Drømme at køre i bil – hvad handler det mon om? (drømmetydning bil, hest)
At køre i bil i drømme er typisk et billede på din bevægelse fremad i livet. Det har ofte en stor betydning at du netop kører i bil – fremfor eksempelvis at køre i bus (offentligt transportmiddel, hvor du “følger strømmen, se blogindlæg om at køre i bus).
Når du kører bil kører du jo “din egen vej” – men hvad nu hvis du er passagerer i bilen, og ikke chauffør – hvem er det så der “styrer” dit liv? Bilen kan yderligere være et billede på din krop, dvs. det der dagligt “transporterer” dig rundt i tilværelsen, og derfor kan bilens tilstand give dig et vink om din krops selvsamme.
For meget fart på i dit liv lige nu? Drømmer du, at du mister føringen/kontrollen med din bil (måske virker bremserne ikke, måske kan du pludselig ikke se instrumentbrædtet?), da kan det være et billede på, hvordan du i dit liv lige nu har alt, alt for travlt.
Så travlt at du er ved at miste kontrollen over dig selv/dit liv – drømmen kan illustrere, hvordan tilværelsen “kører af sted med dig”, hvor det jo burde være omvendt. På denne måde kan drømmen også vise, at du er i fare for at blive stressramt (især hvis du også ser bilen som et billede på din krop, se næste afsnit).
Bilen som billede på din krop. Før i tiden var heste i drømme et billede på din krop (enkelte drømmer stadig om heste i denne betydning) – nu er det oftest biler der optræder i denne betydning (kører du endnu ikke bil kan en cykel også være et udtryk for dette). Det handler om, at det jo er dette transportmiddel som bringer dig fremad og rundt omkring i livet.
Det er bilen/cyklen du bruger til at bevæge dig. Derfor kan typen af bil og bilens tilstand sige meget om din krops tilstand. Drømmer du om en nedslidt/meget brugt bil kan det derfor være et billede på at din krop ganske enkelt er slidt ned. I en meget presset periode drømte jeg selv for nogle år tilbage at jeg kørte rundt i en firhjulet stor jeep, som havde fået en enkelt bule på kølerhjelmen – men som stadig buldrede derudaf uden problemer.
Drømmen gav mig ro på ift. min bekymring om hvorvidt jeg nu sled for meget på min krop. I en alder af (på det tidspunkt 34 år), ja så stillede jeg mig tilfreds med at have fået en lille bule på en ellers stærk krop.
Et par år senere drømte jeg til gengæld at jeg kørte bil, og at bilen blev oversvømmet/”druknede”. Et meget stærkt billede på, at nu havde jeg alt for travlt i mit liv, og at jeg skulle sætte farten ned.
___
Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (og drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
At køre i bil som billede på din bevægelse frem i livet. Når du kører i bil er du på vej fremad; på vej et sted hen. Modsat når vi kører i bus (som har en fastlagt rute), ja så er det at køre i bil i drømme et billede på en mere frigjort bevægelse.
I hvert fald når det er dig selv der er chauffør! Drømmer du at du sidder på passagersædet eller bagerst – og at det er din partner, din far/mor eller andre der er chauffør – ja så skal du måske stille dig selv spørgsmålet hvem det er der egentlig er “chauffør” i dit vågne, bevidste liv; er det dig selv; eller er du i højere grad styret af andre?
NOTE: Drømme er 100% individuelle, og når du drømmer om at at køre bil betyder det med høj sandsynlighed noget andet for dig end for andre der drømmer det samme. En tolkning af en drøm er kun korrekt hvis du føler dig “ramt” af den – hvis du virkelig kan mærke, at “YES!” – det er mig det der, det er det det handler om! Spørg evt. en der kender dig godt om din tolkning mon kan passe.
Var dette blogindlæg ikke tilstrækkeligt, og har du brug for yderligere hjælp med tydningen af din drøm? Se Information om drømmecoaching.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis
Har du drømt om at køre i bil? Del endelig ud i kommentaren.
Hej Michael.
Godt nok er dette blogindlæg gammelt, men i nat havde jeg en meget livlig og ubehagelig drøm.
Min kæreste og jeg køre i bil, jeg er passager, vi overhaler inden om i meget høj fart i et sving og pludselig flyver vi igennem luften, jeg tager fat i hans arm og derefter vågner jeg med et meget stort sug i maven agtigt. Det var meget virkelig og et ubehageligt mareridt. Hvad kan det betyde??
