Drømme om at falde – hvad betyder det? (drømmetydning falde)
Drømmetydning falde. At drømme om at falde er et af de absolut mest drømte temaer, det er nummer 3 på listen over drømme der typisk huskes.
Klassisk kan vi drømme det når vi “falder” i søvn, dvs. lige når vi glider hen i søvnens land, og musklerne afslappes. Men at falde i drømme kan også handle om andre, mindre ligefremme ting.
Falddrømme som billede på en angst for tab af status/anseende. Når man falder er retningen nedad – dvs. man kommer fra et højere udgangspunkt, og ryger længere ned.
Fald i drømme er typisk forbundet med en stor angstfølelse, og derfor kan det at drømme at man falder være et billede på en enten forekommende/igangværende social rutschetur (man kan være blevet fyret), eller en ubevidst frygt for en sådan nedgang i social status.
Her oplever man tab af kontrol – som man jo ellers følte man havde i sit liv – og i et vist omfang hjælpeløshed.
Ofte kan man derfor drømme at man falder – eller har angst for at falde – fra menneskeskabte konstruktioner som bygninger, stilladser m.v. – mentale/samfundsmæssige konstruktioner man selv har “bygget op”.
Det kan derfor også handle om et forventningspres du har med dig fra barndommen – og om din angst for at “falde” – dvs. ikke leve op til disse forventninger (hvorfor det derfor også kan være noget du drømmer ofte, se dette indlæg om gentagne drømme).
Drømmer du at du bare snubler, kan det handle om, at dette bare er et lille ubetydeligt fald, som du let vil rejse dig fra igen. I denne tænkning kan der slutteligt også være tale om, at du oplever et “moralsk forfald” – at du i dit vågenliv har gjort noget som er i uoverensstemmelse med din moral.
___
Foredrag om ubevidst intelligens og drømme på din arbejdsplads? Den er god nok.
Jeg holder mange foredrag om ubevidst intelligens (og drømme) på arbejdspladser, i foreninger, netværk med videre.
Bl.a. om hvordan du ved at arbejde med – forstå og lytte til – dine drømme, får et meget mere glædes- og energifyldt (arbejds-)liv. Skal jeg komme ud på din arbejdsplads? Læs mere her:
JA – jeg vil også forstå hvordan mine drømme hjælper mig til meget mere energi og glæde!
___
Fald i drømme som et billede på at give sig hen i noget. Når du drømmer at du falder kan det også være et billede på at du (positivt) giver slip på kontrollen, og giver dig hen i noget – eksempelvis et forhold, et nyt job, projekt eller lignende.
Fald i drømme som et billede på i højere grad at “overgive sig” til sine følelser. I forlængelse af ovenstående kan fald i drømme også være et billede på, at du går fra i højere grad at være styret af dit intellekt, til at give efter for dine følelser – hvilket jo objektivt set kan være godt og skidt.
Vi skal ikke 100% være styret af vores intellekt/rationalitet – men heller ikke 100% været styret af vores følelser. Drømmer du at du falder – og mener at det kan handle om det med at give efter for dine følelser – så vær sikker på, at du også i et vist omfang har dit intellekt – din bevidsthed – med i det.
Har du drømt at du falder – eller at du er ved at falde? Beskriv endelig din drøm i kommentaren – jeg vil gerne høre om den.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis (her på siden og i det hele taget)
NOTE: Drømmetydning er nogle gange en svær kunst, især da drømme er 100% individuelle. Har du drømt at du falder betyder det med garanti noget andet for dig end hos andre du kender der også drømmer om at falde.
Du kan i din drømmetydning nå frem til en bestemt tolkning af en drøm – men denne tolkning er kun rigtig hvis du virkelig føler dig ramt af tolkningen, at du vitterligt kan mærke, at tolkningen passer på dig og din livssituation.
Referencer:
Ole Vedfelt, Din Guide til Drømmenes Verden, Gyldendal 2012
Tom Chetwynd, Drømmens Symbolik, Borgen 2002
Hej Michael.
Jeg har gentagende gange drømt to drømme, hvor jeg falder.
Drøm 1 – Jeg falder ned fra et træ, og rammer på vejen ned en torn. Når jeg rammer tornen vågner jeg med et sæt.
