Hvad betyder det når jeg har drømt om en slange? (drømmetydning slanger)
Hvad betyder drømme om slanger? Der er flere vinkler som uddybes i det følgende.
Drømme om slanger som symbol på vores ubevidste. Jeg var for 2 uger siden i Singapore. Her falder jeg i snak med en kvinde, som bliver ved at drømme om slanger der kommer frem hele tiden – og hendes reaktion i drømmen er, at hun kæmper febrilsk for at slå alle slangerne ihjel – hun vil ikke have noget med de slanger at gøre.
Samtidig fortæller hun mig, at hun altid har lært, at man ikke må gå i dialog med sine drømme – at det er farligt for helbredet!
Så for mig er det jo meget indlysende hvad det handler om – hun kæmper af alle kræfter for ikke at gå i dialog med sit ubevidste – i min terminologi; hun nægter at lytte til sig selv og hvad der egentlig rør sig i hende. Og det kan da være smertefuldt at få øje på alt det man også rummer, så meget at man en kort overgang kan bringes ud af fatning.
Men sjældent så farligt at man skal lade være! Drømmene vil os noget – og derfor skal man ikke fornægte dem.
___
Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Den er god nok.
Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
Drømme om slanger som symbol på instinkt. En slange er et dyr, og når vi drømmer om dyr handler det ofte om noget instinktivt – det dyreagtige – i os selv. Slangen er tilmed en af de absolut ældste – og derfor mest primitive – dyrearter.
Når vi har drømt om en slange er det mange gange et udtryk for, at vi måske fornægter/lukker af for nogle mere dybtliggende og “primitive” lag i vores psyke – og via slanger i vores drømme forsøger det ubevidste at sætte os i forbindelse med dette.
Eksempelvis kan det at vi drømmer om en slange som vi vil slå ihjel, være et symbol på, at vi ikke vil se i øjnene at vi nogle gange er primitive, og at vi har nogle mere “mørke”, instinktive lag i vores tanker og adfærd.
Hvis vi fornægter/afviser dem igennem længere tid vil det typisk ses i vores drømme. Eksempelvis som en enorm angst for slangen/slangerne vi drømmer om. Hvordan vi håndterer situationen/mødet med slanger i drømme er derfor et billede på, hvordan vi i vågenlivet forholder os til disse sider af os selv.
Forsøger vi at dræbe slangen (og derfor “fortrænge”/benægte disse sider), eller forholder vi os mere “dialogagtigt” til slangen, dvs. “respekterer” den? Disse slangeagtige sider af os selv er potentielt farlige hvis ikke vi forholder os rigtigt til dem, så det er ikke sådan at vi slet ikke skal være bange for slangerne i vores drømme.
Bedst af alt skal vi på en måde gå i dialog med slangerne – det handler om at acceptere og integrere disse instinktive, dunkle og primitive sider af vores personlighed og adfærd (se dette blogindlæg om Jungiansk drømmetydning, og en forklaring af det at “integrere” dele af vores personlighed i vågenlivet).
Har vi en god “kommunikation” med slanger i vores drømme tyder det på en sund og god forbindelse til disse sider af os selv – nogle gange simpelthen en god kommunikation mellem krop og sind. Min egen første slangedrøm var meget angstfyldt, og for mig repræsenterede slangen simpelthen mødet med det ubevidste – det var nemlig umiddelbart efter jeg virkelig var gået ind i at arbejde med mine drømme.
Jeg blev angrebet af en grøn-gul slange, men jeg gjorde i drømmen det, at jeg kastede et viskestykke over hovedet på slangen, hvilket pacificerede den, en okay måde at håndtere den på hvis jeg selv skal sige det…
Se Michael Rohde tale om drømme i Go’ Aften Danmark
Drømme om slanger som symbol på forvandling. Slanger skifter ham, og at have drømt om en slange kan derfor også være et billede på, at man undergår en transformation, eller vigtig udvikling i ens liv.
Det kan være overgangen fra barn/teenager til at være voksen (som i drømme også ofte vises som at man taber sine tænder, eller det kan ganske enkelt være et grundlæggende skifte i måden man ser på sig selv og livet på – og som derfor også kommer til udtryk i ens tænkning og adfærd.