Mvh Michelle
Hej Michelle,
og tak for din drøm! Jeg har desværre ikke længere mulighed for at hjælpe med tolkning gratis, da jeg modtager alt for mange henvendelser, også per mail. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling, se mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Jeg har nu flere dage i træk drømt at jeg kører i bil uden sele. Jeg kunne aldrig finde på det, og føler mig “nøgen” i en bil uden. Jeg drømmer at jeg pludselig opdager at jeg ingen sele har på, og at jeg skynder mig at tage den på, hvorefter jeg bliver taget af politiet.
Det er ikke samme rute eller drøm hver gang, men indholdet er det samme, at jeg pludselig opdager det med selen. I min sidste drøm blev jeg dog ikke opdaget. Men jeg blev vækket i drømmen, så ved ikke om jeg ville, hvis den fortsatte.
Jeg vågner op og har det underligt, og drømmen har naget mig lidt i de vågne timer.
Kan du måske fortælle mig lidt om dette?
Hej Camilla – meget spændende drøm!!! Jeg har desværre ikke længere mulighed for at hjælpe med tolkning gratis, da jeg modtager alt for mange henvendelser, også per mail. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling, se mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Hej,
Jeg bliver ved med at drømme den samme drøm om og om igen. Den kommer ca. hver anden måned, men den har efterhånden været der mange gange. Dét der sker i min drøm er, at jeg kører i en bil, som ikke er min egen men evt. en bil af min ven eller i hvert fald bare en bil, jeg kender til. Jeg har ikke selv kørekort i virkeligheden. I drømmen kører jeg bare rundt omkring om natten i mørke (med lygter på bilen), hvor der typisk er blæst og regn. Ligemeget hvor meget jeg end prøver på at bremse, så vil bilen ikke, og det ender altid med, at jeg kører ind i andre biler, og bilen, jeg er kørt ind i, får buler, men ingen yderligere slemme skader sker. Sidst jeg drømte drømmen, kørte jeg ind i en rundkørsel, og drømmen endte som før beskrevet. Jeg kørte ind i en bil og lavede buler på bilen midt i rundkørslen. Mit hovedproblem i mine drømmer er, at jeg simpelthen ikke kan bremse denne bil og uvidenheden om, hvad det egentlig betyder, går mig på, når drømmen bliver ved med at dukke op. Hvad skal det betyde?
Hej Didde – spændende og skræmmende drøm! Jeg har desværre ikke længere mulighed for at hjælpe med tolkning gratis, da jeg modtager alt for mange henvendelser, også per mail. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling, se mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Jeg sidder som passager i en bil med 3 andre, som jeg ikke kender. Bilen kører med en vanvittig fart, hvor det kun kan ende galt.
Chaufføren og de 2 andre passagerer reagerer ikke på farten, men jeg siger til chaufføren, at han/hun skal trykke på bremsen, men alligevel fortsætter bilen med den samme fart.
Først da jeg et utal af gange har sagt til chaufføren, at vedkommende skal bremse, står bilen lige pludselig helt stille.
Sådan ender drømmen.
På grund af en meget dårlig økonomi, føler jeg ikke længere, at jeg selv er herre over mit liv, og det er på denne måde, at min drøm skal tydes, men hvad mener du?
Med venlig hilsen
Kai Riesendorf
Hej Kai,
meget spændende drøm! Jeg syntes da din egen tolkning giver rigtig god mening umiddelbart – eftersom jeg ikke kender dig og din situation nærmere er det svært for mig præcis at vide hvad den handler om. Det at bilen stopper helt kan være et billede på, at du faktisk får stoppet helt op i dit liv, og taget det op til overvejelse (som du lidt gør i din egen tolkning), og måske kan du tænke over, nu du “holder stille”, hvordan dit liv fremadrettet skal være, hvad du gerne vil lave om på etc. Måske den dårlige økonomi faktisk tvinger til dette stop. Bh Michael
Hej
Jeg har flere gange drømt, at jeg kører bil. Jeg har ofte nogen med i bilen.
Bilen kører hurtigt, og når jeg forsøger at bremse – og trykker bremsen helt i bund reagerer bilen ikke. Jeg vågner oftest midt i panikken.
Hvad kan det mon betyde?
