Mareridt & night terrors (natteræd) hos børn – hvordan skal de forstås og håndteres?
Mareridt hos børn / night terrors (natteræd). Det er enormt ubehageligt når dit barn gentagne gange vågner af mareridt og er helt ude af den – og du ikke helt ved hvordan du skal håndtere det.
Endnu værre opleves for de fleste forældre såkaldte “night terrors”, hvor dit barn ser ud til at være vågen, men tydeligvis ikke er ved bevidsthed, og dit forsøg på at trøste ingen effekt har.
I det følgende tager jeg fat på henholdvis mareridt og night terrors hos børn – det er nemlig ikke det samme.
Forskel på mareridt og “night terrors”. Den afgørende forskel er, at ved mareridt, ja da drømmer dit barn (befinder sig i REM-søvnen), og vil derfor altid have lukkede øjne. Du kan desuden trøste dit barn med god effekt når det har haft mareridt.
Ved “night terrors” da virker dit barn vågen (ofte med åbne, stirrende øjne) – men er faktisk udenfor bevidsthed. Ligeledes – ved “night terrors” er barnet umiddelbart utrøsteligt, og responderer typisk ikke på din støtte og trøst.
Night terrors indtræder typisk 2-3 timer efter barnet er faldet i søvn, mens mareridt normalt forekommer langt senere på natten, typisk i de tidlige morgentimer. Et barn vil kunne huske indholdet af et mareridt, men vil intet kunne huske hvis der er tale om night terror.
Mareridt hos børn. De fleste børn oplever at have mareridt – som beskrevet i mit sidste blogindlæg om børns drømme handler mareridtene ofte om stressende og angstprovokerende hændelser i barnets liv. Hændelser som er helt normale (det at udvikle sig, vigtige overgange, e.g. starte i børnehave, skole m.v.) – men som for barnet opleves meget skræmmende.
Barnets mareridt kan også reflektere stressende forhold i hjemmet. Præcis lige som når os voksne skal starte på nyt arbejde, er i en form for personlig krise el. lign. Sådanne udfordringer, og hvordan vi reelt har det med dem, reflekteres i vores drømme (hvis vi ellers kan huske dem og forholder os til dem, hvilket jeg ville ønske der var flere af os voksne der gjorde).
Videnskaben har vist, at arbejdet med vores drømme kan føre til øget selvindsigt og bedre relationer til andre (vil du vide, hvordan hvordan du selv kan bruge dine drømme, og måske kende de hemmeligheder om dig selv du lige nu er ubevidst om? Se mit onlinekursus Drøm dig i live!).
Et barns mareridt kan eksempelvis handle om at blive forfulgt af et større barn – måske en teenager eller endda en voksen.
Et billede på, hvordan barnet mærker presset ift. at blive ældre (måske lige så gammel som teenageren) – eller teenageren kan drømme om at være forfulgt af et ukendt voksent menneske – nogle gange et billede på, hvordan teenageren mærker presset henimod at blive voksen.
Børn drømmer mere om dyr (mange gange faretruende fantasidyr), end teenagere og voksne gør. Som kort beskrevet i mit sidste blogindlæg er dette et billede på, hvordan barnet i højere grad er drifts- og instinkt-styret end teenageren og os voksne er.
Altså kan dyrene ses som mere primitive sider af barnet, den bevidste styring har endnu ikke taget over. Men drømme med dette indhold kan virke meget skræmmende på børn – ganske enkelt fordi de ikke ved hvordan de skal forholde sig til og håndtere disse sider af sig selv.
For forældre giver sådanne drømme hos deres børn derfor et meget kraftigt vink om hvad der lige nu sker i deres barn.
Se Michael Rohde tale om drømme i Go’ Aften Danmark:
Hvordan skal jeg som forælder forholde mig til mit barns mareridt? Ofte vælger forældre at “negligere” drømmen, og til barnet sige; “det er bare en drøm, du skal ikke være bange” (og så ikke tale mere om drømmen) – men ved at sige det anerkender man som forælder ikke det som faktisk sker i barnet, og barnet vil ikke føle sig forstået.
For barnet er mareridtet og indholdet i mareridtet meget virkeligt, ligesom indholdet i dine egne drømme er virkeligt.
