Mareridt & night terrors (natteræd) hos børn – hvordan skal de forstås og håndteres?
Mareridt hos børn / night terrors (natteræd). Det er enormt ubehageligt når dit barn gentagne gange vågner af mareridt og er helt ude af den – og du ikke helt ved hvordan du skal håndtere det.
Endnu værre opleves for de fleste forældre såkaldte “night terrors”, hvor dit barn ser ud til at være vågen, men tydeligvis ikke er ved bevidsthed, og dit forsøg på at trøste ingen effekt har.
I det følgende tager jeg fat på henholdvis mareridt og night terrors hos børn – det er nemlig ikke det samme.
Forskel på mareridt og “night terrors”. Den afgørende forskel er, at ved mareridt, ja da drømmer dit barn (befinder sig i REM-søvnen), og vil derfor altid have lukkede øjne. Du kan desuden trøste dit barn med god effekt når det har haft mareridt.
Ved “night terrors” da virker dit barn vågen (ofte med åbne, stirrende øjne) – men er faktisk udenfor bevidsthed. Ligeledes – ved “night terrors” er barnet umiddelbart utrøsteligt, og responderer typisk ikke på din støtte og trøst.
Night terrors indtræder typisk 2-3 timer efter barnet er faldet i søvn, mens mareridt normalt forekommer langt senere på natten, typisk i de tidlige morgentimer. Et barn vil kunne huske indholdet af et mareridt, men vil intet kunne huske hvis der er tale om night terror.
Mareridt hos børn. De fleste børn oplever at have mareridt – som beskrevet i mit sidste blogindlæg om børns drømme handler mareridtene ofte om stressende og angstprovokerende hændelser i barnets liv. Hændelser som er helt normale (det at udvikle sig, vigtige overgange, e.g. starte i børnehave, skole m.v.) – men som for barnet opleves meget skræmmende.
Barnets mareridt kan også reflektere stressende forhold i hjemmet. Præcis lige som når os voksne skal starte på nyt arbejde, er i en form for personlig krise el. lign. Sådanne udfordringer, og hvordan vi reelt har det med dem, reflekteres i vores drømme (hvis vi ellers kan huske dem og forholder os til dem, hvilket jeg ville ønske der var flere af os voksne der gjorde).
Videnskaben har vist, at arbejdet med vores drømme kan føre til øget selvindsigt og bedre relationer til andre (vil du vide, hvordan hvordan du selv kan bruge dine drømme, og måske kende de hemmeligheder om dig selv du lige nu er ubevidst om? Se mit onlinekursus Drøm dig i live!).
Et barns mareridt kan eksempelvis handle om at blive forfulgt af et større barn – måske en teenager eller endda en voksen.
Et billede på, hvordan barnet mærker presset ift. at blive ældre (måske lige så gammel som teenageren) – eller teenageren kan drømme om at være forfulgt af et ukendt voksent menneske – nogle gange et billede på, hvordan teenageren mærker presset henimod at blive voksen.
Børn drømmer mere om dyr (mange gange faretruende fantasidyr), end teenagere og voksne gør. Som kort beskrevet i mit sidste blogindlæg er dette et billede på, hvordan barnet i højere grad er drifts- og instinkt-styret end teenageren og os voksne er.
Altså kan dyrene ses som mere primitive sider af barnet, den bevidste styring har endnu ikke taget over. Men drømme med dette indhold kan virke meget skræmmende på børn – ganske enkelt fordi de ikke ved hvordan de skal forholde sig til og håndtere disse sider af sig selv.
For forældre giver sådanne drømme hos deres børn derfor et meget kraftigt vink om hvad der lige nu sker i deres barn.
Se Michael Rohde tale om drømme i Go’ Aften Danmark:
Hvordan skal jeg som forælder forholde mig til mit barns mareridt? Ofte vælger forældre at “negligere” drømmen, og til barnet sige; “det er bare en drøm, du skal ikke være bange” (og så ikke tale mere om drømmen) – men ved at sige det anerkender man som forælder ikke det som faktisk sker i barnet, og barnet vil ikke føle sig forstået.
For barnet er mareridtet og indholdet i mareridtet meget virkeligt, ligesom indholdet i dine egne drømme er virkeligt.
Drømme er et virkeligt fænomen, og ikke noget der skal negligeres. De fortæller meget præcist om, hvad der er vigtigt for dig i dit liv lige nu – og dit barns drømme således hvad der rører sig i dets indre lige nu.
