludselig vender det hele om og ned på alt jeg begynder at føle mig stresset og sur og pludselig beder jeg alle gæster tage deres gaver og forsvinde (jeg har endnu ikke forstået hvorfor) de fleste bliver naturligvis sure men går med deres gaver.. tilbage sad jeg dybt ulykkelig og snakkede med en eller to personer som forstod at jeg havde det skidt..
Lige inden jeg så vågner husker jeg at jeg sad med følelsen af en fortvivlelse og en fortrydelse og var klar til at ringe gæsterne op for at undskylde min opførsel..
Hvad Søren er dette dog for noget….så vågner jeg op og føler mig trist og ked og forvirring over dette jeg lige havde drømt..
Hej Michael.
Tak for dine fantastiske guides og inspiration. Jeg ønskede mig (og fik også) din bog om drømmetydning og jeg elsker den! Jeg drømmer utrolig meget (eller også husker jeg bare næsten altid mine drømme) og din bog er en stor hjælp til at sætte tanker i gang og jeg føler faktisk, at den hjælper mig til, at lære mig selv bedre at kende. Det er ikke alt i den, jeg kan finde, men langt det meste.
Jeg drømmer ofte at jeg rejser til varme, solrige lande og nyder det i fulde drag. Det har jeg haft svært ved at tyde.
Derudover har jeg flere gange drømt, at jeg er ude at dykke (har dykkercertifikat i virkeligheden) og at jeg finder perler i samtlige østers, jeg åbner. Det er en fantastisk oplevelse, som jeg godt kunne tænke mig at prøve i mit “vågne” liv, men er ikke helt sikker på, hvad det betyder eller om det betyder mere end at jeg kunne tænke mig at prøve det i virkeligheden.
Mange hilsner
Hej RA – og tak for din henvendelse. Ikke mindst tak for den dejlige feedback – jeg er glad for, at du får meget ud af min bog. Jeg har desværre ikke længere mulighed for at gå i dybden her i kommentarerne på hjemmesiden (jeg får enormt mange henvendelser hver dag, læs mere her). Men ift. de varme lande; måske et billede på en indre “healing” – et sted i dig selv, hvor du næres og finder (følelsesmæssig) varme/selvkærlighed? Ift perlerne – dejlig drøm!! Prøv at læse dette blogindlæg, måske det kan inspirere: https://michaelrohde.dk/dromme-om-penge-hvad-betyder-det-drommetydning-penge/. Bh Michael
Hej
Jeg drømmer rigtig ofte at jeg vinder en masse millioner i lotto, samtidig drømmer jeg hvilke tal jeg skal spille på. jeg drømmer at jeg sidder i en bil på vej hen for at spille lotto og jeg får vinder kuponen, som jeg så ligger i bilen. jeg vågner altid når jeg skal indløse den store gevinst.
Tænker tit på hvad denne drøm betyder