17. december 2012 - Kategori: Generelt

Drømmetydning – hvorfor skal jeg interessere mig for det?


Drømmetydning – hvorfor er det relevant?
Drømmetydning er for mange noget alternativt, sådan lidt mystisk noget. Og de fleste overvejer ikke at tyde deres drømme, før de eksempelvis drømmer den samme drøm gentagne gange – eller kommer i en personlig krise, hvor de pludselig begynder at have meget stærke drømme.

Hvad kan drømmetydning give dig? Drømmene er en direkte refleksion af det der opfylder vores sind i det vågne liv. De peger dog også på, hvad der foregår i vores ubevidste. I og med at drømmene derfor reflekterer både det bevidste og det ubevidste, ja så er de en vanvittig god kilde til at forstå hvad der virkelig rører sig i os. Drømmetydning – eller tolkning af dine drømme – kan give dig et meget bedre – og mere fuldt – billede af hvem du er og hvad der egentlig er på spil i dig.

Som jeg plejer at sige – drømmetydning kan være med til at gøre, at du kommer til at leve et lev mere i overensstemmelse med hvem du er – og ikke ift. hvem andre mener du bør være (e.g. det “rigtige” job, de “rigtige” venner m.v. Og det kan være svært i dag, hvor vores identitet betyder mere end den før har gjort.

Drømmetydning som problemløsning. Arbejdet med dine drømme – drømmetydning – kan også direkte hjælpe dig med et akut større problem du har (drømmene vil sjældent hjælpe dig med bagatellerne/det som ikke af dit ubevidste opleves som vigtigt). Du kan “plante” en problemstilling i det ubevidste – såkaldt drømmeinkubation – og lade dine drømme bearbejde dette problem imens du sover. Det kan eksempelvis være problemstillinger såsom; “hvorfor går jeg rundt og er så trist, når nu jeg egentlig burde have det godt?”, “hvor fører dette (kærligheds-)forhold hen?”, eller “skal jeg blive i dette job?”. Drømmene vil så i løbet af natten give dig et svar – sjældent vil det dog være et sort/hvidt ja/nej svar – men mere en tydeliggørelse af elementer af din problemstilling. Yderligere skal du jo kunne forstå drømmenes sprog –  heldigvis er det et sprog – ligesom engelsk, tysk og spansk – der kan læres. Læs mere om drømmeinkubation her.

Michael