Derfor er det rigtige at gøre at gå ind i drømmen sammen med barnet – dvs. tale om; hvad handlede drømmen om? Hvad skete der? Hvad gjorde dragen (monstret, bjørnen etc.) så?
En god måde at hjælpe barnet kan være at spørge om der er noget han/hun havde brug for i drømmen – eksempelvis at dragen kom i bur el. lign. – og så derefter sammen med barnet tegne drømmen – dog med det twist at nu kommer dragen i bur! Måske skal du først gøre dette om morgenen / senere på dagen, så du ikke skal gøre det midt om natten.
Grundlæggende handler det altså om at tage dit barns drømme seriøst, og forstå at drømmene er billeder på hvad der rører sig i ham/hende lige nu.
Night terrors hos børn. De fleste forældre har trøstet deres barn efter lejlighedsvise mareridt. Men hvis dit barn nogensinde har oplevet, det der er kendt som “night terrors”, ja da var dit barns frygt/angst sandsynligvis ikke til at dæmpe, uanset hvad du gjorde. Og jeg kan kun sige som far til en søn der i en alder af ét år havde nogle nætter med hvad der højst sandsynligt der har været night terrors, at det er en skræmmende oplevelse når man først gang er vidne til det.
“Night terrors” menes af mange at være en søvnforstyrrelse, der synes at ligne et mareridt, men har en langt mere dramatisk udformning. Selvom “night terrrors” kan være alarmerende for forældre der overværer dem, ja da er de normalt ikke noget der skal give anledning til bekymring, og er heller ikke et tegn på et dybere medicinsk problem.
Det er således et ret udbredt fænomen hos 2-6 årige (nogle gange også tidligere og senere), som forsvinder efterhånden som centralnervesystemet modnes.
Under en typisk nat forekommer søvn i flere faser. Hver fase er forbundet med særlig hjerneaktivitet, og det er under de hurtige øjenbevægelsers fase (REM), at de fleste drømme opstår. Night terrors sker under den dybe “non-REM-søvn.” I modsætning til mareridt (som forekommer under REM-søvn), er night terrors teknisk set ikke drømme, men skal mere ses som en angstfyldt, og pludselig (ubevidst) reaktion, der sker ved overgangen fra den ene søvnfase til en anden – som en reaktion på denne overgang.
Men også som et resultat af, at barnets centralnervesystem ikke er fuldt udviklet endnu.
Det menes at den primære årsag til “night terrors” er en overstimulering af (det uudviklede) centralnervesystem, hvilke oftest vil forekomme i perioder, hvor barnet er overtræt eller syg, tager medicin, er stresset eller sover et andet sted end normalt. Og på denne måde er der jo så pludselig et link til hvad der sker i barnets vågenliv.
Jo flere forældre jeg har været i dialog med omkring night terrors, jo oftere sker det, at der kan findes ting i vågenlivet, som kan fremprovokere denne reaktion.
Under en “night terror” kan et barn måske pludselig sidde oprejst i sengen og råbe eller skrige af nød, med vidt åbne, stirrende øjne. Barnets vejrtrækning og hjertebanken kan være hurtigere, han eller hun sveder måske, pisker rundt i sengen og virker forstyrret og bange.
Efter et par minutter, nogle gange længere, falder barnet typisk til ro og vender tilbage til almindelig søvn (typisk REM/”drømmesøvn”).
I modsætning til mareridt, som børnene ofte husker, vil barnet ikke have nogen erindring om en night terror næste dag, fordi det var i dyb søvn da det skete – og der er ingen mentale billeder at huske.
Hvordan skal jeg som forælder forholde mig til mit barns “night terror”? Hvis dit barn vågner af sig selv under en night terror vil det typisk virke desorienteret og forvirret, og i sådanne tilfælde kan du trøste barnet det bedste du har lært. Det sjove er, at barnet sjældent vil være bange i disse situationer, mere desorienteret.
Hvis dit barn derimod tydeligvis er “væk” – dvs. sover og er i en ubevidst tilstand (selvom det sidder og skriger og råber) – ja da kan det være en bevidst strategi ikke at vække barnet, og i stedet “holde ud”. Vælger du at forsøge at vække barnet er det enormt vigtigt at du forsøger at være helt rolig og afslappet.
Er du ikke det, vil barnet når han/hun vækkes oftest blive smittet af din egen angst/urolighed, og slet ikke forstå hvad der på færde. Husk – ved night terror kan barnet intet huske, og vil derfor slet ikke forstå hvorfor du er urolig. Læs også de mange kommentarer nedenfor om andre forældres erfaringer – der er stor forskel på hvad der virker for det enkelte barn.