Hej Hanne,
Måske går det for stærkt for dig i dit liv lige nu? Drømmen kunne fortælle dig, at du skal geare lidt mere ned (du har mistet kontrollen), og få dig selv (og andre) med. Bh Michael
Hej 🙂
Meget spændende og oplysende læsning.
Jeg drømte i nat at jeg er ude at køre med min storebror som sidder bag rattet, min mor på passagersædet og jeg selv er bag i. Det regner vildt og der er hav på begge sider af vejen. Pludselig har min bror for meget fart på op over en bro og bilen ryger ud over, jeg vågner ved at jeg bliver slynget ud af bilen. Der går længe før jeg falder i søvn igen men da jeg gør drømmer jeg at jeg er ude ved min hest og da jeg forsøger at trække min hest ud kommer en anden hest farende og spærrer vejen, den er vred og vender hele tiden bagparten til of forsøger at sparke ud efter os, jeg vågner lige inden hesten sparker mig. Hvad kan de drømme betyde ?
Hej Kmh,
tak for din enormt spændende drøm! Det er enormt svært for mig at vide hvad drømmen kan handle om, da jeg ikke kender dig og din situation (inklusiv forholdet til din bror) nærmere. Men hestene kan være billede på noget dybt instinktivt i dig selv, og det er bestemt en drøm du bør undersøge nærmere. Jeg har desværre ikke længere mulighed for at hjælpe i dybden gratis længere, da jeg får alt for mange henvendelser. I stedet tilbyder jeg drømmetolkning imod betaling, se mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching.
Bh Michael
Hej, min bil drøm, jeg får en stor bred mercedes sportsvogn uden tag , kører . Undervejs kører jeg galt, men hverken bil eller jeg har skrammer, jeg får fornemmelsr af at jeg vågner, men så gentager drømmen sig igen og igen , men med forskellige måder jeg kører galt på, hvergang er jeg fuldstændig fri for skader, bilen har måske en lille skramme, ( jeg glemte at fortælle at bilen er guldfarvet hele tiden)
Hej Pernille,
beklager mit meget sene respons. Jeg har rigtig mange besøgende hver dag, og jeg kan slet ikke følge med mere. Derfor har jeg desværre heller ikke mulighed for at tilbyde dig gratis tolkning af din drøm her på min hjemmeside, men i stedet tilbyder jeg drømmecoaching imod betaling, se mere her http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Du kan også købe min bog, “Sådan forstår du dine drømme”, som netop er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag – den vil helt sikkert også hjælpe dig i arbejdet med dine drømme :-). Se bogen på Saxo.com her. Bh Michael
Hej michael Jeg drømmer at jeg kører lastbil og er faktisk rigtig god til det ham som ejer lastbilen er rigtig glad jeg drømmer også noget med et papir på det jeg skal køre og en telefon det er 4 tons gab jeg skal kører med. kan du give din mening om denne drøm
Hej Gitte,
beklager mit meget sene respons. Jeg har rigtig mange besøgende hver dag, og jeg kan slet ikke følge med mere. Derfor har jeg desværre heller ikke mulighed for at tilbyde dig gratis tolkning af din drøm her på min hjemmeside, men i stedet tilbyder jeg drømmecoaching imod betaling, se mere her http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Du kan også købe min bog, “Sådan forstår du dine drømme”, som netop er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag – den vil helt sikkert også hjælpe dig i arbejdet med dine drømme :-). Se bogen på Saxo.com her. Bh Michael
Hej
Jeg er 17 år gammel og har jo derfor ikke kørerkort og har aldrig kørt i en bil, men jeg har i en længere periode drømt at jeg kører i bil. Hurtigt og tit med at familiemedlemmer ved siden af mig. Bilen er i god stand, og det er min fars Porsche(firehjulstrækker). Jeg ved ikke rigtig hvad det betyder når jeg nu aldrig har kørt bil før. (Kører dog på knallert)
Hilsen Natacha
Jeg er 15 år gammel,så har ikke kørekort, men får ofte mareridt om, at jeg sidder ved siden af enden min mor eller far. Så går han eller hun ud af bilen for at ordne noget, ved ikke hvad. Det tager ca. 5 min. Jeg sidder tilbage i bilen. Ofte sidder min storebror på 17 år bagi. (Vi er meget tætte). Lige pludselig triller bilen fremad og jeg ved ik hvordan man stopper den. Vi går i panik og begynder at skrige og fumler med rettet osv. og ender med at køre ind i noget og vågner så med et chok.. en enkelt gang har jeg prøvet hvor jeg sad bagi og min bror sad på forsædet hvor han reder os.
