Tilbagevendende drømme – hvad betyder de? (drømmetydning – tilbagevendende drøm)
Gentagne drømme som et opråb fra det ubevidste. ”Jeg bliver ved at drømme at mine tænder falder ud, jeg drømmer det i hvert fald et par gange om ugen!”
En tilbagevendende drøm er et fænomen som får mange mennesker der ellers ikke skænker deres drømme en tanke, til pludselig at spekulere på denne ene, tilbagevendende drøm. Hvad betyder den? Hvorfor bliver jeg ved med at drømme denne drøm? (se i øvrigt hvad drømme om tænder kan handle om).
Se denne video hvor jeg taler om tilbagevendende drømme – eller læs videre nedenfor.
Når vi bliver ved at drømme den samme drøm handler det ofte om, at vores ubevidste prøver at fortælle os noget som er vigtigt for os. ”Lytter” vi ikke til det (måske fordi vi ikke forstår hvad det betyder), ja da vil vi blive ved at drømme det samme. Så det er ikke anderledes end når et andet menneske gentagne gange forsøger at fortælle os noget.
Enten hører vi det reelt ikke (der er anden forstyrrende larm), vi bilder os ind at vi hører det, men lytter egentlig ikke efter, eller vi lytter og kan gentage hvad der bliver sagt – men vi forstår reelt ikke hvad det er der bliver sagt.
Ligesom når noget bliver ”sagt mellem linjerne” – uden at vi forstår det. Parforholdskommunikationen er vel nogle gange sådan – vi siger det samme igen og igen til vores partner (om at gøre dit og dat, stoppe med at gøre dit og dat etc.) – men det er som om det rigtig ikke trænger ind…
Så i denne betydning er en tilbagevendende drøm et tegn på, at her er noget du skal lytte til i dig selv!
___
Foredrag om drømme og ubevidst intelligens på din arbejdsplads? Den er god nok.
Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
Tilbagevendende drømme som tegn på faseovergang i livet. Det er også normalt at have tilbagevendende drømme i perioder af vores liv, hvor vi i vores udvikling går fra en fase til en anden – eksempelvis fra at være teenager til at være voksen. Eller fra at være uden børn til pludselig at skulle være forældre.
Drømme om løse tænder/tænder der falder ud er eksempelvis ofte tegn på overgangen fra barn til voksen (ligesom at “mælketænderne nu skal skiftes ud”), hvilket man i øvrigt kan drømme i en meget “voksen” alder, da det handler om for alvor at blive “chefen” i dit liv, og ikke lade andre styre/påvirke dig.
Har du en stærk følelse af, at din tilbagevende drøm er et tegn på en faseovergang (eksempelvis til forældrerollen), ja da behøver du ikke nødvendigvis tolke som en gal på drømmen – men bare acceptere og forstå at du altså er i en sådan overgangsperiode i dit liv.
Blivende i denne tænkning kan tilbagevendende drømme også forekomme når du står i en situation hvor du føler dig på ny og usikker grund – eksempelvis ved jobskifte. Tanker som “er jeg nu god nok?”, “vil jeg gøre det godt?” kan sagtens komme til udtryk i vores drømme, mens vi i vågenlivet går rundt og tænker at dette nye job bliver “easy-peasy”.
Tilbagevendende drøm som symbol på tidligere oplevet traume. En mere populær og måske lettere forståelig tolkning af tilbagevendende drømme er, at de afspejler traumatiske oplevelser vi har haft. Men det er sjældent at det reelt er det det handler om.
Dog – har du haft sådanne traumatiske oplevelser kan du være ret sikker på, at dette traume vil følge dig i dine drømme som billede på hvordan du bearbejder og forholder dig til dit traume (eller ikke bearbejder og forholder dig til dit traume).
Når du har en tilbagevendende drøm er det altså mange gange en drøm, som du ikke har forstået budskabet i – eller ikke har lyttet til. Og hvis du indtil nu ikke har arbejdet med dine drømme, og heller ikke forstår drømmenes sprog, ja så kan du opleve at have den samme drøm rigtig, rigtig mange gange.
Lige indtil du i dit bevidste, vågne sind selv får øje på det drømmen siger, og du derfor – helt bevidst – ændrer adfærd, eller hvad det nu må være drømmen handler om.
Det er også derfor, at drømmene (og forståelsen af drømmesymboler) er med til at speede din personlige udvikling op.