Nogle skal holdes om stille og roligt, måske skal du nynne en stille sang, andre skal ikke vækkes, og du skal holde ud! Du skal altså finde ud af, hvad der virker bedst for dit barn. Night terrors går normalt over af sig selv, men står de på i hvad der virker umådeligt lang tid (måske flere uger), kan det være en god ide at tage kontakt til barnets læge.
Skriv gerne i kommentaren nedenfor med eventuelle oplevelser og spørgsmål du måtte have i forhold til mareridt og “night terrors” hos børn!
/Michael
Hej Michael og alle andre..
Min søn på 3,5 år har lidt af Night terror og fik stillet tilstanden (diagnosen) på børneambulatoriet for 1 år siden , da det var så indgribende. Omkring 2 års alderen var det voldsomt indgribende, da vi var oppe mellem 2-4 timer hver nat, fordi han også havde svært ved at falde til ro efterfølgende. Han har aldrig kunne fortælle, hvad der sker i “anfaldene”, men er tydeligvis angst. Cornelius har flest anfald på hverdage, altså børnehavedage- det aftager en hel del ved ferier og weekender. Men nu kommer mit spørgsmål…. kender du til andre børn, der påvirkes af deres tilstand om dagen. Cornelius får selvfølgelig ikke anfald om dagen, men han udtrættes hurtigt, bliver urolig, beder om pauser og får svært ved at koncentere sig i større børneflokke på 6-8 stykker. Han søger simpelthen væk fra børnemængden, men befinder sig fint med 1-2 andre børn. Børnehaven bliver urolig for hans manglende fokus i større flokke og har derfor indkaldt til diverse møder. Det skal siges, Cornelius kan tale rigtigt godt, selv tage tøj af og på, er meget social, god til at lege og fantasifuld. Der er lavet en fuld udviklingsprofil på ham, og der ligger han helt fint.
Hej Michael
Jeg synes forskellen på mareridt og night terror er interessant. Og er der forskel? Min datter på nu 7 havde det vi helt sikkert vil betegne som night terror fra hun var ca halvandet til 2,5 år. Det var ca en gang om måneden og de første par gange var vi simpelthen bange for at hun havde epilepsi fordi hun reagerede så voldsomt og var så langt udenfor rækkevidde. Vi forsøgte alt for at vække hende også at tage hende med ud i frostvejr og tænde lys osv, men det blev blot værre jo mere hun så os og vi rørte ved hende. Vi fandt ud af at det virkede bedst blot at ligge på gulvet så hun ikke kunne se os og så blive ved at sige beroligende lyde og til sidst “vågnede” hun ligesom og rakte ud efter os. Men der var to ting som ikke var klassiske ved min datters “anfald”. De skete aldrig i de første timer af søvnen, men altid omkring 2-4tiden om natten. Og så varede de altid mellem 1/2 time og nogle gange op til halvanden time. Men det var stadig meget klart at det ikke var “almindelige” mareridt. Dem har hun ofte og dem kan vi håndtere og tale om.
Nu er vores mindste datter netop begyndt at have det vi vil karakterisere som night terror. Hun er 14måneder og har drømt livligt i et par måneder, men sjældent voldsomt. I nat var et klart flashback til vores store pige da hun var halvandet år. De åbne stirrende øjne og det skrig som kom helt nede fra maven når hun kiggede på os 🙁 Og når vi rakte ud kastede hun sig rundt for at “komme væk”. Som med vores store pige var det kl 4 om natten. Men heldigvis varede det kun ca 15min til hun pludselig så normal ud i øjnene og kravlede over og kastede sig om halsen på mig og faldt i søvn igen. Nu er vi så forberedte på et års tid med de her nætter af og til.
Men forskellen. For vi er ikke et sekund i tvivl om at det ikke “bare” er mareridt vores piger har her. Dem har vores store pige som sagt masser af og der er forskel.
Men så vidt jeg har forstået så har man fundet ud af at søvnen ikke er så groft inddelt i de faser som REM og ikke REM osv. Men at man nu ved at alle går ind og ud af søvnens faser hele natten og nærmest helt fra man begynder at føle træthed om aftenen hvor man kan falde lidt hen. Det ville nemlig forklare hvorfor mine døtres night terror aldrig har ligget på de tidspunkter du og andre beskriver. Måske er det individuelt hvornår man er i fasene? Og måske svinger det? Min store datters mareridt ligger også fra alt mellem en time efter hun er faldet i søvn til tidlig morgen.
