Drømmetydning – Hvordan det reddede mit liv!
I 2002 befandt jeg mig i mit livs største krise (indtil videre!). Jeg kæmpede med meget lavt selvværd, og kunne slet ikke finde ud af det med kærligheden. Dybest set kunne jeg godt forstå, at jeg ikke kunne få det med kærligheden til at fungere, for hvem ville dog have sådan en som mig? Jeg vidste jeg havde brug for hjælp, og det krævede en del overvindelse at begynde hos en psykolog – men jeg kunne slet ikke se mig ud af min situation, hvorfor det var en nødvendighed.
Tredje gang jeg var hos psykologen spurgte han mig om jeg drømmer om natten og hvad jeg i givet fald drømmer om – mit svar; ”Drømmer?! Jeg drømmer f…. ikke, og drømme det er da sådan noget hokus pokus noget – jeg sidder her og har det svært – hvorfor f…. skal vi nu tale om mine drømme!!??”. Det var sådan jeg havde det med drømme. Måske fordi jeg er mand, nok også fordi jeg har gået i skole i mange år og har lært at være meget kritisk over for alt hvad der ikke 100% kan bevises.
Men især var det nok fordi drømme – ligesom hos de fleste andre – ikke var noget der blev taget seriøst i min barndom og opvækst, eller i min studietid på Handelshøjskolen. I dag ved jeg, at det med at kunne huske sine drømme er en mental evne på linje med at tale engelsk – bruger man ikke sproget, så mister man stille og roligt også evnen til at tale det. Med andre ord, hvis du ikke interesserer dig for dine drømme, så mister du også evnen til at huske dem. Jeg kunne dengang i 2002 slet ikke huske mine drømme, og troede ganske enkelt ikke at jeg drømte (p.s. – vi drømmer alle 2 timer hver nat!).
Jeg havde det dengang sindssygt svært, og tænkte ved mig selv – ”okay, hvis det kan give mig noget, så prøver jeg da at gå ind i det” – med andre ord, jeg viste for første gang i mit voksenliv mine drømme interesse. 2 dage efter vågnede jeg om morgenen med brudstykker fra en drøm i hovedet; ”Hey – jeg drømmer sgu!” Jeg var helt oppe at ringe – bare ved at vise mine drømme interesse kunne jeg pludselig huske dem! Den helt store Eureka!-oplevelse kom da jeg begyndte at arbejde med indholdet i mine drømme, godt hjulpet af min psykolog samt ikke mindst en masse bøger om drømme jeg havde skaffet mig.
Det var en meget smertefuld proces dengang, for jeg fik pludselig øje på alt det ”lort” jeg indeholdte, hvordan jeg på mange områder selv bar ansvaret for at jeg havde det som jeg havde det (som voksent menneske kunne jeg jo faktisk godt gøre andet end bare at give hele verdenen skyld for min ulykke), også hvordan jeg selv bar en stor del af ansvaret for mit kuldsejlede kærlighedsliv (det vil sige, hvordan jeg selv gjorde meget for at ødelægge de relationer jeg indgik i). Det var hårdt – men det var også en glædesfyldt proces der gav mig håb. Jeg havde muligheden for at lave om på mit liv. Det er mig der er bossen i mit liv!
De mange uendeligt værdifulde indsigter fra mine drømme fik jeg mig til at tænke; ”HVORFOR er der ikke flere der gør det her??? Hvorfor er der ikke flere der bruger deres drømme på samme måde??”. Og jeg ved jo godt hvorfor – simpelthen fordi rigtig mange har det som jeg havde det med drømme dengang. Det var der jeg besluttede mig for at øge interessen for drømme, og ikke mindst gøre det lettere for alle at huske, forstå og aktivt bruge deres drømme. Alt sammen med målet om at leve et mere tilfredsstillende og mere glædesfyldt liv.
En kæmpe milepæl i dette projekt er tirsdag d. 22. september 2015. Her udkommer min bog ”Sådan forstår du dine drømme – en praktisk guide til seriøst drømmearbejde – og et bedre liv” på Dansk Psykologisk Forlag. Bogen er skrevet for at give dig en mere praktisk og let forståelig introduktion til drømmearbejdet – noget jeg selv savnede i 2002 – og noget der stadig ikke findes. Altså indtil d. 22. september 2015. Bogen indeholder desuden et symbolleksikon med over 100 drømmesymboler.
Bh Michael
P.s. Du kan lige nu forudbestille bogen med 15% rabat her: http://dpf.dk/produkt/bog/saadan-forstaar-dine-droemme (skriv “drøm” i kampagnekodefeltet, og i Attention-feltet skriver du dit eget navn igen).
Kære Michael har hele mit liv interesseret mig for drømme og ser mine drømme som breve fra sjælen 🙂 Jeg ville være interesseret i at gå i en drømme gruppe. Kan du formidle kontakt til drømme grupper ?
De bedste hilsner Eva
Hej Eva,
indtil for nylig har jeg anbefalet Ole Vedfelts kurser/drømmegrupper. Men det ser ud til, at de ikke længere kører deciderede drømmegrupper. En hurtig søgning gav mig dette: http://www.kamillabaagoe.dk/kamillabaago.dk/Drmmegrupper.html – måske det kan være et sted at starte – min fornemmelse er, at det er godt og seriøst (baseret på Kamillas uddannelse og beskrivelse af det hun laver). Bh Michael
Hej, jeg synes selv det med drømmetydning er ret sejt, og jeg kunne godt selv tænke mig at lære det. Jeg har selv nogle drømme jeg ikke helt kan tyde.
Jeg drømmer flere gange om tilbagevældene drømme, bare med efterfølgere. Fx jeg drømte jeg var sur på en mand der boede i en kolonihave overfor os, den efterfølgende drøm blev vi bedre venner og vi hjalp hinanden med forskellige ting.
Her er en drøm jeg har haft nogle gange i træk, bare forskellige måder:
Jeg gik på en bakke sammen med en ven, på en lejrskole jeg var på for nogle år siden. Min klasse gik bag os og snakkede (og drengens mor). Drengen nusse mig på armen og gav mig komplimenter. Jeg blev glad men rød i hovedet, og tænkte om jeg skulle give ham et kys. Jeg var alt for genert til at gøre det, men da jeg vendte hovedet kyssede han mig. Senere var vi til en babara moleko koncer jeg også var på for få år siden. Klassen (+ hans mor) var der også. Jeg ser pludselig hans mor kramme drengen (som åbenbart er blevet min kæreste i drømmen). Hun løber over til mig med grædende øjne og giver mig et stort knus.
Jeg har drømt dem fire nætter i træk. Ved du hvorfor jeg får dem så tit? Og hvad de betyder.
Hej Alba,
beklager mit sene respons. Jeg har rigtig mange besøgende hver dag, og jeg kan slet ikke følge med mere. Derfor har jeg desværre heller ikke mulighed for at tilbyde dig gratis tolkning af din drøm her på min hjemmeside, kan dog kun sige, at drømme der gentager sig handler om, at her er noget du skal lytte til, se mere her. men i stedet tilbyder jeg tolkning imod betaling, se mere her http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Du kan også købe min bog, “Sådan forstår du dine drømme”, som netop er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag – den vil helt sikkert også hjælpe dig i arbejdet med dine drømme :-). Se bogen på Saxo.com her. Bh Michael