Slangen som symbol på noget seksuelt. Freud har altid set slangen som et seksuelt (phallos) symbol – og koblet til tanken om det “primitivt dyreagtige” i mennesket vil det at se en slange i sine drømme derfor være et billede på en mulig seksuel problematik hos os.
At vi måske lægger bånd på os selv og vores seksualitet – mere end hvad godt er, eller at vi omvendt lader vores “primitive seksualitet” styre os for meget, for selvfølgelig er der grænser for hvor meget vores omgivelser “tillader” os at udleve alle vores seksuelle lyster.
Drøm om slangebid – angreb indefra. Drømme om slanger er nogle gange et symbol på en iboende angst hos os. Et slangebid er normalt giftigt og hvis vi drømmer at vi bliver bidt af en slange er det ofte et billede på nogle indre destruktive eller decideret dræbende kræfter/tanker som gør livet svært for os, men som vi måske ikke har fået øje på endnu.
Adam, Eva og slangen. Slutteligt er det også værd at huske på at det i skabelsesberetningen var slangen som overtalte Eva (som overtalte Adam) til at spise af æblet fra kundskabens træ. Derfor kan slangen – i forlængelse af ideen om slangen som et billede på de mere mørke kræfter i os – også være et billede på det bedrageriske/manipulerende i os.
Til eksempel havde en 6-årig pige et mareridt hvori der kommer en slange ud af munden på hendes far. Dette kunne være et billede på hvordan pigen begynder at se, at ikke alt hvad der kommer ud af munden på far (alt det far siger) er sandt. En skræmmende oplevelse for en 6-årig pige (som selvfølgelig også bliver skræmt over drømmens billede i sig selv).
Har du haft en spændende drøm om slanger? Del gerne ud i kommentaren.
Var dette blogindlæg ikke tilstrækkeligt, og har du brug for yderligere hjælp med tydningen af din drøm? Se Information om drømmecoaching.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis
BEMÆRK: Drømmetydning er ikke altid let, og drømme er samtidig 100% individuelle – din drøm er din egen, og når du drømmer om slanger betyder det med stor sansynlighed noget andet i dit tilfælde end det gør hos din ven/veninde der også drømmer om slanger. Tolkningen/tydningen af en drøm er således kun korrekt hvis du føler dig ramt af din (eller andres) tolkning af den.
Michael
I nat drømte jeh at jeg var ude og gå med to venner og den ene råber se der kommer en slange dom nok var 5-6meter lang hvor dernæst der kommer en lille fisling af en slange som er grøn og gul jeg er ikke bange for slanger i drømmen normalt ville jeg ikke tá den op.
Det gør jeg her i drømmen tager den i hovedet så den ikke kan bide mig men alligevel går den fuldstændig amok og får bidt mig to gange i pegefingeren og i håndfladen jeg får den til at åbne munden og kan se de hvide gift fra dens bid lige net om ikke når komme med i biddet. Men hvad nu hvis det var kommet noget med….
Jeg går sygmeldt med senfølger fra kræft fra da jeg var lille 4 år gammel. og venter på afklaring ved jobcentert og den dag i dag 38år.. Hvilket er en lang og sej kamp.
Men hvad kan det betyde den går sårn amok på en … ?
Jeg drømte forleden at der kom 3 slanger imod mig, og i drømmen forsøgte jeg at få dem til at bevæge sig væk fra mig. Det lykkedes med 2 af dem (kan ikke huske hvordan), men den ene slange ville angribe og forsøgte at bide mig, så jeg måtte lynhurtigt få fat i dens hoved inden den bed, og slog den så ihjæl ved at presse hovedet sammen på den eller noget. Det var et meget uhyggeligt mareridt, som jeg ikke har oplevet lignende siden min barndom (Er nu 51 år) Husker dog ikke at have drømt om slanger før. Har ingen ide om hvad det kan betyde.