Det er interessant. Og især nu for os, når vi vist desværre må ruste os med tålmodighed nu med andet barn også.
Tak for dit indlæg og dine beskrivelser.
Mvh Anna
Hej Anna –
hvor ærgerligt, at I nu skal det samme igennem med jeres mindste datter. Til gengæld godt, at I har erfaring, og ved hvad der er på spill.
Jeg tror helt sikkert på, at det er svært at beskrive en “fast” søvnmønster på tværs af mennesker – forskningen der er lavet generaliserer mestendels. Således også det med, hvornår night terrors “typisk” finder sted. Dejligt at du bidrager – verden er på ingen måde så simpel som rigtig megen forskning gerne vil gøre den til. Med håbet om, at det med Jeres mindste datter ikke kommer til at stå på så længe. Bh Michael
Min datter har nu lidt af mareridt siden hun var knap 5 år, tror jeg, og nu er hun snart 7. Tænkte at det ville blive mindre med tiden, men pt. er det blevet så slemt som det aldrig før har været. Jeg sover nu inde ved hende om natten – lige ved siden af hende, for at give hende tryghed. Vores stue ligger klods op af hendes værelse, men trods åben dør, tør hun nu knap lukke øjnene for at falde i søvn om aftenen. Kan mærke hun er mega angst, for at der skal komme mareridt, og hun har et til flere pr. nat. Og nu er jeg nået dertil, at jeg ikke længere magter at hun skal forklare dem om natten – og næste morgen skal hun jo i skole og jeg på arbejde, så der er der heller ikke megen mulighed for at gennemgå dem. Kun lidt over morgenmaden. Når hun vågner om natten, ligger vi og holder i hånd. Andet magter jeg ikke længere. Føler ikke jeg gør nok, men har simpelhen bare brug for at sove efterhånden – og det har hun jo også.. 🙁 Kan man intet gøre for hjælpe hende til at kunne sove igennem???
Hejsa
Er mor til 4 børn, hvoraf jeg kun har oplevet Night terror med den mindste. Han er i dag 9 år, men da han var omkring de 6-7 år, oplevede jeg nogle skrækkelige nætter med ham.
Jeg vågnede som regel ved at han skreg, og mumlede hele tiden om nogle edderkopper. Dette var altid emnet. Han var fuldstændig utrøstelig og bange. Han sad op i sengen med åbne øjne, og talte. Han reagerede ikke på hvad jeg sagde, men snakkede hele tiden om de edderkopper han kunne se kravle på vægen. Det var vildt skræmmende. Troede han enten var blevet besat, eller led af en tidelig skitzofreni. En af gangende puttede jeg ham ved siden af mig i sengen. Ca. hver femte minut, spurgte han mig om jeg kunne se edderkoppen. Sådan fortsatte det i næsten 2 timer. De ca 10 gange jeg, eller hans far, oplevede det, stod det faktisk på i 1-2 timer. Hold op hvor bliver man bange. Vidste heller intet om det, før jeg blev nødt til at Google, hvad der skete med min søn, og fandt frem til denne side, og kunne se at det trods alt var noget andre også havde oplevet. Det var en lettelse. Min søn har det fint i dag og har, de sidste par år, gudskelov, kun lidt af almindelige mareridt.
Hej Michael
Tak for fantastiske oplysninger og indlæg.
Skriver her i de tidlige morgentimer efter et par timers læsning, stadig påvirket af min lille drengs (lige fyldt 3 år) “Night terror” oplevelse, dette på trods af det nogle gange også kommer i de MEGET sene nattetimer, og på trods af han er barn nr. 3 – og hans 2 ældre brødre et utal af gange som små har været samme ture igennem, – men nu er vokset fra det.
Det ændre ikke på, at oplevelsen som forælder stadig er lige ubehageligt, og nogle mener sikkert, at vi som forældre burde være rutineret, når nu det er barn nr. 3 – sådan forholder det sig ikke. Afmagten imens det står på føles ens hver gang, min erfaring beroliger mig med at det går over igen.
Jeg vil ikke frasige mig, at vores børn tiltider har været/udsættes for de omstændigheder der kan udløse disse anfald/trancer.
Men mit primære spørgsmål er mere neurologisk!
Altså ligger disse trancer i samme afdeling/center i hjernen, som når barnet får et “almindeligt” raseri anfald?
– når jeg spørger, er det fordi vi nogle gange oplever med barn nr. 3 – at der er sammenlignelige træk, når han f.eks. er vred/ frustreret!