Drømme er et virkeligt fænomen, og ikke noget der skal negligeres. De fortæller meget præcist om, hvad der er vigtigt for dig i dit liv lige nu – og dit barns drømme således hvad der rører sig i dets indre lige nu.
Derfor er det rigtige at gøre at gå ind i drømmen sammen med barnet – dvs. tale om; hvad handlede drømmen om? Hvad skete der? Hvad gjorde dragen (monstret, bjørnen etc.) så?
En god måde at hjælpe barnet kan være at spørge om der er noget han/hun havde brug for i drømmen – eksempelvis at dragen kom i bur el. lign. – og så derefter sammen med barnet tegne drømmen – dog med det twist at nu kommer dragen i bur! Måske skal du først gøre dette om morgenen / senere på dagen, så du ikke skal gøre det midt om natten.
Grundlæggende handler det altså om at tage dit barns drømme seriøst, og forstå at drømmene er billeder på hvad der rører sig i ham/hende lige nu.
Night terrors hos børn. De fleste forældre har trøstet deres barn efter lejlighedsvise mareridt. Men hvis dit barn nogensinde har oplevet, det der er kendt som “night terrors”, ja da var dit barns frygt/angst sandsynligvis ikke til at dæmpe, uanset hvad du gjorde. Og jeg kan kun sige som far til en søn der i en alder af ét år havde nogle nætter med hvad der højst sandsynligt der har været night terrors, at det er en skræmmende oplevelse når man først gang er vidne til det.
“Night terrors” menes af mange at være en søvnforstyrrelse, der synes at ligne et mareridt, men har en langt mere dramatisk udformning. Selvom “night terrrors” kan være alarmerende for forældre der overværer dem, ja da er de normalt ikke noget der skal give anledning til bekymring, og er heller ikke et tegn på et dybere medicinsk problem.
Det er således et ret udbredt fænomen hos 2-6 årige (nogle gange også tidligere og senere), som forsvinder efterhånden som centralnervesystemet modnes.
Under en typisk nat forekommer søvn i flere faser. Hver fase er forbundet med særlig hjerneaktivitet, og det er under de hurtige øjenbevægelsers fase (REM), at de fleste drømme opstår. Night terrors sker under den dybe “non-REM-søvn.” I modsætning til mareridt (som forekommer under REM-søvn), er night terrors teknisk set ikke drømme, men skal mere ses som en angstfyldt, og pludselig (ubevidst) reaktion, der sker ved overgangen fra den ene søvnfase til en anden – som en reaktion på denne overgang.
Men også som et resultat af, at barnets centralnervesystem ikke er fuldt udviklet endnu.
Det menes at den primære årsag til “night terrors” er en overstimulering af (det uudviklede) centralnervesystem, hvilke oftest vil forekomme i perioder, hvor barnet er overtræt eller syg, tager medicin, er stresset eller sover et andet sted end normalt. Og på denne måde er der jo så pludselig et link til hvad der sker i barnets vågenliv.
Jo flere forældre jeg har været i dialog med omkring night terrors, jo oftere sker det, at der kan findes ting i vågenlivet, som kan fremprovokere denne reaktion.
Under en “night terror” kan et barn måske pludselig sidde oprejst i sengen og råbe eller skrige af nød, med vidt åbne, stirrende øjne. Barnets vejrtrækning og hjertebanken kan være hurtigere, han eller hun sveder måske, pisker rundt i sengen og virker forstyrret og bange.
Efter et par minutter, nogle gange længere, falder barnet typisk til ro og vender tilbage til almindelig søvn (typisk REM/”drømmesøvn”).
I modsætning til mareridt, som børnene ofte husker, vil barnet ikke have nogen erindring om en night terror næste dag, fordi det var i dyb søvn da det skete – og der er ingen mentale billeder at huske.
Hvordan skal jeg som forælder forholde mig til mit barns “night terror”? Hvis dit barn vågner af sig selv under en night terror vil det typisk virke desorienteret og forvirret, og i sådanne tilfælde kan du trøste barnet det bedste du har lært. Det sjove er, at barnet sjældent vil være bange i disse situationer, mere desorienteret.