Drøm 2 – Jeg falder ned fra et højhus. På vej ned ser jeg flere ting på den anden side af ruderne, f.eks. mennekser og ting. Jeg når ofte kun at registrere ansigterne på personerne bag ruderne. ofte ser jeg et ansigt inden jeg rammer jorden.
Har du nogen ide om hvad drømmene kan betyde?
Hej Morten –
tak for din henvendelse og beklager mit alt for sene svar. Jeg har i lang tid slet ikke kunnet følge med på alle kommentarerne her på siden (mange skriver også e-mails) – og jeg har besluttet ikke længere at hjælpe uden betaling. Jeg vil altså meget gerne hjælpe dig til at forstå dine drømme – se mere her. Bh Michael
Hej michael. Har siden min søster blev født for 21 år siden drømt at hun sammen med min far og jeg, står på lillebæltsbroen og kigger ud. Og pludselig falder hun ned fra broen, og falder og falder… men hun rammer aldrig vandet ??
Kære Cilla,
Mange tak for din henvendelse og meget spændende drøm!! Desværre har jeg ikke længere mulighed for at hjælpe gratis, da jeg modtager mange henvendelser hver dag. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling – du kan læse mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Jeg drømte at jeg gik ud på trappen til min skolegård og så en dreng jeg godt kunne lide men da jeg prøvede at gå ned af trappen ville mine ben ikke videre og jeg faldt
efter det vågnede jeg
Kære M,
Tak for din henvendelse og meget spændende drøm!! Undskyld for den sene tilbagemelding. Desværre har jeg ikke længere mulighed for at hjælpe gratis, da jeg modtager mange henvendelser hver dag. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling – du kan læse mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Jeg har lige haft en drøm, om der er en som vil skubbe en anden ned fra et kirke tag. Der med ryger jeg med. Jeg falder og falder, og i mit hoved tænker jeg at det er en typisk falddrøm, hvor man vågner lige inden man rammer.
Men det gør jeg ikke, jeg mærker tydligt jeg rammer sandet, fra 25-20 m højde. Hvordan jeg mister vejret og bare ligger.
Da jeg vågner, fryser jeg vildt meget, men mit sved løber ned af panden. Jeg har også vildt ondt i hoved og kan nu ikke sove igen.
Kære Ivalu,
Tak for din henvendelse og meget spændende drøm!! Undskyld for den lidt sene tilbagemelding. Desværre har jeg ikke længere mulighed for at hjælpe gratis, da jeg modtager mange henvendelser hver dag. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling – du kan læse mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Jeg drømmer tit, at jeg står højt oppe, hvor der ingen afspærring er. Enten styrter jeg i afgrunden selv, eller et af mine børnebørn falder ned. Det er så ubehageligt, at jeg vågner badet i sved, og har svært ved at falde i søvn igen.
Kære Stine,
Tak for din henvendelse og meget spændende drøm!! Undskyld for den lidt sene tilbagemelding. Desværre har jeg ikke længere mulighed for at hjælpe gratis, da jeg modtager mange henvendelser hver dag. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling – du kan læse mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Jeg drømte i nat at jeg var i et fremmed land, i en storby. Her gik jeg alene rundt. Der var en slags stor “voldegrav” eller også var det enden af en klippe. Her skulle jeg følge gaden. Jeg var bange for at falde ned, og jeg blev nød til at “krybe” mig hen af husene, og holde “fast” i dem, da jeg var bange for at falde ned – selvom der de fleste steder var nok plads til at gå helt normalt uden skræk. (også tror jeg at jeg vågnede, for jeg kan ikke huske mere..)
Lidt om mig nu: Jeg er 17 år, jeg har lige valgt at droppe min uddannelse til butiksassistent, fordi det ikke er mig. Jeg har valgt at jeg gerne vil hjemme studere om heste (det har jeg altid ville,) eftersom der ikke er nogen uddannelse til dette, må jeg gøre det på egen hånd. Det er meget usikkert hvordan det kommer til at gå, men jeg bliver nød til at følge mit hjerte, og håbe på at universet finder ud af resten? ..
Jeg tænker at mange af mine drømme ofte er forbundet med dette ligenu? Eller måske er det noget helt andet.. ?
Drømte igår at alle minde tænder faldt ud, samt det forreste af mit tandkød? ..Ved ikke helt hvordan jeg skal tolke dette. og for 4 dage siden drømte jeg at jeg skulle “gennemføre” en såkaldt “overlevelses bane” i flere store akvarium, hvor der var en masse hajer. Jeg er meget bange for hajer i det virkelige liv, men også fascineret af dem pga deres “tankegang” som jeg ikke helt forstår (altså at de nogengange spiser mennesker, men andre gange gør de ikke osv.. )
Hvad kan alle disse drømme tolkes til ?