Altså kan han i vågen tilstand og i pressede situationer også ryge i “en rille” hvortil han har svært ved at skifte spor, hvor han f.eks. gentager “jeg kom først” (selvom dette ikke er tilfældet) og uanset hvor roligt og anerkendende vi snakker til og med ham, om vi holder fast i vores standpunkt (hvilket vi naturligvis oftest gør) eller vi giver efter (som forsøg i udforskning af dette), så formår han ikke altid at skifte “rille” han gentager og gentager et udsagn eller ønske.
Det er langt fra altid det forholder sig sådan, men jeg tænker bare, at der er samligneligheder, hvor reaktionsmøstret er “fastlåst”, og det fik mig til at tænke om det rent neurologisk “ligger samme sted” i hjernen hvorfor der er fællestræk?
Michelle
Hej Michelle – tak for din kommentar og rigtig overvejelser! Mig bekendt er der ikke noget enstemmig forskning der tænker i neurologiske baner – udover det med, at night terroren mange gange forklares med netop et endnu ikke fuldt udviklet nervesystem – derfor neurologisk. Men om det så er det samme sted i hjernen – meget interessant spørgsmål! Og jeg kan jo virkelig følge dig i tanken om “rillen” – altså noget med at hjernen på en eller anden vis “går i stå”/fryser i situationen. Min erfaring vil sige mig, at det nok ikke gælder alle night-terror-“anfald” (som du jo ogsåp skriver om din søn) – da de ser ud på vidt forskellig måde. Bh Michael
Jeg er SÅ glad for jeg fandt denne artikel. “Night terrors” har jeg aldrig hørt om, men nu er jeg overbevist om at det er dette min søn på 14 mdr. oplever!
Det er sket omtrent 5 gange i alt og flere af gangene har vi ringet til vagtlægen, fordi vi troede det var alvorlige mavesmerter. Panodil har ikke hjulpet, hvilket har fået os væk fra den tanke.
Han vågner 1-2 timer efter han er faldet i søvn, vrider sig rundt og græder, vil ikke have sut og skriger!
Vi plejer at tage ham op, men det har tragisk nok forværret situationen, da han vrider sig, sparker, slår, græder, skriger og kaster sig voldsomt bagover så vi nærmest er ved at tabe ham.
Han er HELT og aldeles utrøstelig!
Når vi efter at have “kæmpet” med ham (ca 15 min.) i frustration over han ikke kan trøstes, har lagt ham opgivende ned i sin egen seng er han oftest faldet til ro kort tid efter og falder derefter i søvn.
Puha. Det er meget skræmmende og frustrerende, men fra nu af vil vi have “night terrors” i mente når vi oplever det og undgå at røre ham, men mundtligt trøste ham så godt vi kan. Vi har flere gange tænkt om han var blevet besat (selvom vi ikke tror på det) eller om han drømte at nogen var ved at stjæle ham (når vi rørte ham/fastholdte ham for at trøste ham).
TAK for at gøre opmærksom på dette fænomen – lægerne nævner det selvfølgelig ikke!
Hej alle
min far kom ud for en alvorlig bilulykke da jeg kun var 4 år , han blev påkørt at en lastbil på motorvejen pga glat vejbane . Han endte to måneder i koma og vågnede og var blind på begge øjne og lam i hele venstre side .
Jeg drømte flere år om den ulykke jeg kun vidste dette om ” min far var kørt galt og lå på hospitalet og sov meget længe fortalte min mor mig dengang ”
Alligevel så drømte jeg at han sad i hans bil oppe på vores p plads og at der gik ild i bilen . Den eneste som kunne rede ham var mig og det jeg skulle gøre i drømmen for at rede ham var at jeg skulle nå ind i huset efter et æg af en slags og nå tilbage til bilen for at slukke branden og rede min far .
De fleste nætter nåede jeg det men nogle gange nåede jeg det ikke og jeg så ham derfor de gange dø inde i bilen i min drøm som jeg havde mange gange i flere år .
Nu efter jeg er blevet voksen mistede vi ham meget pludseligt som kun 50 årig , han blev akut indlagt og lægerne troede han havde influenza men fik hjertestop om natten og igen om formiddagen hvor vi måtte sige farvel til ham .
Det viste sig han døde at blodforgiftning selvom jeg som sosu assistent gennem flere år ikke mener man burde dø af det i Danmark så skete det altså alligevel .
Mit spørgsmål her er så .
Hvorfor vender min drøm fra barndommen tilbage flere nætter om måneden ?
