Gentagelse, gøre noget igen og igen i en drøm – hvad betyder det? (drømmetydning gentage handling)
Drømmetydning gentagelse / gøre noget igen og igen. Forskningen viser, at rigtig mange har drømt at de gentager den samme handling om og om igen i en drøm. Hvad mon det handler om?
(leder du efter en forklaring på fænomenet tilbagevendende drømme/drømme der gentager sig, læs her)
Drøm om gentagelse som billede på en følelse af at stå overfor uløselig opgave – eller er “gået i stå”. Drømme hvor du gentager den samme handling igen og igen kan ganske enkelt være et billede på at du i dit liv står over for en opgave/udfordring, hvor du føler dig magtesløs.
Samtidig kan det også være et billede på, at du på en måde er gået i stå i dit liv, og ikke rigtigt kommer videre fra hvor du er – enten i din udvikling eller i dine holdninger.
Drømmen peger således på, at der er umådeligt meget brug for et nyt perspektiv/holdning – og måske du kan søge hjælp hos andre/nogle du normalt ikke ville involvere i dine udfordringer; du har svært ved selv at se en løsning på din situation/dit problem.
___
Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Den er god nok.
Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (og drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
Gentagelse af uhensigtsmæssigt mønster. Drømmen kan også være et billede på, at du igen har bragt dig – eller er ved at bringe dig – i en uheldig situation; du er måske igen ved at forlade en kæreste/partner – af præcis samme årsag som sidste gang; du har ikke fået øje på noget i dig selv, som enten “tvinger” dig ind i de samme uheldige forhold – eller “tvinger” dig ud af ellers gode forhold. Dette mønster kan også gælde dit arbejde; at du med andre ord nu igen flygter over i et nyt job – uden at tage fat om problemets rod.
Var dette blogindlæg ikke tilstrækkeligt, og har du brug for yderligere hjælp med tydningen af din drøm? Se Information om drømmecoaching.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis
Har du drømt at du gentager den samme handling/scene igen og igen? Del gerne ud i kommentaren.
NOTE: Drømmetydning er ofte en svær kunst, og når du har drømt at du gentager en bestemt handling igen og igen, ja så er det jo dig det handler om, og ikke nogen anden. Drømme er derfor også 100% individuelle, og for at din drømmetydning skal være korrekt/ramme rigtigt – ja da kan det være en god ide at dele din drøm med en anden som kender dig godt. Din tydning af din drøm er sandsynligvis korrekt hvis du virkelig føler dig ramt af den.
Jeg har i de senere par år ofte drømt at jeg endten er ved at vise vores nye hus frem eller er ved at finde fantastiske måder det kan indrettes på.
For nogle måneder siden er vi så endelig flyttet til et dejligt hjem hvor der er plads til os alle, men alligevel har drømmen fundet tilbage.
Jeg er derfor nød til at vide hvad disse drømme vil fortælle mig.
De sidste 5 år har jeg haft den samme drøm/søvngænger-tilstand – dog sporadisk: Jeg har glemt at tage medicin.
Jeg vågner i et kæmpe CHOK og er overbevist om, at jeg har glemt at tage noget dødsens vigtigt medicin (i nogle variationer er det en operation, jeg har glemt). Men altid det samme scenarie. Det er meget farligt, at jeg har glemt det. Jeg tænder lys, og råber “nej nej nej, fuck fuck”. Typisk er jeg i den tilstand i max 30 sekunder. Så går det op for mig, at det er endnu en drøm/søvngænger-tilstand og så falder jeg u søvn med det samme.
Der er ikke umiddelbart noget mønster i, hvornår jeg har dem, og jeg har efterhånden en del års empiri. Nogle perioder sker det 2-3 gange/uge – andre gange kan der gå måneder imellem.
PS Jeg har aldrig skulle tage noget vigtig medicin.
Har nu i 5 dage drømt at jeg stjæler noget. Det er ikke den præcist samme drøm men hovedsagen er at jeg altid stjæler noget og efterfølgende stikker af fra alle mine venner med genstanden, det har både været en flaske sprut fra en nytårsfest, en lirekasse far mit fritidshjem, og nogle joints min vens mor havde rullet. Hvorfor drømmer jeg det samme mønster igen og igen. Disse ting er ikke sket i virkeligheden, men hvad betyder det? og hvorfor optræder mine venner altid på den måde at jeg efterlader dem og flygter?