Forstår du beskederne fra det ubevidste – og kan reagere i forhold til dem i dit vågne liv – da vil du med al sandsynlighed hurtigere få øje på eksempelvis nogle af de ting i din personlighed, tænkemåde og adfærd, som spænder ben for dig i hverdagen, og hindrer en sund, naturlig udvikling.
Se også dette indlæg om Jungiansk drømmetydning, Jungs tænkning handler meget om hvordan vores drømme hjælper os til at udvikle os mest muligt.
Har du eller har du haft en tilbagevendende drøm? Del gerne ud i kommentaren.
NOTE: Drømmetydning er en udfordrende sport, og det er ikke altid lige let. Ofte kan vi desuden tolke vores drømme til “egen fordel”. Det er derfor meget vigtigt, at du har nogen du kan diskutere din egen tolkning med – nogen som kender dig rigtig godt. Du kan også få tolket din drøm af mig – se mere her.
At drømme kan have en afgørende betydning, virkede helt usandsynligt for mig.
….Indtil nu.
Jeg er pt sygemeldt med stress. Det er en blanding af privatliv, men også i særdeleshed mit arbejde.
Jeg er lokofører og har dagligt ansvaret for sikkerheden for flere 100 mennesker.
Jeg har gennem et par år nu, haft den samme drøm dagligt.
I drømmen er jeg på mit arbejde, styrer toget. Men af en eller anden grund, kører toget baglæns og jeg kan ikke bremse toget (selvom toget kan bremses i begge ender, uanset køreretning). Jeg vågner badet i sved og mit hjerte hamrer løs.
hej
jeg har haft den samme drøm 5-6 gange nu, men ved ikke hvad den betyder.
det jeg kan huske er, at jeg står i en lille rum som jeg ikke kender. der er ikke mange ting i rummet men der et lys på et bord ovre i det ene hjørne. da jeg kigger rundt i rummet får at finde en udgang, men ikke finder en, vender jeg mig om mod lyset igen. men det er blevet til store flammer, som hurtig spreder sig rundt i rummet. hvorefter jeg kan høre en kvinde stemme der siger et eller andet, men jeg kan ikke høre/eller forstå hvad stemmen siger. næsten lige inden jeg vågner brænder hele rummet, og jeg begynder at få det varmt, og stemmen begynder at skrige. det sidste jeg husker er at det føles som om at mine hænder brænder og så vågner jeg.
jeg ville virkelig gerne vide hvad det betyder, så hvis du har et forslag ville det være en stor hjælp.
hilsen MV.
Jeg har haft en drøm som jeg kan huske jeg har drømt før det handlede om en mand der lå på sofaen i hans hus og det var gyser agtigt følte jeg jeg drømte også om min tidlige klasse kamerater og jeg har ikke nogle af dem at gøre ham manden der lå i sofaen han havde to hunde de var bamse agtig og sorte og brune og hvide det var det jeg kan huske drømmer tit om en mand han kan være forskellig i mine drømme han kan være femenin og maskulin og bare sig selv en gang i mellem han kan også så være min kæreste
Jeg har for godt 1 år siden sluttet et venskab, det var ikke fordi vi var meget tætte som veninder, men da vores forældre boede sammen, så vi tit hinanden.
Min mor og hendes far blev så skilt for 1 år siden og dermed stoppede hans datter og jeg med at snakke overhovedet. Efterfølgende har jeg mange gange nærmest haft mareridt både om hende og hendes far, hvor det tit handler om det er dem mod mig.
Hvad kunne det betyde?
jeg har i gennem det sidste år at min kæreste og jeg får en lille pige sammen. men nu er det sådan at jeg er steriliserer og har været det i 16 år nu og har børn fra et tidliger forhold, men jeg kunne godt tænke mig at vide hvad det kan betyde at jeg drømmer om den lille pige
Jeg har en drøm jeg har haft nogle gange igennem livet, om at jeg er sidder på bagsædet i en bil, og det er vist nok min farfar eller oldefar der kærer den. Vi kører igennem et forladt “tivoli”, som ikke har forlystelser, men en masse lukkede boder, og jeg er altid forvirret over hvor vi er, indtil vi drejer om hjørnet, og der er en indhegning, med et maleri af en kæmpe elefant på bagvæggen. Jeg har altid en ide om at jeg har været der før imens det vat åbent, og at der engang var en rigtig elefant i indhegningen, men alt det ved jeg først når vi drejer lm hjørnet og jeg ved, at jeg er der igen. Jeg at det hele udspiller sig i Ringsted, men er ret sikker på at det sted aldrig har fandtes her. Det er weird ?
