“Drømmetydning”? Ikke helt lige så godt som “drømmepsykologi”!

Jeg ville egentlig gerne undgå at bruge ordet “drømmetydning”, og i stedet anvende ord som drømmetolkning, drømmearbejde, drømmeforståelse eller drømmepsykologi.

Udfordringen er, at drømmetydning er det ord du formodentlig også bruger når du arbejder med at forstå hvad en given drøm du har haft betyder. Ja det er også det ord medierne anvender når de taler om fænomenet med at tolke (altså “tyde”) sine drømme.

Og hvis jeg ikke brugte ordet så havde du måske slet ikke fundet denne hjemmeside. Google’s bagvedliggende maskineri fortæller mig nemlig, at netop “drømmetydning” er det ord der anvendes allermest for det fænomen der handler om at forstå hvad en drøm betyder, og derfor må jeg også bruge det – ellers forsvinder jeg jo bare i mængden!

Og hvorfor er det så, at jeg ikke syntes “drømmetydning” er det bedste ord? Det handler ganske enkelt om, at jeg syntes ordet “tydning” smager lidt for gammeldags og mystisk, at der kommer for meget hokus pokus over det at arbejde med sine drømme.

Drømmetydning lyder næsten som om man prøver at finde vej i en uendelig tyk tåge af billeder og information (drømmene), og skal have “overnaturlige” kræfter for at forstå hvad de betyder. Og det er derfor også med til at give det at arbejde med sine drømme et mindre seriøst præg. Det er et problem syntes jeg, fordi der faktisk er rigtig meget, rigtig seriøs forskning, som understreger drømmenes vigtighed.

Ikke kun hvordan drømmene er livsvigtige (frarøvelse af REM-søvn, dvs. den type søvn hvor vi drømmer mest, resulterer i en manglende evne til at fokusere, tænke kreativt/problemløse, og næsten psykotiske tilstande). Men også hvordan det at arbejde med drømmenes indhold gør en kæmpe forskel.

2 forskellige studier blandt psykologer- i henholdsvis USA og Tyskland har vist, at brugen af drømmearbejde i praksis (dvs. ved personer i terapi) er ret udbredt. Ud af 228 (tilfældigt adspurgte) amerikanske psykologer med klienter i terapi, arbejdede 83% af dem med drømme i terapisessionerne. Blandt 79 tyske psykologer blev drømmetydning anvendt i ca. 1/3 af alle terapisessioner.

Et yderligere interessant resultat var, at i 66% af de terapisessioner hvor drømme blev bearbejdet, ja da var det klienten der tog det op –  ikke psykologen! Den positive effekt af brugen af drømmearbejde (eller drømmetydning…) i terapi er i øvrigt vist nogle gange, eksempelvis i et amerikansk studie, hvor klienterne via arbejdet med deres drømme fik nogle vigtige indsigter om sig selv.

Derudover er det også vist, at par, som ugentligt taler med hinanden om sine drømme (og så i øvrigt er blevet undervist i, hvordan de skal forstå drømmene), ja de oplever en større intimitet og højere generel tilfredshed med forholdet, end par som “bare” taler om de (vågne) oplevelser de har haft, meget fordi de ved at tale om deres respektive drømme kommer til at tale om noget i forholdet de ellers ikke ville have talt om.

Slutteligt er der altså meget belæg for, at drømmetydning/drømmearbejde gør en forskel (se i øvrigt mit indlæg om at drømmetydning også bør foregå udenfor terapirummet). Dog er der mindre belæg for at sige, at bestemte ting/symboler i drømme betyder bestemte ting for vågenlivet/den bevidste adfærd.

Det er dog vist, at vi alle i løbet af et liv drømmer om nogenlunde de samme ting, og at der er stort sammenfald mellem hvad der optager vores vågne sind (med andre ord hvad der sker når vi er vågne), og hvad vi så efterfølgende drømmer om natten – indenfor drømmevidenskaben kaldes dette “kontinuitetshypotesen”.

Når jeg og andre så alligevel går ind og giver udtryk for, at bestemte symboler i drømme kan betyde bestemte ting, så er det ud fra rigtig mange terapiklienters/psykologers erfaring for hvad forskellige drømmesymboler kan afspejle (og har afspejlet!) i klienters vågne liv. Da det dog er “case”-eksempler (dvs. enkelte, uafhængige personers oplevelse, uden der er lavet statistiske beregninger på det), ja så er det nærmest umuligt at sige noget om dette med sikkerhed.

Og sådan vil det altid være, for drømme er 100% individuelle, og en tolkning af en drøm du har haft, er kun korrekt hvis du føler dig “ramt” af den – dvs. hvis du virkelig kan mærke at tolkningen passer på dig og din situation.

Hvad er din mening om drømme? Og hvilket ord foretrækker du; drømmetydning, drømmearbejde, eller måske drømmetolkning?

Referencer anvendt ovenfor:

Hem, L. (2002). Drømme, Psykoterapi og REM-søvn. København: Frydenlund.

Keller, J. W., Brown, G., Maier, K., Steinfurth, K., Hall, S., & Pietrowsky, C. (1995). Use of dreams in therapy: A survey of clinicians in private practice. Psychological Reports, 76, 1288-1290.

Schredl, M., Bohusch, C., Kahl, J., Mader, A., & Somesan, A. (2000). The Use of Dreams in Psychotherapy: A Survey of Psychotherapists in Private Practice. Journal of Psychotherapy Practice and Research, 9(2), 81-87.

Hill, C. E., & Goates, M. K. (2004). Research on the Hill cognititive-experiential dream model. Dream Work in Therapy: Facilitating Exploration, Insight, and Action (pp. 245-288). Washington: American Psychological Association.

Hall, C. S., & Van de Castle, R. L. (1966). The content analysis of dreams. New York: Appleton Century Crofts.

Duffey, T. H., Wooten, H. R., Lumadue, C. A., & Comstock, D. C. (2004). The Effects of Dream Sharing on Marital Intimacy and Satisfaction. Journal of Couple & Relationship Therapy, 3(1), 53-68.