Hej Kat,
jeg har desværre ikke længere mulighed for at hjælpe gratis længere – kun meget overfladisk hvis jeg lige har tiden. Jeg får rigtig mange henvendelser! Men der er ikke nogen tvivl om, at dine drømme handler om det der sker i dit vågenliv og i dine tanker – drømmene er nemlig en reflektion af det. Voldgraven kunne symbolisere din egen frygt for måske at “styrte i voldgraven” (mislykkes) i dit studieprojekt med heste. Du kunne i drømmen prøve at forestille dig at du faktisk hoppede ned i voldgraven i drømmen – bare for at se hvad der sker, og om du overlever. Det ville jo svare til, at du lige nu i dit liv satser alt på studiet af heste, og så finder du senere ud af, at du nok skal overleve. Jeg er i hvert fald helt sikker på, at du nok skal komme helskindet igennem det. Har du eventuelt gået i gymnasiet? Du kunne jo overveje at læse på Landbohøjskolen (i dag en del af Københavns univiersitet: http://fusion.science.ku.dk/) senere i dit liv – der kan du virkelig få lov at fordybe dig i heste! Bh Michael
Jeg(kvinde midt 50’erne) drømte at det var blevet vinter. Jeg har ingen penge men er alligevel kommet til at sted i bjergene som besøgende – et sted i udlandet. der er glade og trygge mennesker omkring mig, der alle taler et andet sprog på den restaurant hvor jeg vist drikker noget varmt. Jeg ved at jeg skal se at komme afsted hvis jeg skal være ‘hjemme'(?) inden mørket falder på. Der er turistbusser. Jeg har ingen billet. Tænker at jeg klarer mig til fods. Det er usædvanligt forstår jeg. Pludselig er vejen meget stejl og glat. Det husker jeg ikke den var da jeg ankom. Vejen ned ad det gennemfrosne, hårde brune bjerg bliver lodret og jeg styrter imens jeg prøver at holde fast i kanten af vejen. Jeg er forskrækket og bange. Folk i busserne ler da de falder….sådan er vejen bare skal jeg forstå. Jeg er faret vild og set er sent på dagen. På et lille traktørsted holder jeg pause – eller har søgt hen – En japansk kvinde ved et bord med fire personer tilbyder at tage mig med i sin bil. Det er underligt upersonligt for vi taler ikke sammen. Hendes hjælp er dog ok med mig.
Hej CM – meget meget spændende drøm! Desværre har jeg ikke længere mulighed for at hjælpe med tolkning gratis, da jeg modtager alt for mange henvendelser, også per mail. Jeg tilbyder i stedet tolkning mod betaling, se mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael
Jeg drømte, at jeg skulle hjælpe en ven med noget. Det var ved små vandfald fyldt med sten og så gled jeg i vandfaldet og dumpede ned på numsen, hvor min mobil var.. Jeg opdagede så at jeg havde bøjet min mobil over i to men den hang stadig sammen. Og så ser jeg pludselig fra en mands synsvinkel. Han og hans stod ovenover en elevator i en skakt og så kørte den op og jeg kravlede ned på siden af den for ikke at blive mast og så holdte jeg fast i en snor som knækkede og jeg prøvede at holde mig oppe med mine ben og arme mod væggene.. Men jeg kilder langsomt ned
Hej Mathilde, og tak for din drøm! Jeg har desværre ikke længere mulighed for at hjælpe uden betaling længere, da jeg modtager alt for mange henvendelser. Jeg vil gerne hjælpe mod betaling (se mere her http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching), og du kan også købe min bog, som uden tvivl vil hjælpe dig med at forstå dine drømme, se mere her. Bh Michael Rohde
Jeg drømmer at jeg står i en bus/metro mellem andre mennesker. Vedsiden af mig står en mand i jakkesæt, jeg kender ham men kan ikke identificere ham som et levende bekendtskab. Vi er på vej til .. noget jeg ikke kan huske men i drømmen ved jeg godt hvor vi er på vej hen, det er noget underholdende som Tivoli eller Bakken. Han siger “jeg tager ikke med til.. jeg står af ved Sjællandsbroen” jeg siger “ok så rager jeg videre selv” han siger “nej jeg skal tale med dig” så stopper bussen/metroen og vi står af. Vi går over en byggelegeplads og ind i et af husene. der er en stige af runde stolper som jeg kravler op ad. han siger” du har et godt fodfæste” da jeg kommer op kravler jeg ud på et stråtag og falder ned – det er ikke ubehageligt nærmere lidt spændende sådan et sug i maven som når man kører i rutchebane og jeg tænker hvor mon jeg lander – men det oplever jeg aldrig for så vågner jeg. jeg ved at jeg har drømt det mellem klokken 6:30 0g 7:00 den 19.aug 2015 – altså nu til morgen 🙂
