Drømme om død og begravelse – hvad handler det om? (drømmetydning død)
Drømmetydning død/begravelse. Det er trist, tungt og ofte forfærdeligt at drømme om død og begravelse.
Som i virkeligheden er død også i drømme forbundet med sorg – men når vi drømmer om døden (andres eller vores egen), da handler det normalt ikke om, at personerne reelt dør, men mere, at det som de givne personer repræsenterer i vores egen personlighed dør.
Derfor er det faktisk ofte positivt at drømme om død – når noget forsvinder (eksempelvis gammel, ”out-dated” adfærd i drømmen repræsenteret ved en bestemt kendt eller ukendt person), da bliver der nemlig plads til noget nyt og mere passende.
At vi så stadig er enormt kede af det i drømmen (og måske når vi vågner op med drømmen frisk i erindring), ja det handler jo om, at det altid er trist at skulle sige farvel til noget som har stået os nær / været en del af os i måske mange år.
At drømme om død og begravelse er derfor ikke unormalt i perioder hvor vi oplever, at vi udvikler os meget (også i perioden hvor vi går fra ”en livsfase til en anden”, eksempelvis når vi har afsluttet gymnasiet eller en anden uddannelse, og skal videre til en helt ny tilværelse – måske som fuldtidsarbejdende, eller universitetsstuderende).
___
Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (og drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
Drømme om at forældre dør. Når du drømmer at din far eller mor dør (og måske begraves/bisættes), kan det være et billede på, at den binding (fader/moderbinding) du har haft synger på sidste vers. Du tager med andre ord afsked med dine indre forældre – eller i hvert fald det billede du har haft af dem indtil nu, eller det de har repræsenteret i dig.
Det kan således være et billede på, at du måske er blevet bevidst om de (mere uheldige) sider af din mor og/eller far som du har ”kopieret” i din egen tænkning og adfærd, og at det nu er tid til at sige farvel til de sider. At du så senere drømmer om dine forældre i levende live kan så bare være et billede på, at dine forældres sider lever videre i dig på en anden, nu på mere hensigtsmæssig vis.
Det er derfor også helt normalt for børn og teenagere at drømme at deres forældre dør – det er ganske enkelt ofte et billede på, at børnene/teenagerne i højere grad nu vil være selvstændige og stå på egne ben (og i mindre grad ser op til far og mor) – til gengæld opleves det naturligvis for børn og teenagere meget skræmmende at drømme at ens forældre dør.
Men ofte er det bare et tegn på, at (især) teenagerne får øje på, at far og mor ikke er så perfekte som de i mange år har troet – at far og mor også er mennesker med fejl og mangler. Derfor “dør” det indre billede af far og mor; det billede af far og mor som har været gældende indtil nu.
Der er selvfølgelig store individuelle forskelle på hvornår man får et mere realistisk billede af sine forældre, og derfor kan man drømme om sine forældres død meget sent i livet, med flere betydninger.
Drøm om at andre/ukendte personer dør. Tilsvarende – når andre og måske ukendte personer dør i dine drømme skal du spørge dig selv hvad de personer repræsenterer for dig, hvordan de agerer og tænker m.v. Måske det er på tide at vinke farvel til disse sider (tænkning og adfærd) i dig selv?
Eller måske – hvis det er nogle du kender der dør – at den måde hvorpå du har set på dem indtil nu er “uddateret”, dvs. ikke længere passende med virkeligheden.
Se Michael tale om drømme i Aftenshowet
Drøm om at du selv dør.Igen – et tydeligt billede på, at din hidtidige adfærd og tænkning nu skal hinsides. En ny version af dig skal fremelskes, og er måske allerede i sin spæde udvikling (se i øvrigt drømme om babyer). Jeg selv drømte for noget tid siden at jeg så mig selv ligge død i mit hjem.
Jeg gik så alligevel selv rundt i levende live ved siden af – og betragtede mig selv som død. Jeg var ret skræmt og chokeret over situationen.
På et tidspunkt ringer det på døren, og to unge piger kommer og vil sælge mig nogle lodder el.lign. Først er jeg flink og lukker dem ind – men med ét mærker jeg, at det faktisk passer mig ret dårligt. Jeg går stadig rundt og er chokeret over min egen død – og kan ikke rigtig forholde mig til de to pigers besøg.
Jeg beder dem derfor pænt om at gå. Mit tidligere jeg ville have brugt tid på at tale med de to piger – for at være venlig og imødekommende – mens mit nye jeg kunne mærke at jeg faktisk ikke havde lyst til at tale med pigerne – og derfor bad dem gå. En ny og bedre evne til at mærke efter og sige fra. Det var sådan jeg tolkede den drøm.