Kære Julie,
og mange tak for din kommentar og spændende drøm. Desværre hjælper jeg ikke længere gratis, da jeg udelukkende fokuserer på store projekter der kræver al min tid (bl.a. bogskrivning og forskning). Jeg vil meget gerne hjælpe dig til at forstå din drøm i en privat session (mod betaling), se mere her. Bh Michael
Som 6-7-årig drømte jeg flere gange, at min mor ville sprænge skolen i luften, fordi den var alt for varm. Alle børnene gemte sig bag store sten, så vi ikke skulle blive ramt. Men det trak ud med eksplosionen, så jeg rejste mig og gik ind og fandt ud af, at grunden til at skolen var alt for varm, var at alle radiatorerne var tændt, så jeg slukkede dem, skolen blev kølet af, og så kunne min mor alligevel ikke sprænge skolen i luften. (min mor var lærer på skolen – i virkeligheden)…. Her er jeg ikke i tvivl om, at jeg fik enbesked om at jeg skulle redde mig selv fra min mor…
Jeg har i min barndom ofte den drøm/mareridt jeg vågnet af. Jeg er et mørkt sted, og pludselig kommer der den ene efter den anden kæmpe kæmpe store helt runde sten rullen imod mig. De er i hvert faldt 10 gange større end mig selv, ingen af dem når mig.
Har ikk rigtig oplevet det i mit voksenliv, ganske få gange, men for få uger siden, oplevet jeg det igen. Har søgt rundt på nettet, ledt og ledt, spurgt i grupper på fb, har stadig ikk fundet ud af hvorfor! Og nu irriterede det mig helt vildt igen at jeg ikk kan finde ud af hvorfor og speciel hvorfor det vender tilbage i alder af 46 år
Jeg har en tilbagevendende drøm, hvor min klasse og jeg er på hotel på en ø mee pirat tema. På denne ø leger vi fangeleg, og efter legen går jeg gennem en stor åben gade med udsigt til havet som kun er så dyb at vandet går til knæene. Der er så en mand der følger efter os/mig, og han er en form for varulv. Det næste der sker i min drøm er at min lære og varulven slåser ved to store skulpturer i sand.
Ved godt det er en syret drøm, men håber at du måske kan få noget mening ud af det.
Nu har jeg op til flere gange drømt ( når jeg sover), at jeg er inde i et kloster. Jeg er helt alene derinde og ikke klædt som en nonne.
Jeg står indenfor i et kloster og kigger rundt. Undrer mig meget, hvad den drøm betyder,
Hej håber jeg kan hjælpes her. Har prøvet at tyde min tilbagevendende drøm men forstår ikke hvorfor den bliver ved med at komme tilbage. Både min datter og kæreste fortæller uafhængigt af hinanden, at jeg taler i søvne om drømmen. De fortæller begge at jeg siger det samme igen og igen.
Jeg drømmer at jeg læser en bog, hvor bogen slutter med blanke sider midt i det hele, Jeg kommer til et kapitel og så står der ikke mere.
Jeg siger i søvne, at bogen er uhyggelig og der mangler noget, men jeg selv har skrevet bogen og nu er det væk.
Håber jeg kan hjælpes her med tydning. Selv har jeg tænkt om det er jobskifte der skal til.
Hej, jeg drømmer meget tit om indbrud – og ofte flere gange i ugen. Jeg får ikke sovet meget, da det er drømme jeg bliver bange af. Sommetider finder det sted i mit eget hus, eller så er der dele fra det. Hvad kan dette betyde?