Hvis dit barn derimod tydeligvis er “væk” – dvs. sover og er i en ubevidst tilstand (selvom det sidder og skriger og råber) – ja da kan det være en bevidst strategi ikke at vække barnet, og i stedet “holde ud”. Vælger du at forsøge at vække barnet er det enormt vigtigt at du forsøger at være helt rolig og afslappet.
Er du ikke det, vil barnet når han/hun vækkes oftest blive smittet af din egen angst/urolighed, og slet ikke forstå hvad der på færde. Husk – ved night terror kan barnet intet huske, og vil derfor slet ikke forstå hvorfor du er urolig. Læs også de mange kommentarer nedenfor om andre forældres erfaringer – der er stor forskel på hvad der virker for det enkelte barn.
Nogle skal holdes om stille og roligt, måske skal du nynne en stille sang, andre skal ikke vækkes, og du skal holde ud! Du skal altså finde ud af, hvad der virker bedst for dit barn. Night terrors går normalt over af sig selv, men står de på i hvad der virker umådeligt lang tid (måske flere uger), kan det være en god ide at tage kontakt til barnets læge.
Skriv gerne i kommentaren nedenfor med eventuelle oplevelser og spørgsmål du måtte have i forhold til mareridt og “night terrors” hos børn!
/Michael
Hej Michael. Tak for et skønt indlæg! Var efter andet læsning ikke i tvivl om at vores søn på 2 år, i perioder “lider” af Night terrors, men rart med lidt mere detaljeret forklaring på hvorfor det forekommer. Det er forskelligt hvor slemme og langvarige anfaldene er, nogle gange kan de nemt vare en halv time hvor han græder/skriger meget højt og skingert -er det normalt? Begynder at kunne se et mønster i at de oftest forekommer, når der bliver rykket på hans dagsrytme. Så har lært at vi så vidt muligt skal holde helt faste sengetider og ritualer, også selvom der er tale om perioder med ferie eller lign, hvor man ellers ville kunne rykke lidt på rytmen. Han er da også en dreng, der reagerer stærkt på det han føler og har brug for struktur omkring ham -så det giver jo god mening, at de optræder ved ændringer. Ydermere er vi begyndt at sige absolut ingen tv efter aftensmaden kl 17.30, hvilket også syntes at hjælpe.
Endu en gang tak for god læsning!
Mvh Annemette
Hej Annemette,
og tak for din feedback! Jeg har efterhånden stødt på rigtig mange udgaver af night terror, og for mig lyder det som night terror, og ja, “normalt”. Normalt i gåseøjne fordi det altid er enormt individuelt hvordan det optræder. Jeg syntes det lyder fint, at I har fundet frem til at rutine er enormt vigtigt – det kan jeg se med min egen søn – han bliver også enormt forstyrret af ændrede rutiner. Og ingen TV efter aftensmaden lyder super godt – gælder det så også far og mor? 🙂
Bh Michael
Hej Michael .. Vi har en datter på 3,5 år så bøvler med drømme om natte hvor der er snegle og bier i hendes seng og værelse.. Vil næsten sige at hun har Night terror og mareridt! Fordi hun sidder og skriger, græder og stiger ud i luften men hun husker det hele næste dag .. Og nu er hun virkelig bange for disse dyr.. Er dette bare en fase i hendes liv? Mvh Kamilla mor til shira
Hej Kamilla,
jeg vil bestemt sige, at det er en fase i hendes liv. Og kombinationen af night terror og mareridt har jeg hørt om en del gange efterhånden, så det forekommer uden tvivl – selvom man teoretisk forsøger at skille dem ad. Jeg vil tro dyrene handler om Shiras egne instinkter/drifter, som hun arbejder på at holde styr på. Har du læst dette blogindlæg: https://michaelrohde.dk/borns-dromme-dromme-hos-born/ ?
Bh Michael
Hej Michael. Jeg har haft night terror i en alder af 36 og mange år frem. Er blevet scannet og undersøgt på alle mulige måder, og lægen sagde at det var night terror. Jeg havde et MEGET stresset job. Min kollega havde det samme , så det er måske også stressrelateret ? Mvh Jensen
Hej Jensen –
ingen tvivl om, at det på en måde er stress-relateret – man (og ens krop) kan jo være stresset på mange måder. Night terrors i din alder er ikke så velbeskrevet i forskningen – men det er jo ikke ensbetydende med at det ikke forekommer! Kan du normalt huske dine drømme?