Hej Anita – tak for din kommentar og spændende drøm, som umiddelbart er svær at vide hvad handler om, da jeg ikke kender dig og din situation nærmere. Jeg har desværre ikke længere tid til at hjælpe i dybden gratis da jeg får alt for mange henvendelser – men tilbyder i stedet tolkning (drømmecoaching) imod betaling. Se mere her: http://www.michaelrohde.dk/drommecoaching. Bh Michael Rohde
Min klasse havde haft samling. På vej tilbage, passerer vi en stor sandkasse . Jeg har Lauras hånd i min, Julie står og kigger på os. Pludselig opdager jeg et lille gravet huld i sandkassen og så skør, som jeg er, slipper jeg Lauras hånd, for at hoppe ned i det lille huld. Men da jeg lander i huldet, styrter huldet sammen, og i mit fald opdager jeg, nogle havde gravet en tunnel under sandkassen. Jeg kigger op, efter jeg er landet og ser, at Weile og Cornelius (Som jeg for 2 dage siden kom sammen med) står og ser ned, men de kan tydeligvis ikke se mig. Jeg vender mig rundt, ser en stor bygning og går ind. Bygningen er i gang med at blive lavet/bygget op . Murene er lavet af beton, der er ingen vinduer, men jeg er ikke bange. Jeg føler mig modig.
Inde i bygningen er der en smule mørkt, men der er noget, længere inde, som lyser. Længere inde står en lidt gammel mand. Han kigger bare, han siger ikke noget. Jeg spørger ham, om han har set en dør? Men han kigger på den lille ild, ikke langt fra ham og peger på den. Jeg vidste pludselig, jeg ikke kunne komme ud via en dør, for der var ingen. Men jeg måtte tilbage, dér hvor jeg kom fra. Nemlig fra huldet. Jeg står ved huldet, kigger op og der er langt op. Jeg kunne ikke bare hoppe op, og gribe fadt i noget. Jeg måtte kæmpe mig op. Jeg måtte op til Cornelius.
Så jeg griber fast, klatre op, det er hårdt, men jeg får kæmpet mig op og kigger. Jeg ser alle brædderne, som skal holde sammen på udvidelsen af den nye del af bygningen, og med en lille vind i håret, vidste jeg, at tilbygningen nok skulle blive godt.
Jeg drømter (kort fortalt) at jeg skulle fra a til b for at redde nogle mennesker, men det gulvtæppe jeg skulle gå på be vælger sig i bølger, så jeg måtte springe for at komme ned på det.. Det er lidt ind viklet, men ja. Skriv endelig hvis du vil vide mere.
Mvh Mvh. Judith
Der skulle stå til sidst:
Håber du finder det ligeså interessant som jeg 😀
Hej Michael
Jeg syntes selv jeg drømte noget virkelig interessant forleden nat. – en drøm jeg husker meget detaljeret.
Jeg skulle passerer noget umuligt. Derfor kravler jeg op i et æbletræ for at kunne hoppe derfra og ned på broen der kun gik halvvejs da den var i stykker. Jeg skulle derfor sætte godt af. ( under broen var der en sød/ hyggelig lille Dam)
Jeg klarede springet og gik op mod 2 huse, det blev mørkt (aften) og naboen til den have jeg var i kom mig i møde og spurgte hvad jeg lavede inde hos naboen, som ikke var hjemme. Jeg forklarede at jeg skaulle passerer men husene var i vejen om jeg måtte gå gennem hendes stue. Det måtte jeg godt hun sød og venlig. ( hendes barn havde dog konfirmation så hun havde huset fuld af gæster)
Jeg kom i tanke om jeg ikke havde fået min taske med fra æbletræet så den skulle vi lige have fat på
Vi gik så langt ud på broen vi kunne, stod med et langt skaft men kunne ikke nå tasken. Jeg kravlede op på hende og på vej op i træet da jeg kan mærke hun mister balancen og jeg ryger efterfølgende med i faldet. Der lyder et plask og hun ryger først i vandet og efterfølgende jeg. Jeg kan mærke jeg bliver suget nedad men meget naturligt når man ryger i vandet jeg ladet mig følge med og da jeg er på vej op igen kan jeg høre hende råbe “shark, shark” jeg høre det utydeligt da jeg er under vandet, vågner der!