Please hjælp:)
Hej Milla,
og tak for din kommentar og spændende (skræmmende) drøm. jeg kender jo ikke dig og din situation som sådan. Mit umiddelbare bud er, at du i dit liv står der, hvor du stille og roligt skal til at gøre dig fri af dine forældre – indtil videre har din far/mor siddet i føresædet i dit liv (og har hjulpet dig meget) – men nu er nødt til selv at lære at “køre bil” – med andre ord være chauffør i dit eget liv. Drømmen siger – du er nødt til at lære at klare dig selv (selv køre bilen, at køre bil som et billede på måden du bevæger dig frem i dit liv på). Måske kan drømmen også sige noget om dig og din brors relation, hvordan den også er den del af de vanskeligheder du måske mærker/oplever i dit liv lige nu.
Bh Michael
Hej Michael
Jeg har en drøm som er gået igen en par gange i mit liv og har ofte tænkt over hvad det kunne betyde.
Jeg drømmer jeg køre i en bil (mørkeblå ) bil følelse stor og massiv.
vejret er som i november, dog ingen sne eller is på vejen.
Jeg har en stor jakke på (vinterjakke)
Jeg køre ud af en vej, hvor der ligger et lyskryds længer fremme. køre hvad jeg må og overholder alle regler.
Lyset bliver så grønt og jeg er næste oppe ved krydset. sætter ikke foden på bremen på noget tidspunkt, men orienteret mig om det er sikkert, at forsætte med samme hastighed mod krydset. (Jeg skal forsat ligeud efter krydset)
Der er ingen tegn på nogle biler, selvom højre side i krydset drejer lidt. Men de andre biler holde allerede tilbage for rødt.
Men i det samme jeg at køre over krydset, så kommer der en bil fra højre på min side og i høj fart. Jeg kan ikke nå, at undvige og bilen rammer mig.
Får følelsen af glas der smadre ind i ansigtet på mig og hvordan det hård sammestød får min bil til, at ryge af vejen.
Herefter går alt i sort…. bilen jeg bliver påkørt af er mindre end min.
Tallet 28 kommer også frem i drømmen
Hvad kan denne drøm betyde.??
Hej,
Jeg drømte at jeg skulle finde vej til et sted i bil, jeg havde min onkel med. Spurgte ikke om vej, for vidste at han heller ikke kendte vejen.. Problemet med bilen var, at den ikke kunne bremse, kun en lille smule ved håndbremsen.. Da jeg køre op af en bakke, er der rødt lys, og der holder en anden bil lige foran på vandrette vejbane, dem puffer jeg ind i.. Damen i bilen bliver sindssygt sur, men jeg fortæller hende at hende og hendes kæreste skal køre med mig, så jeg kan give dem mine oplysninger så min forsikring kan betale dem for skaden.
Det ender med at vi står og hyggetaler om min motorcykel – og så vågner jeg
Hej,
Jeg drømte forleden at jeg var ude at køre i bil med min mor og hendes kæreste. Vi var først inde at handle og så sætter vi os i bilen. Det er rigtig glat så min mor har overhovedet ingen kontrol over bilen, lidt efter kører vi ind i et træ og min mor slår hovedet ned i rattet. Heldigvis er hun uskadt, kun hendes næse gør ondt.
Det skal lige siges at jeg ikke har så meget kontakt til min mor for tiden, da jeg bor i et andet land.
Mvh Olivia
Hej Olivia – ja det er jo svært at vide, da jeg ikke kender meget relationen mellem dig og din mor. Men eftersom du er i udlandet, og ikke ser din mor så ofte, ja så kan det være noget med, at din mor lige nu øver stor indflydelse på hvordan du lever dit liv der hvor du er. Du er passager, og din mor kører bilen, så hun bestemmer hvor du kører hen. Og drømmen kan så sige, at hendes vej ikke er den rigtige (det går jo galt i drømmen). Nu ved jeg ikke hvor gammel du er – men det burde jo være dig der kører bilen. I virkelighedens verden bør det i hvert fald være dig der er bossen i dit eget liv – måske drømmen peger på, at du i højere grad skal til at se på forholdet mellem dig og din mor. Hvordan har din mor øvet indflydelse på dig i dit liv? Slutteligt – det kan selvfølgelig også være noget helt helt andet og meget mere jordnært, måske du er bange for at miste din mor. Hvilken tolkning der er rigtig ved kun du. Kh Michael
Hej Michael.