Bh Michael
Hej Michael
hvor var det dog betryggende, at falde over din side da jeg søgte efter mareridt hos børn. Vi har to gange indenfor de sidste par måneder oplevet af vores ene pige på 4,5 år er “vågnet” fuldstændig rædselsslagen og med angsten lysende ud af øjnene på hende. det har været som om hun så lige igennem mig og at rummet var fyldt med alt muligt andet uhyggeligt end mig. jeg var faktisk nået til det punkt, at jeg var sikker på, at hun rent faktisk så ånder eller spøgelser eller et eller andet – virkelig uhyggeligt. jeg har begge gange fået vækket hende (som jeg nu kan se, at jeg ikke skal), og selv om jeg stille og roligt har spurgt hende, hvad hun har haft drømt, så har hun bare kigget, som det mest normale og sagt det ved jeg ikke. vi er flyttet til et andet hus i oktober, så det kan måske være det der gør det? og begge gange har været tidspunkter, hvor de har været ude og sove og blive passet.
er glad for at jeg så dit indlæg, så jeg ikke behøver at blive helt skræmt, hvis det sker igen.
mvh Lonni
Hej Lonni –
tak for din kommentar – meget glad for, at også du har gavn af blogindlægget! Det kan sagtens være omstændighederne med at I er flyttet som gør det, og måske medfølgende “stress” hos forældre.
Bh Michael
Hej. Min pap lillebror som er 8-9år har tydeligvis Night terror han råber skriger slår sparker når jeg mærker hans puls er det som om han er ude og løbe… Er det normalt når man er 8-9år?
Mh Hans
Hej Hans,
de kan forekomme op til en ret høj alder, så det er ikke fordi det er unormalt for din lillebror. Oftest rammes børn af det i 2-6 års alderen, men som skrevet i blogindlægget er det et gennemsnit, så mange oplever det også senere, og før! Bh Michael
Hej Michael,
Er der muligt (for øvrigt, 1000 tak for en god side, hvor du svarer tilbage på vores spørgsmål), at de kommer meget i perioder disse anfald?
Nu har jeg en datter på 2, der for et par måneder siden startede pludselig at råbe, skrige og græde omkring 23-tiden, hvilket passer meget godt mår hun kommer i seng kl 19-19.30…. Jeg kunne ikke trøste hende, og måtte vente til disse anfald gik over…..det gik over efter en måneds tid….
Nu er hun startet igen, ligner virkelig at hun er besat af en dæmon, som hun ligger og vrider sig i søvne, og siger jeg skal gå, men ikke må gå, græder, skriger, jeg må ikke røre hende mv……
Efter 10 min. Falder hun til ro, og sover en time eller to, hvor det starter forfra……
Jeg er alene med hende, og hendes storebror (som aldrig har haft det), og synes jo det er helt vildt hårdt når det står på…..
Hjemme hos hendes far (som hun er hver anden weekend), har de ikke oplevet det før..,
Hvor mange gange i løbet af en nat kommer det? Nu ved jeg det varer ti min., pr anfald, da jeg har taget tid på det fra start til slut..
Det kommer gerne i perioder? Og hvor mange år kan hun have det?
På forhånd tusind tak for din kommentar, det hjælper rigtig meget.
Mvh. Trine
Hej Trine,
ofte vil “anfaldene” komme i perioder, hvor barnet/din datter gennemgår en større udvikling, eller er udsat for stressende forhold, sveder meget (for meget tøj) eller lignende. Det er umådeligt forskelligt hvordan/hvor ofte anfaldene kan komme, så det er svært at sige noget generelt om. Hun kan have det i nogle år frem – igen meget svært at sige hvordan det kommer til at udvikle sig for din datter. Men prøv at “analysere forholdene” omkring de perioder hvor det er slemt – kan du se en sammenhæng mellem hendes anfald og hvad der sker omkring hende (eller de mere fysiske ting med en for varm dyne, meget tøj el. lign.).
Bh Michael
Hej Michael
Meget interressant læsning : Vores søn på 5 år har også haft night terror, det begyndte da han var ca 6 mdr og havde inden for 8-9 mdr. ca 4-5 “ture”, hvor vi på ingen måde kunne vække ham fra denne tilstand. Har haft åbne øjne, men et tomt blik og ikke til at trøste. Varede ca. 5-10 min. af gangen. Så havde han først igen da han var knap 4, hvor vi var på ferie og der skete for meget for ham og har ikke haft siden.
