Mareridt & night terrors (natteræd) hos børn – hvordan skal de forstås og håndteres?

Mareridt hos børn / night terrors (natteræd). Det er enormt ubehageligt når dit barn gentagne gange vågner af mareridt og er helt ude af den – og du ikke helt ved hvordan du skal håndtere det.

Endnu værre opleves for de fleste forældre såkaldte “night terrors”, hvor dit barn ser ud til at være vågen, men tydeligvis ikke er ved bevidsthed, og dit forsøg på at trøste ingen effekt har.

I det følgende tager jeg fat på henholdvis mareridt og night terrors hos børn – det er nemlig ikke det samme.

Forskel på mareridt og “night terrors”. Den afgørende forskel er, at ved mareridt, ja da drømmer dit barn (befinder sig i REM-søvnen), og vil derfor altid have lukkede øjne. Du kan desuden trøste dit barn med god effekt når det har haft mareridt.

Ved “night terrors” da virker dit barn vågen (ofte med åbne, stirrende øjne) – men er faktisk udenfor bevidsthed. Ligeledes – ved “night terrors” er barnet umiddelbart utrøsteligt, og responderer typisk ikke på din støtte og trøst.

Night terrors indtræder typisk 2-3 timer efter barnet er faldet i søvn, mens mareridt normalt forekommer langt senere på natten, typisk i de tidlige morgentimer. Et barn vil kunne huske indholdet af et mareridt, men vil intet kunne huske hvis der er tale om night terror.

Mareridt hos børn. De fleste børn oplever at have mareridt – som beskrevet i mit sidste blogindlæg om børns drømme handler mareridtene ofte om stressende og angstprovokerende hændelser i barnets liv. Hændelser som er helt normale (det at udvikle sig, vigtige overgange, e.g. starte i børnehave, skole m.v.) – men som for barnet opleves meget skræmmende.

Barnets mareridt kan også reflektere stressende forhold i hjemmet. Præcis lige som når os voksne skal starte på nyt arbejde, er i en form for personlig krise el. lign. Sådanne udfordringer, og hvordan vi reelt har det med dem, reflekteres i vores drømme (hvis vi ellers kan huske dem og forholder os til dem, hvilket jeg ville ønske der var flere af os voksne der gjorde).

Videnskaben har vist, at arbejdet med vores drømme kan føre til øget selvindsigt og bedre relationer til andre (vil du vide, hvordan hvordan du selv kan bruge dine drømme, og måske kende de hemmeligheder om dig selv du lige nu er ubevidst om? Se mit onlinekursus Drøm dig i live!).

Et barns mareridt kan eksempelvis handle om at blive forfulgt af et større barn – måske en teenager eller endda en voksen.

Et billede på, hvordan barnet mærker presset ift. at blive ældre (måske lige så gammel som teenageren) – eller teenageren kan drømme om at være forfulgt af et ukendt voksent menneske – nogle gange et billede på, hvordan teenageren mærker presset henimod at blive voksen.

Børn drømmer mere om dyr (mange gange faretruende fantasidyr), end teenagere og voksne gør. Som kort beskrevet i mit sidste blogindlæg er dette et billede på, hvordan barnet i højere grad er drifts- og instinkt-styret end teenageren og os voksne er.

Altså kan dyrene ses som mere primitive sider af barnet, den bevidste styring har endnu ikke taget over. Men drømme med dette indhold kan virke meget skræmmende på børn – ganske enkelt fordi de ikke ved hvordan de skal forholde sig til og håndtere disse sider af sig selv.

For forældre giver sådanne drømme hos deres børn derfor et meget kraftigt vink om hvad der lige nu sker i deres barn.

Se Michael Rohde tale om drømme i Go’ Aften Danmark:

Hvordan skal jeg som forælder forholde mig til mit barns mareridt? Ofte vælger forældre at “negligere” drømmen, og til barnet sige; “det er bare en drøm, du skal ikke være bange” (og så ikke tale mere om drømmen) – men ved at sige det anerkender man som forælder ikke det som faktisk sker i barnet, og barnet vil ikke føle sig forstået.

For barnet er mareridtet og indholdet i mareridtet meget virkeligt, ligesom indholdet i dine egne drømme er virkeligt.

Drømme er et virkeligt fænomen, og ikke noget der skal negligeres. De fortæller meget præcist om, hvad der er vigtigt for dig i dit liv lige nu – og dit barns drømme således hvad der rører sig i dets indre lige nu.

Derfor er det rigtige at gøre at gå ind i drømmen sammen med barnet – dvs. tale om; hvad handlede drømmen om? Hvad skete der? Hvad gjorde dragen (monstret, bjørnen etc.) så?