Hej Michael
her for tiden har jeg haft nogle meget uhyggelige drømme. For og være helt ærligt var jeg meget i tvilv om jeg skulle overhoved skrive det her, men det var vel forsøget værd! for et par dage siden havde jeg en drøm hvor jeg lå i min seng, jeg kunne se min mor råbe meget højt, kalde på mig, men det hele var i ecco. Selve drømmen var i ecco, og i slowmotion. Det var som om min mor kaldte på mig for at se om jeg var i live. I drømmen fik jeg ondt i ørerne, men da jeg vågnede op fik jeg virkeligt ondt i dem som om nogen havde direkte råbt i mine ører.
jeg ved godt det kan lyde virkelig dumt og sindsygt…. men jeg er i tvivl hvad betyder denne drøm? er det et dårligt tegn eller godt tegn?
hilsen Jasmine
Hej
Min kæreste og jeg har begge haft denne mareridtslignende drøm, hvor han kan se mig foran sig og han løber efter mig og prøver at nå mig men han kan ikke. Og han kalder på mig og jeg vender mig om men svarer ikke og går videre….og jeg drømmer de samme om at løbe efter ham og prøve at nå ham, men det kan jeg ikke….vi har været sammen i 4 mdr., og været i rigtig meget modgang…hvad betyder det mon??
Linda
Hej.
Jeg har flere gange haft den her mærkelige drøm, hvor jeg står på en enormt høj bygning sammen med nogle af mine daværende klassekammerater. Det er så højt oppe, at vi knap kan se jorden, kun skyerne der er placerede som en tyk tåge under os. Et slags spir på toppen af bygningen tårner sig op over os, og himlem bliver mørkere. Jeg genkender ikke bygningen på nogen måder ud over fra drømmen, men bygningen begynder stille at bevæge sig, hvilket der resulterer i, at vi falder ned. Og dør? Det er jeg ikke helt sikker på. Hvert fald, når vi er nået at falde nogle meter ned, skifter drømmmen pludselig scene. Vi befinder os så på skolen i det der hedder “mellemklyngen” som er den bygning, hvor 3.-6. klasse har deres kasselokale. Noget fra min underbevidsthed fortæller mig, at jeg bør gå i 6. klasse, hvilket på det tidspunkt også er tilfældet. Men åbenbart ikke i drømmen, for resten af min klasse er samlet i en af 5. klasserne, og min storebrors klasse (han er et år ældre end mig og går derfor på årgangen over mig) sidder til time i en af 6. klasserne. Med et skuldertræk træder jeg ind i 5. klassen til resten af min klasse. Der bliver skænket mig forvirrede blikke, som om ingen har forventet, at jeg ville komme, og min plads er optaget af en person, som jeg aldrig har set før. Mit blik falder på et fuldpers. spejl med en fornem guldramme, hvilket ikke hører til i vores klasse. Jeg fanger mit eget blik i spejler og ser i forvirring, at både mit hår og tøj ser totalt vindblæst ud, som om jeg faktisk lige er faldet ned fra den der enorme skyskraber. Og så slutter drømmen, og forlader mig med spørgsmål.
Håber jeg kan få hjælp med et svar og en mulig betydning? 🙂
-Hilsen en drømmeforvirret pige
Jeg mistede min mor for 21 år siden. DA Jeg var 3.
Min far drømmer den dag i dag, at Han skal op til hende, næsten hver dag. Han har aldrig fundet en ny. Han kom aldrig over hende.
Han drømmer at han er på vej op til hende i himlen og at der er helt hvidt og blåt. Farverne skinner igennem. For ham er det så realistisk og virkeligt. Han når op til porten hver gang og kan ikke komme længere, så vågner Han ved at han falder ud af sengen.
Han siger han oplever det hele så virkeligt, at det er svært at for ham at indse at, når han vågner at det bare er en drøm og ikke virkelighed. Den rigtige virkelighed er svær at vende tilbage til for ham.
Jeg har den samme tilbage vende drøm efter jeg er har fået min kæreste. Jeg havde den i starten op til flere gange om ugen og nu dukker den op ind i mellem, gerne en gang om måneden. Det handler om at min kæreste går fra mig og at han ikke altid er helt klar i begrundelsen og ønsker ikke at tale med mig om det eller se se mig. Jeg bliver altid MEGET ulykkelig og græder meget. Jeg har prøvet at omgive i drømmen med vores fælles ven men også som i nat mine forældre
Hej Michael
Jeg har oplevet denne drøm flere gange nu.
Første gang jeg drømte den handlede det om at min kæreste var utro, anden gang var det, det samme..Nogle måneder efter fandt jeg ud af at han skrev med andre, på en måde var han mig “utro”. Vi slog op men han kom tilbage og fortalte mig alt og at det havde været et problem for ham i mange år..Han lovede ikke at ville lyve overfor mig mere eller gøre det igen..Nu har jeg så haft denne drøm de sidste to måneder om at han slår op med mig i drømmen.
Jeg er usikker på hvad det skal betyde