Han kunne godt få det vi kaldte for rytmiske spjæt af arme og ben- er det normalt ??
M.V.H Tenna
Hej Tenna,
tak for din kommentar! Ja det lyder jo uden tvivl som om, at det med night terrors reelt kan starte meget tidligere end videnskaben vil sige! Men hvis man holder fast i teorien om, at night terrors forekommer ved skiftet fra én søvnfase til en anden i et ikke-færdigudviklet centralnervesystem, ja så giver det jo fuldt ud mening, at det kan forekomme langt tidligere. Jeg ville umiddelbart ikke være bekymret for de rytmiske spjæt – men hvor vidt det er “normalt” er svært at sige – det er jo normalt at spjætte når man er ved at falde i søvn, men knap så normalt senere på natten. Nu er det jo overstået for dig/ham som jeg læser det, men opstår det igen hos ham (/eller hos børnene af andre som læser med her), ja så syntes jeg det er en god ide at tale med en læge om det. Bh Michael
Hej Betina,
ja sådan er det jo med forskningen – den er baseret på specielle undersøgelser, typisk – inden for dette felt – fokuserende også på en bestemt aldersgruppe 🙂 Og i det er der ikke plads til cases/enkeltrapporteringer, og jeg hører om mange der rapporterer det du gør – at også helt små børn kan udvise disse symptomer. Derfor er det slet ikke utænkeligt, at det er night terrors din søn kæmper med. Er det noget som bliver voldsommere syntes jeg du skal vende det med din/hans læge. Bh Michael
Hej Michael
Det er virkelig interresant læsning – og tankevækkende læsning ligeså.
Jeg tror dog, jeg bliver nødt til at rokke ved tesen om, at søvnrædsel eller Night terror opstår “så sent” i livet. Min søn, på snart et halvt år, har den sidste måneds tid (hvis ikke i to måneder) haft noget, der nemlig kunne minde, om det du beskriver.
Han starter gerne med nogle store, dybe suk (i søvne), disse går over i en hulken, som ender i skrig. Det er endnu ikke lykkedes mig at trøste ham videre i søvnen, og jeg har derfor taget ham op. I min favn fortsætter skrigende i samme interval som de første dybe suk, mens han ser på mig med vidtopspærrede øjne. Der går gerne lidt tid, før skrigende tager af og ender i suk igen.
Jeg har egentlig troet, det var meget slemme mareridt, men efter at have læst et par indlæg og emnet her, så får jeg en større og større mistanke til at det måske er søvnrædsel – men så igen… Han er jo ikke engang fyldt 6 mdr..?! Første gang jeg oplevede han havde sådan en tur, som beskrevet ovenfor, var han blot to-tre måneder.
Hvad tror du, det er..?
Min søn blev født meget sent – fødslen måtte sættes kunstigt i gang, fordi jeg var gået tolv dage over terminen. Dertil var det en meget voldsom fødsel både for ham og jeg. Og jeg har flere gange spekuleret på, om det kan forklare nogle af mareridtene. Måske de første mareridt i hvert fald..
Jeg må hellere tilføje, at min søns dagligdag er rimelig stille og rolig, og selvom vi bare har været hjemme i vante omgivelser, kan han stadig få sådanne “anfald” – kort sagt: der er ikke rigtig noget system i hvornår, de kommer – af hvad jeg har bemærket. Det er dog heldigvis ikke hver nat – måske en gang i ugen i gennemsnit.
Som barn var jeg selv plaget meget af mareridt – og er det tiltider også den dag i dag, så jeg gør meget ud af, at være der for ham, når han har mareridt eller søvnrædsel, eller hvad det nu er… For jeg ved jo, hvor skræmmende mareridt kan være. Men det et godt nok hårdt, at stå på sidelinjen.
Håber på en kommentar 🙂
Venligste hilsner – og drøm sødt
fra Betina
Hej Micheal..