En god måde at hjælpe barnet kan være at spørge om der er noget han/hun havde brug for i drømmen – eksempelvis at dragen kom i bur el. lign. – og så derefter sammen med barnet tegne drømmen – dog med det twist at nu kommer dragen i bur! Måske skal du først gøre dette om morgenen / senere på dagen, så du ikke skal gøre det midt om natten.

Grundlæggende handler det altså om at tage dit barns drømme seriøst, og forstå at drømmene er billeder på hvad der rører sig i ham/hende lige nu.

Night terrors hos børn. De fleste forældre har trøstet deres barn efter lejlighedsvise mareridt. Men hvis dit barn nogensinde har oplevet, det der er kendt som “night terrors”, ja da var dit barns frygt/angst sandsynligvis ikke til at dæmpe, uanset hvad du gjorde. Og jeg kan kun sige som far til en søn der i en alder af ét år havde nogle nætter med hvad der højst sandsynligt der har været night terrors, at det er en skræmmende oplevelse når man først gang er vidne til det.

“Night terrors” menes af mange at være en søvnforstyrrelse, der synes at ligne et mareridt, men har en langt mere dramatisk udformning. Selvom “night terrrors” kan være alarmerende for forældre der overværer dem, ja da er de normalt ikke noget der skal give anledning til bekymring, og er heller ikke et tegn på et dybere medicinsk problem.

Det er således et ret udbredt fænomen hos 2-6 årige (nogle gange også tidligere og senere), som forsvinder efterhånden som centralnervesystemet modnes.

Under en typisk nat forekommer søvn i flere faser. Hver fase er forbundet med særlig hjerneaktivitet, og det er under de hurtige øjenbevægelsers fase (REM), at de fleste drømme opstår. Night terrors sker under den dybe “non-REM-søvn.” I modsætning til mareridt (som forekommer under REM-søvn), er night terrors teknisk set ikke drømme, men skal mere ses som  en angstfyldt, og pludselig (ubevidst) reaktion, der sker ved overgangen fra den ene søvnfase til en anden – som en reaktion på denne overgang.

Men også som et resultat af, at barnets centralnervesystem ikke er fuldt udviklet endnu.

Det menes at den primære årsag til “night terrors” er en overstimulering af (det uudviklede) centralnervesystem, hvilke oftest vil forekomme i perioder, hvor barnet er overtræt eller syg, tager medicin, er stresset eller sover et andet sted end normalt. Og på denne måde er der jo så pludselig et link til hvad der sker i barnets vågenliv.

Jo flere forældre jeg har været i dialog med omkring night terrors, jo oftere sker det, at der kan findes ting i vågenlivet, som kan fremprovokere denne reaktion.

Under en “night terror” kan et barn måske pludselig sidde oprejst i sengen og råbe eller skrige af nød, med vidt åbne, stirrende øjne. Barnets vejrtrækning og hjertebanken kan være hurtigere, han eller hun sveder måske, pisker rundt i sengen og virker forstyrret og bange.

Efter et par minutter, nogle gange længere, falder barnet typisk til ro og vender tilbage til almindelig søvn (typisk REM/”drømmesøvn”).

I modsætning til mareridt, som børnene ofte husker, vil barnet ikke have nogen erindring om en night terror næste dag, fordi det var i dyb søvn da det skete – og der er ingen mentale billeder at huske.

Hvordan skal jeg som forælder forholde mig til mit barns “night terror”? Hvis dit barn vågner af sig selv under en night terror vil det typisk virke desorienteret og forvirret, og i sådanne tilfælde kan du trøste barnet det bedste du har lært. Det sjove er, at barnet sjældent vil være bange i disse situationer, mere desorienteret.

Hvis dit barn derimod tydeligvis er “væk” – dvs. sover og er i en ubevidst tilstand (selvom det sidder og skriger og råber) – ja da kan det være en bevidst strategi ikke at vække barnet, og i stedet “holde ud”. Vælger du at forsøge at vække barnet er det enormt vigtigt at du forsøger at være helt rolig og afslappet.

Er du ikke det, vil barnet når han/hun vækkes oftest blive smittet af din egen angst/urolighed, og slet ikke forstå hvad der på færde. Husk – ved night terror kan barnet intet huske, og vil derfor slet ikke forstå hvorfor du er urolig. Læs også de mange kommentarer nedenfor om andre forældres erfaringer – der er stor forskel på hvad der virker for det enkelte barn.

Nogle skal holdes om stille og roligt, måske skal du nynne en stille sang, andre skal ikke vækkes, og du skal holde ud! Du skal altså finde ud af, hvad der virker bedst for dit barn.  Night terrors går normalt over af sig selv, men står de på i hvad der virker umådeligt lang tid (måske flere uger), kan det være en god ide at tage kontakt til barnets læge.

Skriv gerne i kommentaren nedenfor med eventuelle oplevelser og spørgsmål du måtte have i forhold til mareridt og “night terrors” hos børn!

/Michael