Kategori: Generelt

Freudiansk drømmetydning – hvad er det?


Freudiansk drømmetydning.
Ja, ham Sigmund (Freud) har de fleste jo hørt om. Han er nok mest kendt for ideen om at der i vores ubevidste hersker et virvar af (primært seksuelle) drifter og lyster, som – hvis vi ikke passer på – på en eller anden måde vil komme til udtryk i vores vågenadfærd, og oftest vil det være på pinlige/problematiske (dvs. ikke-acceptable) måder.

Nok meget på grund af denne alt for forsimplede udgave af Freuds tænkning fylder hans teorier stort set intet på psykologi-studiet som det er skruet sammen i dag (også fordi det er svært videnskabeligt at vise hvad der foregår i det ubevidste, og psykologi-studiet i dag hælder desvære mest til at fokusere på hvad der kan “måles og vejes”).

Jeg syntes det er synd, for Freud fortjener noget mere opmærksomhed, da hans tanker var enormt banebrydende, og når man læser hans bøger bliver man grebet og forbløffet over hans geniale tænkning – som i øvrigt ikke kun begrænser sig til hans nok mest berømte bog; “Drømmetydning” (die Traumdeutung) fra 1899. I denne bog udtalte Freud hans meget berømte ord,  at drømmene er “kongevejen til det ubevidste”, på nutidsdansk noget i stil med “den direkte vej til hvad der sker i vores ubevidste”. Kendt er også hans “hverdagens psykopatologi” – hvorfra begrebet “Freudian slip” kommer.

Freudiansk drømmetydning bygger på Freuds model over den menneskelige psyke – med bevidstheden øverst og ubevidste lag nedenunder.  Når vi sover frigøres – jf. Freud – en masse psykisk energi, som derfor muliggør hjerneaktivitet på et helt andet niveau end når er vågne, hvor vi jo skal bearbejde alt det der foregår omkring os. Grundlæggende mente Freud, at drømmenes formål er tosidigt; for det første det han kaldte “ønskeopfyldelse”, sekundært at sikre vores nattesøvn.

Ønskeopfyldelsen handler om at vores drømme  indfrier de meget ubevidste (ofte barnlige og “forbudte”) ønsker vi har – eksempelvis, ifølge Freud, at vælte far af pinden og få mors fulde kærlighed hvis man er mand (Ødipus-komplekset), og omvendt hvis man er kvinde, vælte mor af pinden og få fars fulde kærlighed (Elektra-komplekset). Drømmenes funktion som værende søvnbevarende handler om, at drømmene indarbejder eventuelle natlige forstyrrelser (lyde, rystelser m.v.), således at vi ikke vågner af disse forstyrrende elementer.

Freuds tidlige personlighedsmodel har en overordnet bevidsthed, og en underbevidsthed som er delt i det “førbevidste” samt det egentlige “ubevidste”. I det førbevidste ligger en funktion, som Freud kaldte “censuren”, hvis formål er, at holde alle ubevidste impulser nede. Dog var hans idé, at censurens funktion er svækket mens vi drømmer, og derfor vil vores drømme lettere kunne afsløre hvad der foregår i vores ubevidste – både “forbudte” ønsker vi måtte have, men også fortrængte oplevelser vi helst ikke vil huske. Dog er det – hvis man spørger Freud – ikke sådan lige til at tolke en drøm, for Freud skelnede mellem den “manifeste” og “latente” drøm. Den manifeste drøm er den drøm vi faktisk drømmer – altså det faktiske indhold og den faktiske handling i drømmen. Den latente (skjulte) drøm er det budskab, som den manifeste drøm egentlig er et udtryk for; eksempelvis det forbudte ønske eller det fortrængte minde.

For at finde frem til den latente drøm (det egentlige budskab i drømmen), opfandt Freud en metode han kaldte “fri association”. Mens hans klienter lå på hans briks i en afslappet og “indadvendt” tilstand skulle de helt uhindret og frit fortælle hvad der faldt dem ind når de tænkte på de enkelte drømmeelementer. På denne måde skulle Freud og hans klienter sammen finde frem til drømmens egentlige (latente) betydning. Freud kom senere med en ny personlighedsmodel bestående af et “jeg”, et “overjeg” og et “det” (også kendt som Freuds æg). Jeg’et er centrum for individet – mere specifikt individets billede af sig selv. I drømmene vises dette som “drømmejeg’et” – dvs. den du er (det du gør og siger), når du selv optræder i dine drømme.

Over dette er overjeg’et, som repræsenterer samfundsnormer, samt indlærte normer/regler og forventninger. I drømme kommer dette ofte til udtryk som vores forældre (altså når vi ser vores forældre i drømme repræsenterer de “internaliserede” forventninger, vores moral m.v. – internaliseret forstået som noget der er blevet en del af os selv). Slutteligt har vi det’et (også kendt som id’et), som indeholder vores ubevidste drifter, det dyriske og vilde i os alle. I drømme kan det’et komme til udtryk som forbudte barnlige og seksuelle eskapader, vilde dyr m.v.

To yderlige vigtige “drømmemekanismer” – opfundet og benævnt af Freud – er “fortætning” og “forskydning”. Fortætning forstås som drømmenes evne til at putte mange betydninger ind i det samme enkelte billede/symbol i en drøm. Forskydning handler om hvordan “problematiske” (forbudte) tanker og følelser lægges over på en anden genstand – ligesom når vi i vågenlivet eksempelvis bliver enormt vrede på et andet lyvende og arrogant menneske – hvor det lyvende og arrogante menneske faktisk er os selv – i psykologi-sproget kaldet “projektion”.

Freud er drømmetydningens fader. Han har gjort det tydeligt, at vores drømme indeholder tidligere (fortrængte) oplevelser, og han har også tydeliggjort, hvordan vi i vores drømme tænker mere frit (og ærligt). Carl Gustav Jung var til en start en stor fan af Freud, men brød senere med ham, da han bl.a. mente at drømme ikke har et latent (skjult) indhold – men at de kan tolkes direkte ud fra deres manifeste (faktiske) indhold (se dette blogindlæg om Jungiansk drømmetydning). Især mente Jung at drømme ikke i lige så stort omfang som Freud mente, handler om seksuelle elementer.