Drømmer du at du slår andre mennesker ihjel – eller at andre slår nogle ihjel – handler det måske om noget helt andet. Det kan være noget uforløst agression mod dem du slår ihjel – men det kan også handle om en stor frustration (måske flovhed) over at have disse sider i dig selv. Måske forsøger du i drømmen at slå en bedragerisk, lyvende mandsperson ihjel – her vil et oplagt spørgsmål være; er du selv nogle gange bedragerisk og lyvende?
(læs også blogindlægget om at slå ihjel/drab i drømme).
Til sidst; drømme om død er altså ofte en afspejling af en positiv, naturlig udvikling af din personlighed og psyke (og sjældent en forvarsel om døden el. lign.). Ser du drømme om døden og begravelser som sådan kan det være noget lettere at forholde dig til drømme hvor døden indgår som element. Har du haft en drøm om død? Har du andre meninger om hvad det kan betyde? Skriv gerne i kommentaren nedenfor.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis (her på siden og i det hele taget)
BEMÆRK: Drømme er altid 100% individuelle – din drøm er din egen, og når du drømmer om død betyder det med stor sandsynlighed noget andet i dit tilfælde end det gør hos din ven/veninde der også drømmer om død. Tolkningen/tydningen af en drøm er således kun korrekt hvis du føler dig ramt af din (eller andres) tolkning af den.
Kan man havde en drøm, mens man er vågen? Det havde jeg for over et år siden i august 2020. Den blev virkelig den 26/12 – 2020. Da min mor døde. Men jeg har ikke kunne drømme om hende efter hendes død hvordan kan det være? Mvh Betina
Hej Michael. Jeg havde en drøm om at hele min familie var på ferie og min far og jeg og min datter tog ud og handlede men da vi kommer hjem og er igang med at tømme bilen ringer min fars mobil og min far begynder at græde og råbe og kastede alle varerne rundt også sagde han “Frederik er død” og det er min lillebror. Jeg vågnet i et chok og ringede til min kæreste og spurte om min lillebror var i live og er sund og rask og ham svarede “ja skat, alle har det godt”…. hvorfor fik jeg en drøm om min bror dør…. jeg forstår det ikke…:(
Hej Michael,
Min mor fortalte mig, at hun havde drømt, at hende og jeg var ude at køre i bil, og jeg kørte bilen. Pludselig begyndte jeg at speede op, og hun kastede sig indover mig, for at få mig til at stoppe. Men jeg kiggede bare på hende med et helt koldt, stift blik og satte farten endnu mere op. Da blev det klart for min mor, at jeg havde i sinde at køre ud over klippen og slå os begge ihjel.
Jeg er lidt nysgerrig på, hvorfor hun drømmer sådan?
Jeg drømte om mennesker det døde og de vågnede op, nogle blev sendt at arbeide hele tiden i et meget rrist grá område, andre var glade virkede som de var i himmerige, det var kun en som var i hvid kjole, resten var i tøj som jeg ikke bemærkede, det virkede so det varede i meget lang tid.
Hej Michael
Jeg vågnede fra en frygtelig drøm til morges og googlede mig frem til noget drømmetydning jeg kunne bruge, da jeg er sikker på det betyder meget for mig. Det du skriver om død og livsfaser giver rigtig god mening for mig og min drøm. Jeg tuede da jeg læste det. Fortæller lige lidt om min drøm.
…min ex-mand døde og jeg var hulkende ulykkelig, jeg ville have han skulle begraves ved siden af min far som jeg mistede for 2 måneder siden. Jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle af ceromoni efter begravelsen, jeg stod helt alene med det. Jeg mødte ham igen i drømmen hvor han var levende men han var en anden og gik med krykker. Jeg var dog alligevel så glad for jeg kunne snakke med ham men var stadig ulykkelig for jeg følte der var noget galt….
Jeg blev skilt i 2018 og vi har været sammen siden 1991 , jeg har lige inden sommerferien skrevet et langt brev til ham for at vi blev mere frie af hinanden og bedre kunne komme videre i vores liv. Tænker måske det har betydning for drømmen?
Mvh Maibrit
Hej Michael
Jeg er lige vågnet fra en meget mærkelig og ubehagelig drøm. Jeg var på tur til en fødselsdag med min skoleklasse og deres forældre. Vi blev delt op i to hold til at dyste mod hinanden om, hvem der kunne kaste en sten længst ud over en meget høj skrant (nok omkring 70 m). Da det ikke var mit hold der begyndte jeg mig på et tæppe og så på. Da jeg sad og så på var pigen, som havde fødselsdag, pludselig kommet til at hoppe ud over skranten. Hendes mor skreg, men legen blev ved, og efter lidt tid hoppede endnu to piger ud over skranten. Det mest mærkelige var bare at de tre piger var den samme person, men med forskellig hårfarve. Hvad kan det betyde?
Hej Michael.
Jeg vågnede idag rigtig tidligt ved at jeg råbte stop.
Jeg drømmende om at jeg kastede blod op og blødte voldsomt fra underlivet. Jeg drømte også at jeg var gravid og at min bror og jeg tæskede min far voldsomt med en jernstang ?
Hej Michael
Jeg er lige vågnet af en drøm, en drøm hvor jeg skulle dø. Jeg lå i seng i et værelse med en vagt ved døren. Jeg var dømt til at skulle dø. Jeg slugte en pille og så ville jeg falde i søvn og dø. Jeg forsøgte at ringe til min mor og fik fat i en fremmed mand der skulle lede efter hende. Endelig kommer hun til tlf og jeg kan sige farvel til hende og at hun skal skynde sig op til mig. Jeg er helt rolig og afklaret med situation.
Så vågner jeg og nu er jeg meget ked af det.. hvad tror du at det betyder?
Kære Line – tak for din kommentar og din drøm! …svært at gætte på, da jeg intet kender til dig og din livssituation. Læste du blogindlægget ovenfor? En tanke er at du står i en situation i dit liv, hvor et større skifte er på vej. Et skifte henimod en anden måde at være og at leve på – se verden på. Omvendt kan den også meget direkte være et billede på, hvordan der er noget i dit liv lige nu som “kvæler/dræber” dig – ikke lader dig være den du er. I dette billede – hvad kunne pillen være et billede på – hvad er det for en (bitter) “pille” du lige nu – og måske i længere tid – har slugt, som ikke lader dig være den du er – som gør at du dør indeni? Det er slet ikke sikkert at noget af dette giver mening – jeg kan kun forholde mig til din drøm. Bh Michael
Hej Michael
Jeg drømte inat jeg gik med et spædbarn, jeg havde lagt spædbarnet på en seng og kort efter lå barnet på gulvet og var dødt, men jeg fik genoplivet det.. Barnet var en pige.
Hvad kan det indikere?
Hilsen Nana
Kære Nana – tak for din meget spændende drøm. Det er nærmest umuligt for mig at sige noget særlig præcist om, da det er din drøm, og jeg er nødt til at vide mere om din livssituation, hvad du er optaget for tiden etc. Drømme skal altid relateres til vågenlivet – så du kan spørge: hvad kan dette spædbarn være et billede på (prøv at læse dette blogindlæg om babyer i drømme)? Bh Michael
Hej Michael
Jeg drømte i går nat, at min søn på 14, blev syg i hjernen og fik beskeden at han skulle dø af det, allerede næste dag.
Jeg græd og græd i drømmen. Min søn var mere tapper. Han trøstede mig, og sammen fandt vi ting på hans værelse, som jeg skulle gemme og som skulle minde mig om ham.. Jeg græd nærmest uafbrudt i drømmen.. Smerten var ulidelig.
Da jeg vågnede, græd jeg med det samme. Jeg hulkede virkelig.
Jeg måtte lige trøstes af min kæreste, før jeg var klar til at begynde dagen.
Resten af dagen, var jeg trykket af denne drøm.
Jeg er blevet bange for at jeg i virkeligheden havde et syn i fremtiden i min drøm, og det viser sig at min søn rent faktisk er alvorligt syg.
Jeg render nu rundt og er mega bekymret, trods min fornuft fortæller mig at han selvfølgelig intet fejler- og han har heller ingen symptomer på noget som helst.
Har du nogen idé om hvad drømmen kan betyde?
Der er ingen ændringer sket i mit liv. Intet afsluttet. Intet nyt påbegyndt.
Ud over min søn som er min førstefødte, har jeg 2 døtre.
Og så har jeg to englebørn som jeg mistede i graviditeten for hhv. 6 og 7 år siden.
Jeg har dog lært at leve med sorgen, synes jeg. .
Med venlig hilsen en meget bekymret mor.
Kære Dina – tager bekymringen over og fylder enormt meget (om din søn reelt er syg), så ville jeg tale med en læge og få det undersøgt / få ro den vej. Og det vil jo altid give mening at være meget obs på, om han nogen som helst symptomer på kræft i vågentilværelsen – det lader det ikke til jo. Hvorfor det kan give mening at kigge på de mere symbolske betydninger af en sådan drøm. Din søn er 14 år, han er din førstefødte. Han står et sted i sit liv, hvor han for alvor er ved at blive en mand – med den frigørelse fra hans mor der kan følge af dette. Drømmen kan lige så vel være et billede på, at den relation du til nu har haft til din søn skal ændres. Drømmen kan på denne måde ville tvinge dig til at begynde se anderledes på ham – han er ikke længere en lille dreng. Og han har (desværre!) ikke brug for dig på samme måde – men på en anden måde. Blot nogle umiddelbare tanker. Bh Michael
Hejsa. Min far på 83 har en tilbagevendende drøm, hvor han ligger i sengen og bliver madet af to sortklædte nonner. I soveværelsets hjørne står ‘manden med leen’ (skelet uden kutte). Drømmen er meget livagtig og min far vågner tit og spørger min mor, hvem det er der står i hjørnet… Håber, du kan give lidt indsigt i denne drøm. Hilsen Jørn
Hej Michael,
Jeg er lige vågnet op af en ubehagelige drøm. Jeg drømte at jeg var alene, og var begyndt at gå til lægen, fordi jeg fejlede noget (sygdommen blev aldrig nævnt, men min fornemmelse var kræft). Jeg blev ved at komme til sygehuset, jeg husker det fordi lægerne genkendte mig og hilste til mig, men havde sådan et udtryk i deres ansigter, at jeg nok ikke ville leve længe. Efter noget tid kom min læge hen til mig, fordi personen havde noget vigtigt at fortælle mig. Lægen prøvede at pakke det ind, men jeg sagde at lægen skulle sige som det var. Lægen sagde at jeg var døende. Det næste jeg huskede var at jeg l¨å i hospitalsengen og faldt mere og mere i en dyb søvn. Jeg kunne mærke at min vejrtrækning blev tunger og tunger og at jeg slappede mere af(det begyndte at blive skræmmende) og til sidste var det som om, at min vejrtrækning stoppede helt – nu var jeg død, og i samme øjeblik vågnede jeg helt for tvivlet og ondt i hjertet.
Det hele virkede så realistisk, at jeg ikke tør at ligge mig til at sove igen.
Hvis nu jeg ikke skulle vågne igen. Ved du hvad det kan betyde Michael?
Venlig hilsen
Jakob.
Hej Jakob,
i drømmesproget kan sådan drømme om fysisk sygdom godt være et billede på noget psykologisk. Og når vi har kræft/dør i drømme, så kan det handle om, at vi på mange måder gennemgår voldsomt store forandringer – spørgsmålet kan så være, om vi egentlig er “med på det” i vågentilstanden / bevidst. Altså om vi forstår hvad sker, og hvordan det ubevidste i hvert fald presser hårdt på, for at vi begynder at se anderledes på os selv / på måden vi lever vores liv på. DOG – drømme om fysisk sygdom kan også handle om fysisk sygdom, så hvis du mærker egentlig fysiske symptomer, eller bliver ved at have drømmene, så synes jeg bestemt det er en god ide at gå til lægen. Hvordan har du det lige nu? Har du stadig ondt i hjertet? Så synes jeg bestemt du skal reagere ved at tage lægen. Kh Michael
Hej Michael.
Jeg har Googlet, men kan ikke finde noget om mine drømme, som er lidt anderledes end dem der beskrives her.
Jeg mistede for under 1 måned siden min bedste ven, i en alder af 37 år, han var meget syg og har været det i halvandet år. Jeg har aldrig særlig mange drømme. Men siden han gik bort har jeg drømt om ham 3 gange. Mine drømme er at han er levende, men stadigvæk syg, jeg ved han skal dø i drømmen, men lige der er han levende og vi snakker kort sammen, inden drømmen igen er væk.
Når jeg vågner betragter jeg det som noget godt, men hvorfor drømmer jeg pludselig om ham og at han er her igen?
Hej Michael.
Jeg har siden jeg kunne huske fortalt folk om denne mand der ville dræbe mig, han kører i en lastbil og hvisker han vil dræbe mig. jeg glemmer aldrig hans ansigt eller hans stemme. jeg kan ikke sove når jeg tænker på det. er nysgerrig.
Hilsen Mia.