Hej.
Jeg har haft denne sære drøm 2-3 gange nu. Der er et hus ikke så langt væk hvor jeg bor. Bortset fra det lå der hvor min datters dagplejemor ligger som hun har meget kontakt med.
Jeg drømmer hele tiden at jeg er på besøg hos dem, det er et ældre ægtepar med en ung pige/datter, jeg åbenbart ikke kan lide, og pludselig er vi ovenpå, hvor der er et rum, med en madras midt i det hele, jeg skubber så denne her pige ud på altanen med madrassen og lukker døren til terrassen, og næste gang jeg kommer der hjem er hun der stadig og bliver mega sur på mig, synes det er lidt mystiks, for jeg kører forbi dette hus HVER DAG. Hvad kan det betyde. Hilsen Nanna
Jeg har i over en uge drømt om at jeg bliver ved med at tage tilbage til Barcelona igen og igen. Jeg leder efter en person som jeg mødte dernede i sommerferien, men jeg finder ham aldrig. De er ikke fuldstændigt ens, men ligner
hinanden meget.
Jeg har drømt at jeg har fjernet lus fra folks hoveder hele natten. Jeg fik hele tiden nye “klienter” jeg skulle kæmme lus på. Det var fast arbejde hele natten. Hvad kan det betyde?
Hej, jeg drømte iløbet af 3-4 år fra alderen 7-11 tror jeg, den samme drøm om og om igen. Jeg drømte at jeg kravlede på mine forældres lange gang i vores lejlighed, men uden at rejse mig op og bare gå, som om jeg ikke kunne rejse mig. Alt er utrolig gråt og koldt, og ligepludselig kommer der en kåld grå hånd der rør min skulder, og jeg vågner. Det er lang tid siden, men hvad betyder det?:))
Jeg har nu 2 gange drømt om at den samme person har skrevet til mig, og jeg svare selv tilbage i den 1. Drøm som om det var ægte og skete i virkeligheden. Men når jeg så står op ser jeg ingen samtaler mellem os som er skrevet.
Det skal lige siges at jeg har drømt om det efter vi ikk længere skriver sammen.
Så har jeg, også med den samme person drømt om at han ringede for at komme hjem til min og frie foran mine forældre. Det var så starten af forholdet.
Jeg er begyndt at have drømme hvor jeg er bevidst om at jeg drømmer, men ikke selv styrer hvad der sker, og drømmen går i loop…
Jeg vågner tidligt på morgenen og er helt forvirret da jeg ligger i benenden at sengen, kigger ud af vinduet, stadig liggende, og der ligger en masse skrald på terrassen, og jeg bliver helt forarget over det.
Jeg er stadig ret forvirret og rejser mig op og er helt døsig, altandøren står åben, og pludselig går det op for mig at jeg stadig sover, jeg siger til mig selv at jeg er klar over at jeg drømmer, det var rigtig underligt.
Så vågner jeg igen, og ligger i den rigtige ende, der er ikke noget mærkeligt, ikke noget skrald udenfor vinduet el, og tænker at det var en mærkelig oplevelse at tænke at man ved at man drømmer. jeg skal tisse så går ud på toilettet, men lige da jeg kommer derud så bliver jeg klar over at jeg drømmer, og vågner så rigtigt….
Alle gangene jeg “vågner” i mine drømme er jeg overbevist om at jeg er rigtig vågen, og bliver overrasket da jeg indser i drømmen at jeg faktisk sover…
I nat vågner jeg igen i sengen, men det er mørk og jeg er bange, der er nogen i lejligheden, der sker vist nogle ting og jeg skriger og græder, men pludselig går det op for mig at jeg drømmer, og så starter den forfra igen… altså går igen i loop….
Har ikke prøvet før at drømme går i loop….
Hvad betyder det at jeg bliver bevidst om at jeg drømmer og så vågner?
Kære Luna,
Tak for din henvendelse og meget spændende drøm!! Undskyld for den sene tilbagemelding. Desværre har jeg ikke længere mulighed for at hjælpe gratis, da jeg modtager mange henvendelser hver dag. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling – du kan læse mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael