Hvad betyder det når jeg har drømt om en slange? (drømmetydning slanger)
Hvad betyder drømme om slanger? Der er flere vinkler som uddybes i det følgende.
Drømme om slanger som symbol på vores ubevidste. Jeg var for 2 uger siden i Singapore. Her falder jeg i snak med en kvinde, som bliver ved at drømme om slanger der kommer frem hele tiden – og hendes reaktion i drømmen er, at hun kæmper febrilsk for at slå alle slangerne ihjel – hun vil ikke have noget med de slanger at gøre.
Samtidig fortæller hun mig, at hun altid har lært, at man ikke må gå i dialog med sine drømme – at det er farligt for helbredet!
Så for mig er det jo meget indlysende hvad det handler om – hun kæmper af alle kræfter for ikke at gå i dialog med sit ubevidste – i min terminologi; hun nægter at lytte til sig selv og hvad der egentlig rør sig i hende. Og det kan da være smertefuldt at få øje på alt det man også rummer, så meget at man en kort overgang kan bringes ud af fatning.
Men sjældent så farligt at man skal lade være! Drømmene vil os noget – og derfor skal man ikke fornægte dem.
___
Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Den er god nok.
Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
Drømme om slanger som symbol på instinkt. En slange er et dyr, og når vi drømmer om dyr handler det ofte om noget instinktivt – det dyreagtige – i os selv. Slangen er tilmed en af de absolut ældste – og derfor mest primitive – dyrearter.
Når vi har drømt om en slange er det mange gange et udtryk for, at vi måske fornægter/lukker af for nogle mere dybtliggende og “primitive” lag i vores psyke – og via slanger i vores drømme forsøger det ubevidste at sætte os i forbindelse med dette.
Eksempelvis kan det at vi drømmer om en slange som vi vil slå ihjel, være et symbol på, at vi ikke vil se i øjnene at vi nogle gange er primitive, og at vi har nogle mere “mørke”, instinktive lag i vores tanker og adfærd.
Hvis vi fornægter/afviser dem igennem længere tid vil det typisk ses i vores drømme. Eksempelvis som en enorm angst for slangen/slangerne vi drømmer om. Hvordan vi håndterer situationen/mødet med slanger i drømme er derfor et billede på, hvordan vi i vågenlivet forholder os til disse sider af os selv.
Forsøger vi at dræbe slangen (og derfor “fortrænge”/benægte disse sider), eller forholder vi os mere “dialogagtigt” til slangen, dvs. “respekterer” den? Disse slangeagtige sider af os selv er potentielt farlige hvis ikke vi forholder os rigtigt til dem, så det er ikke sådan at vi slet ikke skal være bange for slangerne i vores drømme.
Bedst af alt skal vi på en måde gå i dialog med slangerne – det handler om at acceptere og integrere disse instinktive, dunkle og primitive sider af vores personlighed og adfærd (se dette blogindlæg om Jungiansk drømmetydning, og en forklaring af det at “integrere” dele af vores personlighed i vågenlivet).
Har vi en god “kommunikation” med slanger i vores drømme tyder det på en sund og god forbindelse til disse sider af os selv – nogle gange simpelthen en god kommunikation mellem krop og sind. Min egen første slangedrøm var meget angstfyldt, og for mig repræsenterede slangen simpelthen mødet med det ubevidste – det var nemlig umiddelbart efter jeg virkelig var gået ind i at arbejde med mine drømme.
Jeg blev angrebet af en grøn-gul slange, men jeg gjorde i drømmen det, at jeg kastede et viskestykke over hovedet på slangen, hvilket pacificerede den, en okay måde at håndtere den på hvis jeg selv skal sige det…
Se Michael Rohde tale om drømme i Go’ Aften Danmark
Drømme om slanger som symbol på forvandling. Slanger skifter ham, og at have drømt om en slange kan derfor også være et billede på, at man undergår en transformation, eller vigtig udvikling i ens liv.
Det kan være overgangen fra barn/teenager til at være voksen (som i drømme også ofte vises som at man taber sine tænder, eller det kan ganske enkelt være et grundlæggende skifte i måden man ser på sig selv og livet på – og som derfor også kommer til udtryk i ens tænkning og adfærd.
Slangen som symbol på noget seksuelt. Freud har altid set slangen som et seksuelt (phallos) symbol – og koblet til tanken om det “primitivt dyreagtige” i mennesket vil det at se en slange i sine drømme derfor være et billede på en mulig seksuel problematik hos os.
At vi måske lægger bånd på os selv og vores seksualitet – mere end hvad godt er, eller at vi omvendt lader vores “primitive seksualitet” styre os for meget, for selvfølgelig er der grænser for hvor meget vores omgivelser “tillader” os at udleve alle vores seksuelle lyster.
Drøm om slangebid – angreb indefra. Drømme om slanger er nogle gange et symbol på en iboende angst hos os. Et slangebid er normalt giftigt og hvis vi drømmer at vi bliver bidt af en slange er det ofte et billede på nogle indre destruktive eller decideret dræbende kræfter/tanker som gør livet svært for os, men som vi måske ikke har fået øje på endnu.
Adam, Eva og slangen. Slutteligt er det også værd at huske på at det i skabelsesberetningen var slangen som overtalte Eva (som overtalte Adam) til at spise af æblet fra kundskabens træ. Derfor kan slangen – i forlængelse af ideen om slangen som et billede på de mere mørke kræfter i os – også være et billede på det bedrageriske/manipulerende i os.
Til eksempel havde en 6-årig pige et mareridt hvori der kommer en slange ud af munden på hendes far. Dette kunne være et billede på hvordan pigen begynder at se, at ikke alt hvad der kommer ud af munden på far (alt det far siger) er sandt. En skræmmende oplevelse for en 6-årig pige (som selvfølgelig også bliver skræmt over drømmens billede i sig selv).
Har du haft en spændende drøm om slanger? Del gerne ud i kommentaren.
Var dette blogindlæg ikke tilstrækkeligt, og har du brug for yderligere hjælp med tydningen af din drøm? Se Information om drømmecoaching.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis
BEMÆRK: Drømmetydning er ikke altid let, og drømme er samtidig 100% individuelle – din drøm er din egen, og når du drømmer om slanger betyder det med stor sansynlighed noget andet i dit tilfælde end det gør hos din ven/veninde der også drømmer om slanger. Tolkningen/tydningen af en drøm er således kun korrekt hvis du føler dig ramt af din (eller andres) tolkning af den.
Michael
Jeg har netop drømt, at jeg gik i skoven ved en sø med min kæreste. Jeg er helt nede ved vandet og får øje på en snog som ligger ved vandkanten. Går lidt længere ned mod vandet for at se den og opdager så en stor tyk rød/sort/hvid slange ved siden af snogen. Den store slange presser sig ind mod et rodnet ved et træ og jeg vil tage et billede af den. Der hænger et reb i træet, som jeg tager fat i og læner med ud over vandet idet jeg siger til min kæreste, at jeg kan tage et godt billede derfra til ham. Jeg får overbalance og svinger i en stor bue ud over søen i rebet. Min kæreste råber til mig, at jeg ikke må svinge derud, for slangen er ikke vant til at der kommer noget forbi den. Jeg ser mit eget sving ud over vandet på afstand og i slowmotion. Den store slange (ca 2 meter) kaster sig ud over vandet efter mig. Det næste jeg ser er min kæreste som løber ud i vandet for at redde mig fra slangen, men den har bidt mig og alt bliver sort.
Det næste der sker er, at jeg efter lang tid på hospitalet er kommet mig og er taget tilbage til skoven med min kæreste og min mor, for at gense stedet. Skoven er nu lukket af for offentligheden, men med en guide får vi lov at komme ind i nogle gamle bygninger derinde. Mens vi går på gangene, spørger jeg min mor hvad der skete og kommer pludselig i tanke om, at jeg var gravid på det tidspunkt jeg blev bidt (jeg er højgravid pt). Jeg spørger derfor til, hvad der skete med barnet. Min mor fortæller, at det ikke overlevede men at der også havde været andre ting galt med den lille pige. Så vågnede jeg.
jeg drømte at jeg skulle trække noget op af en hat (fordelingshatten i hp) men så var der en slange jeg turde ikke tage den op i hånden men min far blev ved med at sige at jeg skulle. jeg løb ind i huset ( det foregik i min mors have) men min far kastede slangen mod mig. jeg løb men nåede ikke at lukke døren, så kom slangen indenfor og bed mig i benet. ved ikke hvad det betyder det var første gang jeg drømte om slanger anden gang var næsten den samme drøm senere på natten da jeg prøvede at sove igen
Jeg har måske lidt anderledes end de fleste, drømt at jeg holdt af slangen. Det føltes som om at den var en af mine tætteste i virkeligheden, men hvem ved jeg ikke. Slangen var på en opgave der skulle hjælpe os. Hvordan husker jeg ikke helt, men den skulle sno sig over en Mark og det var ganske farligt for den. I drømmen håbede jeg inderligt at der ikke skulle ske den noget, da jeg virkelig holdt af den.
Det skal lige siges, at jeg i mit virkelige liv på ingen måder bryder mig om slanger.. 🙂
Klokken er 02.00 om natten deromkring. Jeg har været til min første behandling hos en kropsterapuet. Det var rigtig godt her arbejde vi med nakke,ryg og mave området. Med angst sorg og stress..
er lige vågnet af en drøm “maridt” hvor jeg drømmer at min mor er her og min datter på 4 er i vores lejlighed.. jeg drømmer vi kigger på månen. Den ville nemlig være rød. Jeg henter mit kamara. Tager billeder hvor jeg så sommer ind på månen og ser der er små levende orme i, jeg går ud med staldet og der sp de små orme på jorden og går så ind igen, går lidt i panik. 1 time efter kigger vi ud, de er blevet til slanger.. der er slanger overalt udenfor. De små orme under mine sko er også blevet gil slanger. .de er i soveværelset og min mor henter en kvin og begynder st angribe dem og ender med At blive bidt på næsen af en rød og hvid slange. Jeg tager så over og går fuldstændig amok med kniven og prøver at slå resten ihjel så de ikke kommer ind i stuen.. og så vågner jeg. Og nu kan jeg ikke sove. ?? jeg er igang med at finde mig selv og tænke mere positivt, jeg er igang med en selvudvikling og jeg tænker helt klart at den e drøm hænger sammen med noget.. har aldrig drømt det før. Så nu må jeg ud med det…
Kære Maria – yderst spændende drøm, og kan umiddelbart være en afspejling af den bearbejdning du er gået igang med. Desværre tolker jeg ikke længere drømme her på hjemmesiden, da jeg modtager rigtig mange kommentarer, og derfor ikke kan følge med. Jeg vil dog opfordre dig til at købe mit onlinekursus “Drøm dig i live” – det vil give dig værktøjerne til at forstå dine drømme – herunder de spørgsmål du kan stille til dig selv om drømmen – og derefter finde en meningsfyldt tolkning af den. Bh Michael Rohde
Hej
Før jeg fortæller om drømmen, skal jeg lige fortælle at vi holder en kongepython hjemme hos os (min søn og jeg). Slangen kommer aldrig ud af terrariet.
I drømmen finder min søn og jeg en slang i et rum, som jeg ikke kan genkende, men i drømmen virkede rummet bekendt. Lidt efter lidt, kunne vi se flere og flere slanger og baby slanger som vi synes var søde men alligevel ikke. Vi var ikke bange, men vi var forsigtige. Jeg sendte min døn væk og sagde til ham han skulle lukke døren, så vi kan holde styr på dem. Men døren var ikke helt lukket til for neden. Jeg tænkte straks at slangerne kunne slippe ud under døren. Jeg skyndte mig for at samle de slanger der var tætteste på døren i bare hænder. En af dem var ved at bide mig, så jeg hurtigt skubbet hovedet væk til en anden slag, så han bid i den. To af de andre slanger har så bidt mig hver i mine hænder ( på bagsiden).
Da jeg vågnede havde jeg ondt i hænderne, men jeg var ikke bang.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad det her handler om
Pft. Jonas
Min datter på snart 10 år, drømte i nat at hun dansede med en veninde mens de spiste is, da der pludselig kom en kobra,
De dansede vider og min datter brugte ispinden til at få kobraen til at følge hendes bevægelser. Pludselig får hun i drømmen nogle kramper, så hun ikke kan bevæge sig og kobraen sluger hende.
Jeg kommer cyklende. Stien bugter sig. I krattet ved siden ser jeg en hugorm. Halvanden meter. Så ser jeg en meget større slange og en kæmpeslange. En af dem har fået en skade. Mens jeg cykler åbenbarer jorden sig som en stor slange. De er kraftfulde men i dvale. Jeg er overrasket men ikke bange.
I vestjylland fandt jeg en hugorm på vejen, kørt over. Da jeg holdt den op i halen, sitrede det i den. Oplevelsen sidder nok som en brik til drømmen.
Hej, jeg har haft den samme slags drøm om hvor jeg går i seng (præsic som jeg gjorde rigtigt) og så kommer der den her sorte slange måske fra hovedpuden eller under dynen og angriber mig, jeg vågner altid lige inden, men for hver gang jeg drømmer om den her slange er den altid lidt støre for hver gang hvad betyder det?
Jeg har drømt om slanger så langt tilbage som jeg husker mine drømme – den første drøm havde jeg da jeg var seks år. Drømmene kommer med jævne mellemrum – nogle gange mere intensivt – dvs kortere intervaller. Den første drøm gjorde mig bange – men den var også en blanding af drøm og vågen tilstand – hvor jeg så syner og hele mit værelsesgulv var dækket af slanger som prøvede at komme op i min seng. I de senere drømme har jeg været mere afholdende og de har ikke gjort mig noget. I nat drømte jeg om en hvid kobra – en stemme fortalte mig at det eneste den ønskede var at være min ven. He he men nu er jeg også lige flyttet på landet – ud i naturen! Jeg har altid tænkt at slangerne i mine drømme kom for lære mig noget om min indre frygt. Kh
Hei, Michael! I natt hadde jeg en drøm der en slange var tilstede. jeg tror jeg sov og jeg hadde følelser av familie, venner. Med ett blir jeg bitt av en gugrønn liten slange i tommelen. Min første reaksjon er at jeg blir redd og angsfylt fordi jeg tenker jeg vil dø. Bittet gjør også vondt. men så reiser jeg meg og står så over en vask der jeg ser på min såret etter slangebittet – det er perlemorsfarger i det og jeg lar giften renne ut av såret og ned i vasken. Der jeg står tenker jeg at jeg slett ikke blir syk av dette – jeg føler meg i grunnen bare bedre og bedre.
Hej.
Jeg er en pige på 16 år.
Og i nat drømte jeg at jeg lå i min seng, på min efterskole, hvor at der pludselig kommer en slange ind. En orange cobraslange, jeg er prøver at vågne, men bliver ved med at falde i søvn igen, som om at jeg er fanget i min søvn. Så spørg slangen mig om noget, jeg ikke kan huske, hvor efter at jeg råber til den, at jeg gerne vil leve!
Dagen efter er jeg i et sommerhus, med nogle som i min drøm var veninder, som havde oplevet det samme, men vi var forvirret over, om det var en drøm, eller om at det var virkelighed.
Jeg drømmer også ofte for tiden, at jeg enten bliver taget til fange, jagtet, eller tæt på voldtaget..
Hvad kan det betyde?
Hej Michael
Jeg har igennem 2 års tid drømt om slanger og edderkopper. Hvor jeg Fysisk løber i søvne/flygter ud af sengen i panik og radsel, fordi jeg enten har drømt om at jeg har set en slange eller en edderkop helt tæt på! De har aldrig rørt mig, men de har kigget på mig i alle mine drømme og slanget/kravlet efter mig, betragter mig eller befundet sig i min seng.
Det skal også nævnes, at jeg så sent som i nat vågnede pga at jeg drømte om en meget stor slange med farver, hvor jeg befandt mig i angstpanik i drømmen og løb ud af soveværelset, hvorefter jeg vågnede og rystede overalt. Jeg har også fået af vide at jeg råber dyrenes navne i søvne. Jeg tænder som regel altid lyset for at se efter slangen eller edderkoppen i soveværelset, hvorfor der selvfølgelig ikke er noget at finde, andet end min kæreste som altid bliver vækket af mig og er i en mindre chok-tilstand. Min kæreste syntes også at det er ved at være et gentagende problem med mit løberi midt om natten. I starten syntes vi begge at det var lidt morsomt. Men nu er jeg også ved at nå dertil at det er belastning og især fordi jeg tror jeg skal dø i disse drømme. Jeg har prøvet at drømme om en slange hvorpå jeg vågnede op i sved og stod lige pludselig ude på toilettet og rystede af skræk, hvorefter jeg gik i seng igen og vågnede en time senere hvor jeg løb ud af sengen igen, fordi jeg så en edderkop i drømmen. Jeg har aldrig prøvet at drømme om to dyr på én nat, hvor jeg er vågnet begge gange og flygtet i fysisk forstand. Det er ret hårdt at vågne så meget i løbet af én nat pga. Mareridt/drømme omkring slanger og edderkopper.
Jeg håber at du kan give mig en større indsigt i hvad det betyder og hvordan jeg kan forholde mig til det. Jeg har funderet lidt over om jeg burde se min frygt i øjnene på en fysisk måde, ved at røre en slange og en edderkop? Men det er ikke noget jeg har lyst til, da jeg er meget aragnofobisk, og har været det siden barnsben. På den anden siden tænker jeg også meget på om det kan være min psyke som spiller mig et puds, ved fx undertrykte følelser eller noget helt andet som jeg ikke er bevidst om.
Vh Ibsen – den fortvivlede søvnlæber
Jeg havde en meget forvirrende drøm, nok også derfor jeg følte der var lidt mere bag den en som så, jeg drømte at jeg var i en slags sommerhus med nogle venner, og en aften bliver simpelhen “invaderet” (der var måske 10 slanger) men specielt 1 var giftig og jeg var simpelhen hunderæd for den, jeg panikkr fuldstændig, og for hjerte banken, jeg græd og jeg rystede. Hver gang den nærmede sig blev det bare værrer og værrer, så nærmede den sig min kammerat og han tog det så let at den var giftig (legede lidt med skæbnen) og jeg så den bed ham men han ville ikke svare han sagde bare nej også selvom jeg kunne se mærkerne på halsen det næste i drømmen er lidt utydeligt for mig for det som om den skifter lidt billed eller hvad man skal sige for lige pludselig sidder min kammerat med den giftige slange i hånden i stuen vi andre står i køkkenet fuldstændig i panik han tager sen og propper den helt oppe i hoved på mig og stopper ikke når jeg græder og skriger og er i dyb angst for den her slange, så skifter drømmen lidt igen (nok også derfor jeg har min forvirring omkring den) der kommer en kat ind, en smuk norsk skovkat (har selv en i det virkelig liv men den har været passet de sidste 14 dage) og det her slanger begynder og kvæle den og jeg råber og skriger vi skal rede katten men der ingen der lytter og så ender det med de her slanger kravler op på kattens hoved og lige pludselig er der en kanin (den var grøn) på kattens hoved sammen med slangerne og de daner sådan en frugt hat ? Og så vågner jeg. Så må ærligt indrømme jeg ved ikke lige helt hvordan jeg skal tolke den 🙂 nogle af tingene kan jeg måske godt placere og så afligevel ikke helt
Tak for de du deler de her ting vil jeg lige slutte af med og sige, jeg bruger det jævnligt da jeg drømmer helt vildt meget hver nat næsten og føler mange gange mine drømme har nået og fortælle mig så tak !
Hvad hvis slangen spiser andre dyr og andre mennesker, men ikke gør dig noget ?
Hej
Fedt at læse om, og det gav nogle svar.
Men jeg er stadig lidt forvirret. For i min drøm, var jeg sammen med nogle andre mennesker, jeg kender dem ikke personligt, men var venner med dem i drømmen. Vi snakkede om noget (jeg ikke længere kan huske) og ligepludselig ligger jeg mærke til, at en af dem jeg snakkede med, har en slange rundt om arm og skuldre, ikke på en farlig måde, men ligsom man ville holde den normalt. Jeg var meget fanget af synet af den. Jeg var også meget blandet i, hvad jeg skulle føle i situationen. For det virkede til ham der holde den, kendte den godt. Det der gjorde mig nervøs var, at den havde en konstant åben mund, med tænderne fremme. Den gjorde dog ikke nogen noget. Og jeg var fanget af synet af den, fordi den var fascinerende og interessant. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ud af den her drøm? Det er første gang, jeg har drømt om en slange. Og tænkte det kunne være interessant, at finde ud af hved det kunne betyde.
Kh. Simone
Jeg drømte at jeg var sammen med min mor og vi sad i haven. Samme dag havde jeg været sammen med en jeg er forelsket i, vi havde det hyggeligt men han snød mig for at betale hans benzin til bilen det var 300kr og han sagde han ville komme tilbage og hente mig, men han kom aldrig tilbage. Nå, jeg tog hjem og så da jeg sov drømte jeg om at min mor og jeg var i vores have, og først så jeg en meget lille slange og den dræbte jeg, efter så jeg en meget meget stor slange! Den var sort og meget hurtig! Jeg løb ud på toilettet og der lå en slange mere derude, den dræbte jeg hurtigt og den anden slange lå ude foran toilet døren, jeg fik skubbet slangen væk og den fulgte efter mig. Jeg fandt en økse og ville hugge den over, men det var meget svært og så vågnede jeg. Hvad kan det betyde?
Jeg drømte i nat at min mand havde en phytonslange på mig og at jeg ville have ham til at fjerne den. Han blev ved med at overtale mig til at beholde den over nakken. Den var ca. 1 meter lang og 5-10 cm. Tykkelse. Jeg spurgte om det ikke var sådan en der kvalte og han sagde nej. Derefter snoede den sig rundt om min hals og hovede og jeg panikkede og sagde fjern den fjern den ellers panikker jeg. Jeg ryster den af mig og bliver bidti ryggen. Min mand forsøger at fjerne den og jeg vågner med et sæt.
Hvad kan der mon tydes ud af det?
Hej Michael
De sidste 2 nætter har jeg drømt om store slanger der bidder sig fast i mit højre håndled.
Igår var det 2 abnormt store slanger. Den ene havde pels med mønstre og den anden så også uvirkelig ud. Jeg var i drømmen bange for at blive bidt. Den ene bidder sig fast til mit højre håndled. Jeg forsøger at få slangen til at give slip og prøver også at få nogle til at hjælpe, men må selv kæmpe med den. Imens jeg prøver at få slangen til at give slip forholder jeg mig samtidig observerende. Min hjerne ved at det må gøre meget ondt at blive bidt men jeg mærker ingen smerte. Min hjerne ved at jeg skal være bange for af dø af gift men det føles ikke relevant for det handler ikke om at dø. Jeg vågner temmelig forundret men har ikke panik i kroppen hvilket jeg ville have haft ved at decideret mareridt. Jeg ved at slangerne er urealistiske fordi de ser ud som de gør.
I nat havde jeg en ny drøm. Den handlede om alt mulig dagligdags men sidst i drømmen kommer en stor sort og hvis stribet slange. Den er lang men ikke lige så tyk som de andre.
Og den ejer er der også. Har siger jeg ikke skal være bange og at den normalt er fredelig men jeg ved at den vil bide mig. Jeg prøver at få ham til at gå væk med slangen men han forholder sig ligegyldig. Slangen bider sig igen fast i mit højre håndled. Jeg er ikke bange men synes ikke det er rart. Kæmper ikke ligeså febrilsk for at få den væk… Har en følelse af at den bare må sidde der. Fordi den del af drømmene der omhandler slangerne er så tydelig og ens endte jeg på din side…
Hej michael,
Jeg drømte i nat at jeg købte to forholdvis små slanger. Jeg var både facineret af dem i drømmen men jeg var også lidt bange for mig. Senere i drømmen kigger jeg til slangerne. Jeg har opbevaret dem i en tæt lukke plastic beholder. Jeg åbner beholderen og ser at begge slanger ligge helt stille. Jeg tænker at jeg har kvalt dem, og får det dårligt.
Da jeg kommer tilbage til plastic beholderen senere, er begge slanger væk.
Jeg når lige at se den sidste sno sig forbi (den er pludselig vokset en del)
Jeg løber febrilsk efter den ud i det super marked jeg lige pludselig befinder mig i.
Jeg prøver virkelig at fange slangerne, men til sidst giver jeg bare op.
Har du nogen ide om hvad denne drøm kan betyde?
Jeg har aldrig tidligere drømt om slanger, men har nu drømt om dem to gange, senest i nat. Kan ikke huske så mange detaljer, men det har handlet om kobraslanger begge gange. De optrådte to gange i nat. Først var der er udendørs areal jeg skulle passere, en bred grusvej el lign. Der lå mange slanger i forskellige størrelser. Jeg følte at de var faglige og at jeg skulle passe meget på. Men de bevægede sig ikke, og der skete ikke noget. Senere var jeg i et rum, lidt klasseværelse agtigt. Der var også andre mennesker, men jeg husker ikke hvem. Til at starte med tænkte jeg at her var ingen slanger, men siden opdagede jeg en stor en, gullig/hvid med sorte pletter, på en stang under et bord, og siden gik det op for mig at der var mange slanger, både kobraer og de plettede, igen i mange forskellige størrelser. En eller anden fortalte mig ar de kom når vejret var på en bestemt måde og ville forsvinde igen. Som før var jeg bange for dem, men de lå stille og det lykkedes at komme væk uden at der skete noget. Jeg blev mor for første gang for tre måneder siden og er nu på barsel med min lille pige. Mit liv lidt kompliceret, da min kæreste fra Tanzania fortsat bor i Tanzania (ind til han er færdig med sit studium om halvandet år), og jeg havde netop sagt ja til at tage til Kina og hjælpe en veninde med at starte et firma op, da jeg blev gravid. Så lille-pigen og jeg rejser snart til Kina, hvor jeg regner med at vi bliver et år eller to.
Jeg tænker at de pludselige slangedrømme har at gøre med der faktum, at jeg er blevet mor, men måske du kan få mere ud af det?