Jungiansk drømmetydning – hvad er det?

Carl Gustav Jung (schweizisk psykoanalytiker, født 1875), står for mig som en af dem der har bidraget allermest til nutidens tilgang til drømmetydning og drømmeforståelse. Jung brød i 1912 med Freud – dette efter igennem mange år at have accepteret hans drømmetænkning (se dette indlæg om Freudiansk drømmetydning).

Det blev tydeligt for Jung, at vores drømme handlede om mere end blot fortrængte sexuelle fantasier og andre ubevidste ønsker vi måtte have. Jung mente som noget afgørende nyt, at drømmene ikke har en skjult (i Freudianske termer “latent”) betydning, men at drømmene “uden slør” viser det de skal (i parantes bemærket; når bare man kan forstå drømmenes symbolsprog – som er et sprog som alle andre sprog, det vil sige det kan læres). I det følgende beskrives i grove træk hvad Jungiansk drømmetydning går ud på.

Jungs billede af vores psyke. Fra Freud tilsluttede Jung sig ideen om det bevidste overfor det ubevidste. Det ubevidste delte Jung dog op på en anden måde end Freud, idet han skelnede mellem det “personlige ubevidste”, og det “kollektive ubevidste.” Det personlige ubevidste indeholder alle de oplevelser vi som mennesker har med fra vores liv – dvs. alle de indtryk, følelsesmæssige som visuelt oplevede, bevidste som ubevidste – vi har registreret. Det kollektive ubevidste er en helt anden størrelse, og indeholder alle de nedarvede (og derfor “forprogrammerede”) adfærds- og tænkemønstre vi som mennesker har med os for at kunne klare os som mennesker:

Lidt ligesom vi har en krop der er bygget/programmeret til at fungere på bestemte måder, ja så mente Jung at vi også har en psyke der er det (og den tænkning syntes jeg i øvrigt giver rigtig god mening). I det kollektivt ubevidste ligger bl.a. nogle nedarvede billeder på hvad det vil sige at være mand/kvinde, mor/far, ung/gammel m.v. Tænkningen er, at vi udfra disse såkaldt “arketypiske billeder” agerer og udvikler os som mennesker.

Ifølge Jung gennemgår mennesket livet igennem en “individuationsproces” (udviklingsproces), dvs. en proces hvori vi stille og roligt – dog ikke uden vanskeligheder og hårde kampe – udvikler os og agerer mere og mere i overensstemmelse med hvem vi er og kan blive, dvs. vi bliver “os selv”. Dette er for Jung i hvert fald målet for os mennesker, og et seriøst arbejde med vores drømme kan – ifølge Jung – speede denne proces op og resultere i, at vi måske når længere i individuationsprocessen end vi ellers ville have gjort. Med ungangspunkt i denne grundlæggende tænkning opstod følgende centrale begreber hos Jung:

Anima/Animus – som billeder på henholdsvis det kvindelige i manden (anima), og det mandlige i kvinden (animus) – altså det modsatkønnede i os alle. Jo bedre vi har disse sider udviklet (i Jungske termer “integreret”) i vores personlighed og derfor adfærd, jo bedre. Ellers kan en mand eksempelvis blive for hård, og en kvinde for blød (eller omvendt, en mand for blød og en kvinde for hård), hvis de modsatkønnede sider er for dominerende!

Skyggen – som et billede på de sider af os selv vi ikke er bevidste om, måske pinlige sider (en lyvende, arrogant type), men også spændende og mere positive sider vi af den ene eller anden årsag ikke udvikler og gør brug af (for eksempel musikalske eller på anden måde kreative evner). I kvindens drømme vil skyggen ifølge Jung optræde som andre kvinder (med en given adfærd), hos manden som andre mænd.

En i det vågne liv “blød” mand kan eksempelvis drømme om at blive jaget af en brovten rockertype; et billede på en uintegreret mere rå maskulinitet. Eller en kvinde kunne drømme om en glad og frisluppen kvindelig gademusikant – som et billede på at hun måske ikke udlever denne side af sig selv i tilstrækkeligt omfang.

Drømmenes korrigerende funktion. For Jung var en af drømmenes vigtigste funktioner altså at bringe os stadigt videre i vores egen individuations- (udviklings) proces. Derfor mente Jung også, at en afgørende funktion hos drømmene er deres fortrinlige evne til at korrigere vores syn på os selv (og andre!). Vi kan eksempelvis drømme at vi er fysisk/kropsligt meget større end andre mennesker – som et billede på, at vi overvurderer os selv ift. andre – eller omvendt – drømme at vi er væsentligt mindre end andre mennesker; vi undervurderer os selv. Drømmene “komplementerer” (fuldstændiggører) altså vores bevidste tænkning, og forhindrer at vi tænker alt for ensidigt om os selv og andre.

Jung står for mig som en nestor indenfor drømmefeltet, og jeg mener han har bidraget med et uendeligt godt bud på hvordan vi skal arbejde med vores drømme. Der er kommet mange og på nogle områder bedre bud til siden Jung, men den Jungianske tænkning er stadig grundlaget hos mange af dem der i dag arbejder seriøst med drømme og drømmetydning.

Den bedste bog jeg har læst om Jungiansk drømmetydning er denne:
Understanding Dreams (Mary Ann Mattoon), men for et letlæseligt overbliksbillede over Jungs tænkning kan du også læse hans sidste bog (livsbiografi); Memories, Dreams, Reflections. Slutteligt findes også Wikipedias (engelske) beskrivelse af Jungs liv  og tanker (meget bedre end den danske): http://en.wikipedia.org/wiki/Jung.

Syntes du, at den Jungianske tænkning giver mening for dit forhold til dine drømme? Skriv gerne i kommentarfeltet helt nederst på siden.