Jeg har været inde og læse lidt ang. night terror.. Jeg har en sund og rask datte på 7 år, hun er meget fantasifuld, leger godt med sig selv og andre, er vellidt i hendes klasse (1 klasse), er ok med i skolen, har en storesøster der er 3.½ år ældre, som hun også har et godt forhold til.. Jeg er gift og min mand jeg har et godt forhold til hinanden og vores børn.. Syntes ikke hun kan være stesset, overstimuleret, syg eller overtræt.. Men trods det, så er jeg sikker på at hun har night terror.. Den seneste månedes tid vågner hun efter en times tid og er ked af det, det ligner hun ser noget vi andre ikke se, hun ryster lidt og er bare urolig. Hvis vi er gået i seng og ikke høre hende fra start, så kommer hun ind til os i soveværelset, men er ikke rigtig tilstæde. Det er ligesom om at hun ved hvor hun skal søge trøst..Vi prøver at berolige hende og det hjælper som regle..
Jeg kan læse at det er noget med centralnervesystemet.. Men er det noget der “skader” noget i hjerne på længere sigt? Og er der noget jeg kan gøre som forældre? Eller skal jeg bare vente på at hun vokser fra det?
Håber på at du han hjælpe med et par svar.
Venlig hilsen Karin
Hej Karin,
sådan som jeg læser din beskrivelse, ja så kunne det lyde som night terrors hos din datter- og ja, spekulationen/forklaringen på night terrors er jo at det handler om et endnu ikke færdigudviklet nervesystem, hvorfor jeg tror der ikke er så meget at gøre andet end at holde ud. Og nej – så vidt vides giver det ikke nogen skader på længere sigt.
Bh Michael
Hej Helle,
ja det er jo umuligt for mig at vurdere præcis hvad der er på spil. Hvis det er night terrors, ja så er det “bare” at holde ud – for så vil de forsvinde på et tidspunkt. Hvis hun på nogen måde kan huske noget fra hendes drømme, kan det være et sted at starte. Indholdet i hendes drømme siger meget præcis noget om hvad der sker i hende lige nu i hendes liv. Bh Michael
Min datter på 8 har jævnligt haft Night Terrors siden hun havde meget høj feber som 3 årig. Det sker Ca 2 timer efter hun er faldet i søvn. Hun skriger, slår i væggen og græder skrækslagen og ryster af angst mens hun hver gang siger: Jeg vil ikke dø! Hun har åbne øjne og går rundt i huset og siger: Jeg vil ha’ min mor (selvom jeg står lige ved siden af) Det varer10-20 min og hun husker Intet dagen efter! Jeg har været meget forskrækket og overvejet om hun var besat af en ånd eller havde erindringer fra et andet liv, for det er virkelig voldsomt..
Tusind tak for god information – det har været en lettelse at blive klogere på hvad der sker med min 3-årige, som de sidste 14 dage har været ramt af ‘Night terrors’. Troede egentlig at var mareridt, fordi brudstykker af det jeg forstod af hans jamren og gråd var, at et andet barn fra børnehaven havde slået etc. Han har dog været helt utrøstelig og virket som i en anden verden – og så trak han sig også fra fysisk kontakt. Kan det passe at der opstår flere af den slags i løbet af en nat?? I går nat skete det fire gange indenfor en halv times tid. Dejligt at du vil dele din viden med os!
Hej Charlotte,
ja – det kan sagtens ske ad flere omgange i løbet af en nat. Især hvis teorien om, at night terrors opstår når vi skifter fra en søvnfase til en anden holder. Men det er jo stadig noget der forskes i, og præcis hvorfor vi får dem er så vidt min viden stadig lidt af et mysterium. Men jeg syntes dog teorien om night terrors som et symptom på et endnu ikke færdigudviklet nervesystem giver mening (altså igen, “anfaldene” kommer når vi passerer fra en søvnfase til en anden). Bh Michael
Hej Michael. Jeg har lige et spørgsmål m.h.t. night terrors. Jeg er 18 år gammel og har ofte haft ”almindelige” mareridt førhen – især hvis jeg har set noget uhyggeligt. Men for cirka et år siden fik jeg et mareridt om at blive klemt fast, hvor jeg kastede mig til siden for at undgå det (altså i drømmen). Men i virkeligheden havde jeg åbenbart også kastet mig ind i hovedgærdet, hvilket resulterede i et blåt øje. Der gik så noget tid hvor det bare var almindelige mareridt, men for 3 uger siden udvikledede de sig til de såkaldte night terrors. Har inden for de sidste 3 uger formået at falde skrigende ud af sengen, smadrer min lampe og næsten give min far hjertestop utallige gange. Men hvordan kan det være, at jeg får disse såkaldte night terrors, når jeg er så ”gammel”? Og kan man evt. gøre noget ved det? For det er lidt synd for mine forældre, at de hele tiden vågner af at jeg skriger.