Hej Michael Rohde. Jeg drømte i nat at en ven/veninde (kan ikke huske kønnet) slukkede manden/konens (kan ikke huske kønnet) respirator. Jeg sad inde i rummet vedsiden af (det skete i deres hjem), hvor ven/veninden kom så ind og sagde at hun nu havde gjord det, jeg kiggede på skærmen og så livslinjen gå i nul, det var meget sørgeligt. Huset lå på en vej som jeg ikke kan huske, men jeg kan huske tallet som huset havde: 89. Jeg prøvede at google drømmetydning af denne drøm, men kom nu frem til at spørge dig istedet, ved du muligvis hvad denne drøm kan betyde? Mvh Sarah
Hej Michael.
Jeg har lige drømt, at min store søn på 4 år druknede i et springvand, samtidig med at jeg var ved at få min mindste søn på 1 år op af samme springvand, da de begge var faldet i. Da jeg fik bakset begge drenge op, var der ingen der ville hjælpe mig med at få liv i den store (den lille havde det fint), så jeg sad febrilsk og hamrede ham i ryggen og prøvede at give førstehjælp. Hvad pokker kan det betyde?
Kort forinden var vi gået forbi en mand, der var ved at modtage førstehjælp, men da der var flere mennesker omkring ham, skyndte jeg mig at gå videre med drengene, så de ikke skulle overvære noget så voldsomt.
Jeg er alenemor og mine drenge er hos mig størstedelen af tiden.
Hej Michael.
Jeg har lige drømt, at min store søn på 4 år druknede i et springvand, samtidig med at jeg var ved at få min mindste søn på 1 år op af samme springvand, da de begge var faldet i. Da jeg fik bakset begge drenge op, var der ingen der ville hjælpe mig med at få liv i den store (den lille havde det fint), så jeg sad febrilsk og hamrede ham i ryggen og prøvede at give førstehjælp. Hvad pokker kan det betyde?
Kort forinden var vi gået forbi en mand, der var ved at modtage førstehjælp, men da der var flere mennesker omkring ham, skyndte jeg mig at gå videre med drengene, så de ikke skulle overvære noget så voldsomt.
Jeg er alenemor og mine drenge er hos mig størstedelen af tiden.
Hej Michael
Jeg har desværre en drøm som kommer og går i perioder.
Min drøm omhandler at min mor og stedfar dør.
Jeg har mistede min biologiske far i mine teenager år og har haft en “hård” barndom (vil nogen sige) og jeg er desværre en af dem som kan huske alt fra barns ben hvad der er sket og har også tydelige billeder fra den gang.
Jeg er i en meget hård periode i livet og den her drøm kommer når der er bump på vejen.
Dog for første gang vågnede jeg med et angstligende anfald og min puls var slet ikke til at få ned, jeg havde grædt mens jeg havde drømt og vågnede op til våd hovedpude.
Det er forskelligt hvordan de dør, nogle gange hjerteanfald andre gange køre de galt, de føles så ægte og jeg vågner altid med hjertebanken, ked af det og når jeg endelig er faldet ned, så kan jeg ikke sove igen, for jeg venter bare på et opkald fra et hospital eller lignede, som vil fortælle mig jeg har mistede mine forældre.
Det skal siges at den gang min biologiske far gik bort, vågnede jeg om natten og stod op og gik ind til min mor og sagde at min far var død, få sekunder efter ringede telefonen, det var min bror som havde været sammen med vores far, som ville hentes på hospitalet fordi han var gået bort.
Dette skræmmer mig inderligt meget når jeg drømme disse drømme for bliver så bange for at jeg har ret igen, jeg er ung voksen i dag og forstår ikke at de bliver ved med at komme igen, håber du måske kan give mig et svar på hvad de drømme betyder og måske hvorfor de gentager sig??
Med venlig hilsen C
Je har for nylig drømt at min eks (vi gik fra hinanden for over 1 år siden) døde. I drømmen var jeg rigtig meget ked af det og samtidig med døde min veninde. Jeg vågnede op med tårer ned af kinderne. Jeg har før ofte drømt at mig og min eks har forsøgt at komme sammen igen, men uden at nogle andre måtte vide det.
Det skal lige siges at jeg på ingen måde hverken har lyst til at se min eks eller nogen sinde finde sammen med ham igen. Vores forhold var meget usundt for mig og jeg ønsker ikke at have noget med ham at gøre.
Det fucker bare med min hjerne når jeg så drømmer at vi er sammen eller at jeg er knust når han dør