Nogle nætter er den dog lidt anderledes og handler om at han dør der hjemme og vi kommer og finder ham hvilket opleves ret skræmmendene trods jeg arbejder som frivillig på hospice samt ser mange ting på mit arbejde ved at passe syge og ældre mennesker .
Er det fordi det er min far det opleves så voldsomt eller er det noget jeg ikke har fået bearbejdet ordenligt ?
Håber nogle af jer kan hjælpe mig med at forstå hvorfor jeg får disse drømme stadig seks år efter vi mistede ham .
Hej,
Min søn på 9mdr. har den sidste uges tid været vågen og skreget hver time til 1½time. Han er utrøstelig, vrider sig og sover ikke godt, men det er intet i løbet af dagen.
Skal jeg vække ham?
Han tager gerne flasken, når han er ked af det og skriger – men ikke sutten.
Eller skal jeg bare lade ham skrige i mine arme og prøve at berolige ham?
Hej Emma – meget svært for mig at vurdere, da jeg ikke kender din søn. Prøv alle tre – altså også det med flasken – og se hvad han responderer bedst på. Bedste hilsner – Michael
Hej Michael og andre læsere.
Jeg har lige oplevet min søn på 4,5 år med night terror for 10 min siden. Det er som mange af Jer andre også beskriver oftest, hvis han har oplevet mange ting ( idag fik han en ny cykel og har været cyklet rundt her til aften og vist den frem. Kom derfor for sent i seng) En anden årsag, jeg har bemærket er, hvis han har fået lov at se tv, Youtube på telefonen eller spil. Derfor har vi nu skærmet ham fuldstændig fra dette.
Denne gang var det mere intenst og skræmmende på den måde at han råbte, græd og løb væk og gemte sig for noget. Sagde heletiden: “se der – kan du se det” og så græd han… kaldte på mor af grædende hjerte og så på far (som ikke lige var hjemme) Jeg holdt om ham og prøvede på at trøste ham og sige, at jeg var der og passede på ham, men han græd videre og var væk i sin drøm. Jeg forsøgte at svare ham på de ting han sagde – anerkendende og bekræftende i det han sagde. Han virkede skræmt og bange og overmandet og forfulgt… Han løb væk – ind i soveværelset og lille bror vågnede og græd også, så jeg måtte tage den lille. Da jeg kom ind i soveværelset, stod han og pillede ved ” ingenting” på en hylde og sagde: “se der, se nu der”…. og græd videre…. løb ind på sit værelse igen og blev ved med at tage sig til hovedet, som om han var “besat” …..
Puhh, jeg blev helt dårlig og virkelig bekymret, da jeg så ham i denne situation og hvor forpint han var af denne drøm…. Efter 10 min var det hele overstået og jeg spurgte om han var okay og han sagde ja og lagde sig til at sove igen…. Jeg håber på, at jeg formåede at give ham den tryghed imens det stod på, så han nu kan sove videre uden angsten.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at angsten ligger i ham og at han reelt har de følelser han kommer ud med indeni sin lille krop…
UNDERLIG og SKRÆMMENDE oplevelse! så er helt glad for, at jeg fandt denne side – TAK!
Hej Micheal. Tusinde tak for dit indlæg! Jeg skriver nu, da min seks årigt søn havde et Night terror for ca. 10 min. Siden. Så jeg måtte lige ind og læse lidt mere om det. Han har haft det siden han var to år, i perioder, og det er ganske frustrerende når man som forælder er magtesløs overfor dette. Som alle beskriver, så er det et syn af en anden verden og kan til tider blive meget skræmt at se sit barn reagere som det gør. Efter min søn er blevet ældre, kan han nu fortælle lidt mere om hans “drømme”. Der er noget der går igen, og har været det samme i fire år nu. Han forklarer at hans fingre går i krampe og brænder og man må hverken røre eller tage fat i dem. Han råber mor efter mig den stik modsatte vej end hvor jeg sidder eller står, og selvom det har stået på i lidt mere end fire år, ja, så er jeg skræmt hver gang! Er der virkelig intet man kan gøre mod disse Night terrors? Og er det bedst at lade barnet vågne selv uden at man blander sig?