Mvh. Julie
Hej Julie,
jeg får rigtig mange henvendelser (også på mine andre blogindlæg), og har umådeligt svært ved at følge med. Mit umiddelbare bud er, at der sker en masse i dig lige nu i dit liv – og der derfor mere er tale om mareridt, som er så voldsomme at du ikke længere er paralyseret (som jo er normalt når vi drømmer). Men det kan ikke vides med sikkerhed. Måske du står og skal til at flytte hjemmefra? Måske der sker ting derhjemme eller i skolen, som stresser dig enormt? Fortsætter de meget fysiske natteepisoder syntes jeg du skal tage fat i din læge, men jeg syntes også du skal se på hvad du drømmer – altså hvad dine drømme reelt indeholder hvis du kan huske dem. Bh Michael
Hej 🙂
Jeg har en dreng på knap 15 mdr som de sidste 3-4 uger er begyndt at vågne 1-2 timer efter han er faldet i søvn hver aften/nat. Men jeg er så slet ikke sikker på om han er vågen eller om det er det der kaldes Night terror. Vi har de sidste par dage kunne gå ind til ham og ligge ham stille ned og give ham sutten og har ikke hørt mere til ham efterfølgende. I starten prøvede vi at tage ham op og trøste og give ham lidt at drikke men uden succes. Kan det virkelige værre Night terror i så tidlig en alder? Jeg synes ikke der er stress eller overstimulering ved ham. Han er dog blevet storebror her for 2 mdr siden, men det har han taget rigtig flot!
Er det noget der vil stå på i længere tid, eller er det kun i perioder de har det?
Mvh Christina
Hej Christina, jeg får med næsten 400 besøgende hver dag enormt mange henvendelser, også via de mange andre blogindlæg om drømmesymboler, så det er svært at følge med. Det er svært at finde data/undersøgelser om night terror i den alder – men jeg vil ikke udelukke det. Samtidig virker det dog meget oplagt, at det kan være hans reaktion (derfor drømme og ikke night terror) på at han nu er blevet storebror – det er jo skræmmende at man ikke får al attention 🙂 Bh Michael
Hej Michael
Min dreng på 3,5 år har i en periode på nogle uger nu haft det der måske er nightterrors…. han sover ved 19.15 tiden og begynder så typisk at klynke/skrige/ græde utrøsteligt i 5-10 min omkring et par timer efter han er faldet i søvn. Han sidder op i sengen, er nogle gange våd af sved, og mest besynderligt- jeg får indtryk af at han er vågen da han svarer på mine spørgsmål- hvis jeg spørger har du ondt nogen steder siger han nej. Og samtidig kalder han moar, som om han er helt alene. Jeg ved jeg bare skal være ved siden af ham og vente, men da jeg læste i din tråd at det kan hænge sammen med stress fx i hverdagen, synes jeg jo der er en grund som den voksne skal kigge på. Men hvad er stress for et barn på 3? Oplevelser i børnehaven? Og er det noget mam skal prøve at finde årsagen til og gøre noget ved? Jeg skal måske fortælle at han smed sin sut for 1,5 uge siden og det har været særligt slemt siden da.
La
Hej Helle – DEJLIGT at du har haft god brug af indlægget! Ja – jeg tror du simpelthen bare må holde ud når det står på – uanset hvor svært det er. Det lyder jo så som en god ide at blive i værelset mens det står på – men altså bare stå og se på, uden at røre / gå i dialog med din søn. Gå i øvrigt gerne ind og “like” mig på Facebook for mere viden/opdatering https://www.facebook.com/michaelrohde.dk.
Bh Michael
Tak for hjælpen med denne forklaring og kommentarer. Jeg har ikke før nu kendt til “Night terror”, derfor tak for beskrivelsen.