Hjælp mig med at tolke mit mareridt. Jeg drømmer min broder, som jeg i øvrigt ikke har nogen særlig kontakt med, ringer grædende og beder om penge. Jeg afviser forespørgselen men han fortsætter med at ringe. Pludselig står han foran min dør. Jeg vil ikke lukke ham ind. Jeg forsøger at ringe til politiet, men på en eller anden måde jeg ikke længere kan huske konmer han ind. Jeg forsøger at få ham ud derfra, men jeg kan ikke. Min kæreste er også med i drømmen – han forsøger at hjælpe men kan heller ikke. Jeg forsøger at flygte i huset, men min bror snupper bil nøglerne. Jeg løber alligevel ud til bilen som er min mors og sætter mig ind. Min bror kommer gående med nøglen og jeg prøver at låse alle dører, men jeg kan ikke, da han kan styre centrallåsen med nøglen. Han giver mig nøglen og jeg tænder bilen. Min bror står i døren, som står åben. Han står på kanten og følger med bilen rundt da jeg bakker bilen ud. Han bliver ved med at hænge fast. Jeg forsøger at dreje skarpe sving for at få ham til at falde af, men det lykkedes ikke. Pludselig tror jeg det lykkedes, men han har grebet fat og hænger neden under bilen. Jeg kan høre hans krop skraber imod asfalten. Jeg forsøger stadig at få ham rystet af, men det er farligt da vi er kommet ud på en trafikeret vej. Pludselig rækker min bror hans hånd op imod mig, den er skrabet og neglene hænger, og i det er jeg ved at køre ind i en lastbil men får drejet uden om. Jeg våger af drømmen med et højt skrig – og kan nu ikke sove.
Det var en meget uhyggelig drøm og jeg har på det seneste haft mange angstfyldte drømme/ mareridts.
Hej Michael 🙂
Jeg har i nat drømt at jeg gik inde i centrum en sen aften med veninderne (påvej hjem fra byen) da min veninde råber efter mig at jeg skal passe på, jeg løber ind til ssiden og en bil kører frobtalt ind i en ung fyr – jeg ser til mens det hele sker, og føler at jeg må hjælpe. Da jeg opdager at det er min lillebror som er den tilskadekommende. Han er ved bevidsthed og fortæller at han ikke kan mærke sine ben, & i min drøm har jeg alle kræfter og styrke til at hjælpe ham. Han bliver fragtet til hospitalet og jeg lover at jeg vil bruge resten af mit liv sammen med ham, og genfortælle hans liv – hvis det kom så vidt, at han mistede hukommelsen.
Jeg har en stor kærlighed til min lillebror på 25 & vi snakker jævnligt, da jeg er flyttet fra Fyn, til Jylland. Vi fortæller hinanden alt. Jeg håber du kan hjælpe mig med at få opklaret mit mysterie af en drøm. Mvh Nini
Hej Nini – sikke en rædselsvækkende drøm! Jeg kender jo ikke din situation og dit forhold til din bror nærmere – men jeg vil tro det handler om Jeres relation. Om hvordan I på den ene side måske nu i Jeres liv er ved at ændre på Jeres forhold til hinanden (han er ved at dø i drømmen = den måde du har set på ham indtil nu tjener ikke længere noget formål), måske blive mindre tætte for at I faktisk kan leve hvert jeres liv. Eksempelvis kan det være svært at håndtere for jeres respektive (eventuelle) kærester, at I er så tætte med et andet menneske. Drømmen siger så også, at I altid vil være der for hinanden – men måske på en anden måde end I har været indtil nu. Bh Michael
Hej 🙂
Jeg drømte i nat at jeg kom gående sammen med nogle i mørke, og pludselig i et vejkryds, kommer en motorcyklist kørende og styrter. Lige foran mig. Jeg går i panik og vil standse trafikken, men kan ikke. Og jeg skriger. Kort efter kommer en anden motorcykel kørende, med to på, som også styrter foran mig. Og igen går jeg i panik. Jeg ringer efter hjælp men i mellemtiden forsvinder de to sidstnævnte.