Mvh en frustreret mor
Hej Stine,
og tak for din kommentar – kan sagtens forstå din frustration! Jeg har ikke længere mulighed for at hjælpe “i dybden” her, da jeg får rigtig mange henvendelser hver eneste dag, også på mine andre blogindlæg om “almindelige” drømme. Måske er drømmene et udtryk for, at hans fingre “sover”, måske at hans fingre på en eller anden måde reagerer på den lammelse vi alle har når vi sover. Og sidste udforskning – kan du på nogen måde se et link imellem hvad din søn har oplevet dagen forinden – og så “anfaldet”? Ift. om det er bedst at vække barnet eller ej – nærmest umuligt at sige, da det er meget individuelt. Du må prøve dig frem og se hvad der fungerer bedst. Bh Michael
Hej Michael
Jeg begyndte at få nightterrors i en alder af 29.
Jeg vågner op skrigende, eller tæsker noget med min pude. Eller finde mig selv langt ude af soveværelset hvor jeg har løbet så hurtigt mine ben kan bære mig før jeg vågner, Ofte med blå mærker til efterfølge. Kæresten beretter at jeg har stået op i sengen og skreget mine lunger ud.
Det er ofte en erindring om dyr i sengen, og jeg har som udgangspunkt ikke en angst for dyr i virkeligheden.
Hej Chris – prøv at lægge mærke til, om der er sket noget bestemt om dagen de nætter hvor du har night terrors. Ofte vil der være en sammenhæng, som du så kan arbejde med. Bh Michael
Hej Michael.
Vi har en lille dreng på snart 4, der generelt er udfordret i dagligdagen med at håndtere alle de daglige indtryk, andre børn og “larmen” i børnehaven. Han fik en lillebror for et år siden og har ligeledes meget svært ved at rumme ham.
Vi døjer meget med “night terrors” – det tror jeg i hvert fald det er, når jeg hører dine beskrivelse? Det starter typisk et par timer efter han er gået i seng, men kan starte så tidligt som efter ti min. Han skriger, græder, råber “av av av”, “jeg vil ikke” mv. Han er meget svær at få ud af det, for han er ikke rigtig vågen, selvom vi taler til ham og prøver at trøste. Nogen gange lykkes det mig, at vække ham, give ham lidt vand mv.
Det har stået på on/off det seneste år, og vi kan sagtens være inde ved ham 5-10 gange i løbet af nattens første halvdel. Som regel sover han godt sidst på natten.
Vi har svært ved at skærme ham mere. Nogen gode råd til hvordan vi får ham ud af det? og hvordan man kan undgå det? Mvh Marie
Meget interessantil artikel, der gør mig meget nysgerrig.
Jeg har en søn på 8 år som ikke vil sove hos sin far fordi han altid får mareridt derhjemme, far bor i lejlighed hvor der i en periode var en maskine hos en anden beboer der brummede og fik væggen til at ryste lidt og det var da den lyd kom problemerne startede. Men nu er det 4-5 mdr siden de fandt årsagen til rystelserne og fik fjernet det men hans mareridt er kun blevet værre siden.
Hos mig har han ikke mareridt til gengæld er han begyndt at gå rigtig meget i søvne ( tror det er lidt genetisk da de fleste i vores familie starter deres søvngængerkarriere i 7-8 års alderen og aldrig rigtig stopper igen)
Så mit spørgsmål er dels om brummelydene kan have påvirkning så længe efter når ham wr så stor, og dels om søvngængeri er en slags nightterror eller bare en livagtig drøm?
Når jeg går i søvne så vågner jeg næsten aldrig men når jeg så står op næste morgen og vinduet er åbent eller vandhanen køre el.lign så begynder drømmen at vende lidt tilbage men min søn kan aldrig huske hans heller ikke når vi fortæller hvad han præcis gjorde i søvne .
Meget interessantil artikel,
Jeg har en søn på 8 år som ikke vil sove hos sin far fordi han altid får mareridt derhjemme, far bor i lejlighed hvor der i en periode var en maskine hos en anden beboer der brummede og fik væggen til at ryste lidt og det var da den lyd kom problemerne startede. Men nu er det 4-5 mdr siden de fandt årsagen til rystelserne og fik fjernet det men hans mareridt er kun blevet værre siden.
Hos mig har han ikke mareridt til gengæld er han begyndt at gå rigtig meget i søvne ( tror det er lidt genetisk da de fleste i vores familie starter deres søvngængerkarriere i 7-8 års alderen og aldrig rigtig stopper igen)
Så mit spørgsmål er dels om brummelydene kan have påvirkning så længe efter når ham wr så stor, og dels om søvngængeri er en slags nightterror eller bare en livagtig drøm?
Når jeg går i søvne så vågner jeg næsten aldrig men når jeg så står op næste morgen og vinduet er åbent eller vandhanen køre el.lign så begynder drømmen at vende lidt tilbage men min søn kan aldrig huske hans heller ikke når vi fortæller hvad han præcis gjorde i søvne .