Syntes der er mange elementer med i min drøm og kan ikke huske jeg har drøm noget så tydelig før. Det mærkelige er jeg drømmer på dansk og i drømmen tale reg dansk med kvinden. Alligevel råber hun ” shark, shark” 😀
Håbe Rudy finder den ligeså i teressant som jeg.
Håber at høre fra dig.
Mvh Mette
Hej
Jeg drømte i nat at min søn på tre år legede på en trappe, hvor der næsten ikke var noget gelænder. Jeg siger til hans far, tror du ikke vi skal hente ham? Nej det er fint, han har styr på det, svarer han. Et sekund senere falder han ned, det er sådan at man kan kigge ned til andre etager, en form for vindeltrappe, og der lander han nede på en anden etage. Vi løber derned, der er blod overalt og det øverste af hans hoved/skalpel er røget af. Han er helt rød da han ligger der og skørt nok, så ligner han en spiderman plastik dukke!
Jeg håber du kan give mig lidt svar, for jeg har været helt ude af den siden.
På forhånd tak
Maria
Hej.
Jeg drømte i nat, at jeg faldte ned fra en klippe, jeg slog mod den mange gange. Jeg havde næseblod efter (hvilket jeg aldrig har haft), store sår og skrammer og blødte vildt.
Under faldet var jeg fuld, og da jeg vågnede næste morgen huskede jeg det kun svagt, men blodet blev ved med at flyde.
Jeg har de seneste måneder haft problemer med, at når jeg blev fuld gjorde jeg mange dumme ting, det har bare ramt mig, og dagen efter husker jeg næsten intet. Mine venner og veninder har nærmest lavet en intervention, hvor de siger at jeg er pinlig både for mig selv og dem, og at jeg skal ændre adfærd fordi jeg nærmest gør mig selv til grin. Og jeg skammer mig meget over det, og har taget afstand til stort set alle i byen fordi jeg skammer mig over det, og ikke ved hvordan jeg bliver så fuld fordi jeg altså drikker med måde, men pludselig er det som om jeg forsvinder ud af min egen krop.
I drømmen var jeg på arbejde dagen efter, stadig med blod og skrammer fra faldet, men der var ikke nogen der kunne se det, ikke min chef, og ikke mine forældre. der var kun en ven der sagde, at det var et vildt styrt, og ikke andet.
Jeg håber du kan hjælpe mig med at forklare, hvad dette kan betyde.
– Nanna
Hej Nanna, og tak for din spændende drøm! Ja det er jo svært at vide med sikkerhed hvad din drøm handler om, da dette jo foregår skriftligt – men mon ikke det er et billede på dine følelser efter at have oplevet at du gjorde de pinlige ting; at du har fået nogle “sår” efter dette – sår som kun du kan se (mærke), men som andre måske ikke tænker synderligt over? Hvis der er denne klare sammenhæng (mellem at du føler dig pinlig over det du har gjort, og så det at du i drømmen falder og slår dig kraftigt), ja så prøver drømmen måske at sige, at du virkelig skal tænke mere over hvad det gør ved dig når du drikker. Eller omvendt – at du måske skal tænke mindre over det – du tænker måske selv mere over det end andre gør. Måske du har mulighed for at deltage i mit næste foredrag om drømme – her kan du lære mere om, hvordan du selv kan arbejde med dine drømme. https://michaelrohde.dk/kurser/kursus-drommetydning/. Mvh Michael
Jeg drømte i vinter at jeg var ude at stå på ski (nok fordi jeg glædede mig til skiferien).
I drømmen går det derudad med bløde slalomsving sammen med min far og bror. På et tidspunkt kører jeg ned ad en løjpe som drejer venstre rundt om en klippe. Jeg kører ud over kanten og falder langt langt ned. Jeg lander dog blødt i den dybe sne og selvom jeg ikke kan finde min familie efter faldet, vågner jeg med en god følelse. Måske har sneen været et billede på min bløde seng ?
Hej.
Jeg drømte for nogle dage siden (og har siden haft lignende drømme et par gange, men ikke ligeså lange). Drømmen starter i en skov, hvor cyklen/bilen er punkteret eller gået i stykker, så jeg går videre til fods med de 4-5 ukendte mennesker jeg er sammen med. Undervejs deler vejen sig, så vi går hver vores vej. Jeg ender med at stå foran en lodret væg, et glat klippestykke så vidt jeg husker og jeg begynder at klatre. Fra dette tidspunkt husker jeg ikke meget andet end at jeg bliver ved med at klatre og tænke lad værre med at kigge ned indtil jeg så er ved at falde. Jeg hænger i en hånd og kigger nedad på landskabet og tænker eller det vil sige, der var ikke min egen stemme, at det vil være nemmere bare at give slip og falde. På en eller anden måde ender jeg med at klatre videre og jeg mindes at jeg høre stemmer på dette tidspunkt, der siger opmuntrende ting, som der er ikke langt igen og du kan godt klare det. Der går noget tid og jeg finder et hul i klippevæggen. På nuværende tidspunkt er jeg på toppen af bjerget og begynder at kravle ind i hulen og vågner. Som sagt har jeg haft drømmen et par gange nu, men det er kun den første gang at jeg nåede til toppen, de andre gange er jeg vågnet fordi jeg blev så begejstret over at det var den drøm. Hvad kan dette betyde, jo mere jeg tænker, jo mere frustreret bliver jeg over ikke at kunne komme på et svar.
Her for cirka 2 uger siden, drømte jeg at jeg sad inde på mit værelse og lavede et eller andet.
Jeg ved ikke hvad det var jeg lavede.
Pludselig var jeg bare ude og cykle på en vej i nærheden af hvor jeg bor.
Så skete det at jeg væltede på cyklen, jeg blev ved med at falde i ned i et sort hul,
Indtil jeg vågnede.
Hvad kan det betyde, bliver ved med at undre mig over det.
Jeg har haft forskellige drømme om at være højt oppe uden at være fastspændt. De er kommet jævnligt over ca. 2 måneder. Jeg husker meget sjældent mine drømme, desværre, men jeg kan huske disse:
Jeg var på en stor græsplæne, måske et stadion. Mine 2 klasselærere og mine klassekammerater var der også.
Der var stablet en masse stole oven på hinanden, måske op til 10 m. Jeg kravlede op øverst, og så bad min lærer mig om at hoppe ned. Jeg gjorde det, og der skete ikke noget.
Så har jeg drømt at jeg hoppede ned fra en MEGET høj bygning, gætter på 50 m! Og jeg fik ikke så meget som smerter i mine fødder! men det var ikke altid jeg turde hoppe alligevel.
Og så har jeg drømt at jeg var på en slags forlystelse i et slags tivoli, godt nok ikke et jeg har været i før i virkeligheden. Det var ligesom en rutschebane, men man skulle bare glide og holde sig fast selv, ingen vogne/stole. Det var ret hårdt at holde fast, og jeg var lidt bange for at falde ned, men jeg gennemførte den. Der var også pingviner på banen, der gjorde ligesom mig, men jeg ved ikke hvor relevant det er..
Jeg har også drømt, at jeg var på en anden slags forlystelse; lidt mindre og denne gang med stole, men ingen sele. Den gik forholdsvist langsomt, men det var svært at blive siddende, og jeg var lidt bange for at falde ned, især da der kom et stykke hvor jeg var rigtig højt oppe og der intet under mig var til at gribbe mig. Men jeg klarede den igen.
Sidste nat drømte jeg at jeg var på en lignende “forlystelse” i et bestemt shoppingcenter, som jeg har været i mange gange i virkeligheden.Der er godt nok ikke nogen forlystelse der i virkeligheden. I drømmen tænkte jeg, at der plejede at være en forlystelse, der var mindre, som jeg ikke var bange for, men den var blevet ombygget, så den også førte direkte ned til s-tog-stationen. Jeg prøvede den med min veninde, og der var stole, men ingen sele, så jeg var bange for at falde ned, men jeg mener ikke at hun var bange. Den kom rigtig højt op! Da vi var på vej ned, faldt min veninde ned. Ikke ret langt ned, kun et par meter, men hun slog sig grimt, og jeg måtte bære hende et sted hen. Jeg kan ikke huske hvor, jeg kan ikke engang huske om jeg vidste hvor i drømmen. Veninden er jeg ikke særlig tæt med i virkeligheden, hun går bare i min parallelklasse og er rigtig sød, men vi er først begyndt at snakke i år.
Jeg mener, de er kommet i denne rækkefølge, men er slet ikke sikker.
Hej Olga,
tak for din kommentar og din drøm! Beklager det alt for sene svar. Jeg får med over 400 besøgende om dagen rigtig mange henvendelser via min hjemmeside, og jeg kan slet ikke følge med mere. Har du mulighed for det kan du komme til mit foredrag i København (https://michaelrohde.dk/kurser/kursus-drommetydning/), og lære hvordan du selv kan arbejde med dine drømme. Husk også at skrive dig på min mailingliste ved at hente e-bogen på forsiden: http://www.michaelrohde.dk – på denne måde får du løbende tips og tricks til et effektivt drømmearbejde.
Bh Michael
Jeg drømmer i nat at jeg er oppe på en kæmpe høj bygning af en slags, jeg hænger fra bygningen, og holder godt fast og er ekstremt bange for at falde ned(selvfølgelig) . Min mor er ved mig, ved ikke om hun også hænger eller hvad. Hun er der bare. Og det er ligesom om hun prøver at overtale mig til at give slip. Ikke for at være ond – for at hjælpe mig. Jeg bliver meget irriteret og siger til hende, du er jo sindsyg mor, hvad faen tænker du på, og bliver bare ved med at holde fast.
I samme drøm er der noget med at jeg optræder på Bakken, og det er jeg meget nervøs for.. og så er der også en hund fyldt med tæger, som jeg også bliver bange for, altså bliver ikke bange for hunden, jeg vil gerne hjælpe den, men bryder mig ikke om at skulle pille alle de tæger af den !! Min mor er til stede hele tiden og prøver i alle situationer at berolige mig på en eller anden måde. Og det irritere mig helt vildt. Der er også noget musik i drømmen, da jeg er inde på Bakken, kan ikke huske hvilken slags musik det var., andet end at det var glade toner.
Min mor er i virkeligheden, vild og vovet, rapkæftet, meget udadvendt, overhovedet ikke bange for noget som helst(eller det har hun ihvertfald Aldrig givet udtryk for), kold i røven, skeptisk, hun har temperament, hun er impulsiv, spontan, enormt frisindet, kærlig, omsorgsfuld, på ingen måde fordømmende, hun er gavmild, gæstfri og bare et rigtig godt menneske. Hun er en stærk kvinde i mine øjne., og jeg kan sige hvad som helst til hende, hun vil altid være der for mig. Men hun har været ude i et misbrug i mange år, hvilket har resulteret i svigt og løgne. Så jeg har svært ved at stole på hende, derfor vil jeg ikke tage hendes ord for noget når hun prøver at berolige mig i drømmen.
Og det skal nok også lige nævnes at jeg i mit vågne liv er meget plaget af angst, jeg kan se faren i stort set alting – der er enormt invaliderende. Det der fylder allermest er angsten for sygdom, ulykker, katastrofer – død. Det er på daglig basis og i alle situationer at jeg tænker på hvilke forfærdelige ting der kan ske med mine børn, mig selv, eller andre jeg holder af.
Jeg bruger mine drømme til arbejde med angsten, hvis jeg altså kan mærke at det har noget med det at gøre og denne drøm eller de drømme symboler der er med kan jeg ikke finde nok oplysninger om på nettet, så håber du kan hjælpe mig med at tolke den.
Mvh N
Hej N,
beklager det ulideligt sene svar, tak for din kommentar og din drøm! Men med over 400 besøgende om dagen får jeg rigtig mange henvendelser via min hjemmeside, og jeg kan slet ikke følge med mere. Har du mulighed for det kan du komme til mit foredrag i København (https://michaelrohde.dk/kurser/kursus-drommetydning/), og lære hvordan du selv kan arbejde med dine drømme. Husk også at skrive dig på min mailingliste ved at hente e-bogen på forsiden: http://www.michaelrohde.dk – på denne måde får du løbende tips og tricks til et effektivt drømmearbejde.
Bh Michael