Jeg har prøvet at finde noget om det på nettet, men alt handler om biler.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Louise Sørensen
Hej Michael:-)
Først vil jeg gerne sige, at normalt kan jeg ikke huske mine drømme når jeg vågner (og det irriterer mig sommetider – tror jeg ville kunne lære så meget om mig selv på den måde).
En sjælden gang imellem kan jeg dog huske dem – men det er kun de skræmmende eller uhyggelige jeg kan huske…
Sidste nat drømte jeg at jeg kom kørende i en ældre bil i høj hastighed, jeg kom kørende på noget der mindede om en bjergvej med skarpe sving og meget langt ned til siden.
Jeg følte egentlig at jeg havde styr på bilen trods farten, men pludselig er det som om jeg bare vil tage næste kurve i endnu højere fart og her går det galt.
Bilen flyver ud over kanten og styrter ned mod vandet. De eneste tanker der flyver gennem mit hoved er ‘spænd dig op’, ‘spring ikke ud for så får du bilen over dig’ – jeg må sige jeg var fristet til at springe ud mens bilen var i luften, og sidst men nok vigtigst ‘nu drukner jeg hvis jeg ikke bevarer roen’ – jeg vidste når jeg kom under vandet ville jeg ikke kunne få luft, så jeg tog en pose og fyldte den med luft – tænkte jeg måske kunne bruge den til at trække vejret i når jeg var røget ned under vandet…
Det pudsige er, at bilen rammer vandet – jeg sidder med posen med luft i den ene hånd og med den anden hånd på dørhåndtaget. Jeg venter på, at bilen synker, for har set i film at ellers kan man ikke få dør eller vinduer op.
Jeg sidder længe der og venter på at bilen synker og at jeg bliver slugt ned under vandet – men det sker ikke. Bilen kan ikke synke den bliver ved med at flyde. Jeg kommer ud af bilen og op af vandet, op på en klippe og i sikkerhed…
Kære Michael du kan nok forstå, at jeg fik gåsehud og synes det var en smule skræmmende, da jeg læste om din drøm omkring bilen og det med at drukne (det var jo som i min drøm….)
Jeg drømte hvor jeg skulle køre bil for første gang i en lamborghini i et race hvor den var automatisk gear og jeg vandt det race kun lige. Og der sad en ved siden af mig som ikke lige ved hvem. Og alle jublede da jeg vandt 🙂
Hej Martin,
måske der i dit vågne liv i dagene op til den drøm er sket noget, hvor du “vandt” – hvor du var en succes, og hvor du selv var ansvarlig for det? Det er for mig svært at vurdere.
Vil du selv gå ind i arbejdet med dine drømme kan du købe bogen ”Drømmens symbolik” af Tom Chetwynd – den syntes jeg er en god bog at starte med. Jeg vil også have dig i mente når jeg udgiver min egen bog om drømme – den bliver en nede-på-jorden praktisk guide til hvordan du kan arbejde med dine drømme og som resultat få et mere givende og glædesfyldt liv.
Bh Michael
Hvad mon det betyder, er cet gel sort? og kan du hjælpe. :O)
Hej.
Jeg drømte at min lille bil holdte på p- pladsen med alle ruderne smadret, jeg var ked af det og ville ikke køre i den sådan hen og blive lavet og har heller ikke råd til at få den lavet, jeg befinder mig i en campingvogn sammen med min storebror og datter, vi leger gemmeleg sammen med en masse andre voksne jeg ikke kender, jeg gemmer min i campingvognen hvor jeg bliver opdaget, det er min tur til at finde, så jeg låner en motorcykel som jeg køre på ud af campingvogn, jeg ser hvor de andre gemmer sig ud af bagruden af campingvognen inden jeg starter motorcyklen og vågner. endnu mere mystisk havde jeg bar overkrop under hele forløbet.
Hej Katja,
i og med at jeg jo ikke kender dig og din situation nærmere er det nærmest umuligt at vide hvad det kan handle om. Ser man bilen som et billede på din krop (det der transporterer dig rundt i det daglige) – ja så kunne drømmen være et billede på, at du er hård ved din krop. Du har så ikke råd til at få den lavet – du har ikke energi og overskud. Og du leger gemmeleg – du gemmer dig måske for omverdenen – har svært ved at være den du er og vise dig som du er? Håber noget af det giver mening – det er nærmest umuligt når jeg ikke har mere information at arbejde med.
Bh Michael