Vores datter på snart tre har haft Night terrors af og til. I de perioder hvor det er hver dag (2-4 sammenhængende dage) har vi taget hende ind i vires seng og sove så hun har ligget i trygge rammer om natten. Så er det holdt op. Og med et par nætter i vores seng flytter hun så tilbage til eget værelse.
Så har hun ligesom haft tid til at bearbejde de indtryk der har givet hende urolig søvn.
Men sker når noget større sker som du skriver. Ny børnehave, yndlingspædagog stopper, nyt Sovested på ferie
Rart at finde denne side og forstå hvad det er der sker med min 3 årige datter om natten. Hun fik det første gang da hun var 2 1/2 år. Der var hun meget syg og havde ikke spist i lang tid.
Nu er hun 3 1/2 år og efter vi nu har skippet sutten og middagsluren er det meget slemt med søvnrædslen/night terror. Hun skriger, slår og stirrer på den mest uhyggelige måde og vi kan ikke trøste hende. Jeg håber snart det bliver bedre da det ødelægger søvnen for far, mor & lillesøster…
Kære Janne,
Tak for din henvendelse og meget spændende drøm!! Undskyld for den lidt sene tilbagemelding. Desværre har jeg ikke længere mulighed for at hjælpe gratis, da jeg modtager mange henvendelser hver dag. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling – du kan læse mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Hej Michael
Hvor er det FANTASTISK at læse, at jeg ikke er den eneste, som har et barn der lider af, hvad jeg nu kan sætte navn på, Night terror ? .
Det er så hårdt som mor, at være vidne til en lille pige på knapt to år, der opfører sig som besat. Kaster sig op mod væggen, skriger, råber og slå – alt mens begge øjne er åbne og nærmest “står fast” i hovedet.
Jeg har været så bange for, at der var noget alvorligt galt ?, så beroligerer mig at finde dit opslag , og læse de andres oplevelser også .
TAK
Hej Michael
Jeg har en datter på godt 3 1/2, hun kan ligge og græde i søvne, og når vi så kommer ind til hende, for at høre hva der er galt, og for at trøste hende, begynder hun bare at ligge meget uroligt, og bare sige nej nej, og sætter sig op, og stiger lige ud i luften, og hvis vi så prøver at ligge hende ned, er det hun begynder at skrige og blive helt stiv i kroppen, og nogen gange begynde at slå og sparke. Er det osse et tegn på Night terrors
Med venlig hilsen Camilla
Hej Camilla – det lyder umiddelbart meget som night terrors ja! Jeg får rigtig mange henvendelser (også på alle mine andre blogindlæg om drømme), og derfor svarer jeg desværre først nu. Forhåbentlig er det ikke længere noget I oplever. Bh Michael
Hej Michael.
Vores datter på 2 1/2 år har nu 3 gange inden for den sidste “vågnet” og været super angst/sur/hysterisk/bange. Hin har vredet sig rundt i sengen og bare skreget og har ikke været til at trøste eller holde.
Efter at have læst det du skriver tænker jeg, at det minder meget om de der Night terrors.
Kan jeg som forældre gør noget for at forhindre der sker. Kan der ske for meget i vores hverdag som kommer til udtryk i Night terrors?!?
Glædelig jul.
Vh Maria
Hej Maria – beklager mit sene svar, jeg får rigtig mange henvendelser, også på mine andre blogindlæg. Det er enormt svært for mig at vide hvad der præcis gør sig gældende i din datters tilfælde, og eftersom det var tilbage i december kan det være at det ikke længere er et problem? Ellers er det oftest noget med virkelig at tænke over hvad der sker i barnets liv – set med barnets øjne. Er der evt. en storebror/søster på vej som kan “stresse” – og gøre at far og mor ikke er lige så meget tilstede? Eller andet? Bh Michael
Hej Michael
Jeg har en pige på 17 måneder, ved ikke om hun har night terro, ved 3-4 tiden om morgen begynder Hun at skriger og vrider sig kravler rundt i sengen og kaster sit hovede ind i senge, Jeg prøver at trøste, men hvis jeg tager hende op laver hun flitesbue og skriger højer.
Hej Ditte – hmm, ja det kunne jo sagtens lyde som night terror, men er altid svært at vide med sikkerhed. Jeg håber det er aftaget, og I ikke har dette “natteroderi” længere. Det tærer på kræfterne! Bh Michael