Hej
Jeg drømte om om en stor lys snog der var ikke ind i vores hjem. Min mand prøver at få den ud og lader slange bide sig fast på sit ben da han mener at han kan få slangen ud af havedøren på den måde. Han siger at det ikke gør ond og den er ikke mere giftigt end et bistik. Inden han når havedøren slipper slangen hans ben, og slangen vandre videre ind i husets stue, hvor den vandre op på sofaen. Min datter på 8 år er også til stede og jeg advare hende mod slangen. Vi tør ikke gå forbi den da den hvæser af os- på et tidspunkt hopper den ud efter os med tænderne fremme og vi undvier den. Vi skal ud af huset og tager en anden dør, min datter og jeg går meget tæt og min datter har meget stort, langt og lyst hår. Pludselig sidder slangen på os, næsten filtert ind i håret, jeg/vi kæmper en kamp mod slangen mens vi er på vej mod døren. Til sidst kan vi ikke fornemme den på os, men jeg vågner eller bliver afbrudt af drømmen inden vi konkludere om den er væk. Jeg føler mig ikke bange da jeg kæmper, jeg vil bare have det kryp væk fra min datter.
Jeg drømte, at mit barn på knap et år lå og tumlede med en slange under sofabordet. Umiddelbart virkede det til, at han havde bidt den, lidt ligesom han bider i ledninger. Han kæmpede med slangen, som selvfølgelig snoede sig og prøvede at angribe. Jeg fik kastet slangen væk fra ham og tænkte, den ville krybe i sikkerhed, men den vendte straks retur og jeg får kastet den væk igen, flere gange gentager dette sig, hvor den blot vender retur, både i retning af min søn og sidste gang mig. I mellemtiden kommer min datter på 4 og er nysgerrig, hun følger efter det, jeg smider væk, som jo er slangen, og vil ikke høre efter, da jeg råber, hun skal gå væk fra den, så jeg må skubbe hende væk med den ene arm, fange slangen med den anden og så snor jeg den sammen, trækker og klemmer alt, hvad jeg kan, mens jeg holder den så langt fra mig som muligt og det er som om, dens skæl går i stykker. Den har åben mund, men der er ingen hugtænder, til de lige pludselig sprænger frem og sprøjter gift udover det hele, jeg får kylet slangen væk og så skifter drømmen retning. Min kæreste (som pludselig er der) og jeg kigger til min dreng ude i køkkenet (som mere lignede køkkenet i vores gamle hus), vores dreng er tilsyneladende okay, men lidt langsommere og “træt” i sin mimik. Vi løfter hans trøje og han er blevet bidt på brystet. Af en eller anden årsag, virker det ikke oplagt at køre ham til hospitalet, fordi han virker okay trods bidet. Så dukker en tanke op eller nærmest en stemme, der fortæller mig, at selvom det er en giftig slange, var det heldigt, at det var den, for når den udsender sin gift, kommer der dampe, der gør, at man føler, man må kæmpe for sit liv til det sidste, en ekstrem trang til at kæmpe imod. Og så slutter drømmen. Jeg er helt i vildrede om betydningen, selv efter at have læst indlægget.
Jeg har i mange år drømt om slanger, det kommer lidt periodisk, og er altid super ubehageligt når jeg får de drømme.
I nat drømte jeg at jeg var i USA (jeg har boet i USA før) jeg var henne og besøge min værtsfamilie. Vi var alle udenfor, min værts søster, far og mor. Vi ser en kæmpe slange bevæge sig længere væk, og lige efter bliver min søster angrebet af en slange. Herefter bliver jeg angrebet af en brun slange, den kravler op af mit ben, men min værts far når at hugge hovedet af den inden jeg bliver bidt, herefter vågner jeg.
Jeg forstår ikke hvorfor disse drømme hele tiden plager mig. Jeg er blevet skrækslagen for slanger. Jeg kan slet ikke tanken om dem længere.
Hvorfor får jeg hele tiden marridt med slanger
Jeg er pt sygemeldt pga alvorlig skade efter en færdselsulykke. Jeg kæmper med genoptræning og de mentale ridser i lakken, som jeg har fået. Jeg drømte, at jeg bar rundt på et barn, som jeg fornemmede skulle i sikkerhed. Omgivelserne var en jungle, fugtig og våd. Jeg ser en slange. En tynd lille en, som jeg opdager i tide og får afværget et angreb fra. Jeg går videre og opdager en ny slange, som jeg ser er meget lang og instinktivt ved jeg, at den kan jeg ikke undvige. Den rejser sig og hugger. Jeg ved jeg skal dø. I drømmen er tankerne kun omkring, at få barnet afleveret til en anden. To ekskærester, som har optrådt tidligere i drømmen, er mulige til at overtage barnet, men jeg når ikke at fuldende det før jeg vågner.