Jeg har enkelte gange oplevet scenarier, som beskrevet her hos min tre-årlige søn. Senest de sidste to nætter, hvor jeg synes, det har været ekstra voldsomt. Han er i sidste fase af skoldkopper, så ingen feber men voldsomme “anfald” på 10-15 minutter ca 2,5 time inde i søvnen. Han skriger og siger usammenhængende ting mens han græder. Når jeg rører ved ham, forstærkes gråden og bevægelserne. Jeg forstår brudstykker af hans tale, som skælder mig ud og siger jeg er dum. Han er helt umulig at omfavne, og han sparker og vrider sig væk. Jeg har forsøgt at bære ham ud af hans seng og rummet for at vække ham fra det, som jeg troede var mareridt (og som jeg nu forstår, at jeg ikke skal gøre!) og har heller ikke haft held med det. Jeg kunne ikke få rigtig kontakt, og oplevede blot, at han blev endnu mere gal og græd endnu mere. Han fornemmede, hvis jeg forlod rummet, men ville heller ikke have mig der, så ulykkelig står man der “what to do?”. Jeg lod ham ligge lidt, hvorefter han langsomt faldt til ro og sov videre. Han har været glad – og sulten – om morgenen og ikke virket påvirket af det. Jeg har ikke spurgt ham om det. Efter beskrivelsen her på siden, giver det hele lidt mere mening, og jeg vil prøve at se eventuelle fremtidige “anfald” ud fra dette. Tak for det.
Hej Michael
Tak for interressant læsning og…så blev jeg endelig beroliget efter 11 år, hvor jeg ikke har forstået hvad der foregik, når min lille 1 1/2- 2årige datter nat efter nat i en periode, skreg af angst og prøvede at slippe væk ved at “kravle op af væggen” i sin seng. Hendes far og jeg stod der, hjælpeløse, møg forskrækket og kunne bare ingenting gøre, mens vores datter, med vidtåbne angstfyldte øjne bare ville “væk fra os”. Nu forstår jeg, at hun var voldsom påvirket af alle de indtryg hun fik i løbet af dagen fra vuggestuen og hendes egen lille verden, hvor hun var ekstrem aktiv…og, vigtigst for mig, ikke fordi hun var traumatiseret den gang som nu ift de voldsomme “night terrors”
Catia
Det er jeg glad for at høre Catia – dejligt at vide at mit indlæg bliver læst!! 🙂
Hej Ann – erfaring slår alt 🙂 Tak for dit bidrag. Det er jo enormt interessant hvornår der egentlig er tale om et mareridt og hvornår der er tale om “night terrors” – og om der i sidste ende er forskel! Videnskaben skelner mellem de to – mens virkeligheden måske er en anden. Udfra hvad jeg har studeret/læst mig frem til, ja så lyder dine erfaringer jo som om, at man alligevel drømmer når man har night terrors, i og med, at dine børn kan huske drømmeindholdet – og meget interessant er det det præcis samme indhold de kan huske.
Dine gode erfaringer med at tale stille og roligt med barnet, og i øvrigt forholde dig i ro mens det står på lyder som en god idé – det centrale er dog stadig, mener jeg, at du ikke vækker barnet mens det står på.
Bh Michael
Hej, alle mine tre børn har lidt af night terror, og den mindste på 11 år, fortsat ind i mellem. Mine børn har oftest fået det hvis de sover for varmt eller faldet omkuld på sofaen nogle timer om eftermiddagen ( efter børnehave eller lign), hvis de er meget trætte. Mine børn kan forklare at de er under stærk pres i drømmen, og nogle uforklarelige snore der ikke må ramme hinanaden.. Da de var små kunne de ikke huske at de havde mareridt, men efter 9-10 års alderen kan de huske det. Nok fordi jeg har vækket dem af drømmen. Barnet ser ud som om det er i trancelignede tilstand, og kan svare og se på en, men fortsat er i mareridtet. Kan løbe rundt på gulvet, og vriste sig løs. Det vigtigeste jeg har fundet ud af er; talt stille og rolig og forhold dig i ro indtil det går over og køl barnet af ved at fjerne dyne, tøj åben et vindue eller lign. Det kan vare mellem 5 min og 15 min. Der findes også gode youtube videoer mest fra usa om emnet.