Hvad betyder det at drømme at man taber sine tænder? (drømmetydning tænder)
Drømmetydning tænder. Tab af tænder (eller løse tænder), er et af de mest udbredte drømmetemaer.
Til gengæld er der flere vinkler på hvad det kan betyde – alt afhængig af, hvad der karakteriserer netop din livssituation. Læs om tre gode bud på hvad det kan handle om nedenfor.
Drømme om tænder der falder ud, som billede på en følelse af ikke at slå til.
Mange drømmer at deres tænder falder ud i perioder af deres liv, hvor de føler de har svært ved at slå til.
At tabe sine tænder i en drøm kan da være et billede på, at man har svært ved at håndtere sit liv/de udfordringer man står i – i denne betydning er tænderne nemlig et billede på styrke, vores evne til at “bide fra os”. Følelsen af ikke at slå til er desværre et meget almindeligt fænomen i dag, hvor der stilles meget store krav til os alle.
Drømme om tab af tænder som billede på overgangen fra barn til voksen.
At tabe vores tænder, eller at vores tænder falder ud, er noget vi alle oplever i vores vågne liv – nemlig det tidspunkt i vores liv, hvor vi “smider” mælketænderne (eller “babytænderne”), og får vores permanente “voksentænder”.
Det at tabe tænder i drømme kan derfor handle om lige præcis dette – om at gå fra “barnelivet” til “voksenlivet”, skiftet fra at være afhængig af sine forældre (eller andre!) til at være selvstændig/kunne klare sig selv. Derfor også skiftet fra at lade andre træffe beslutninger om ens liv, til at man selv træffer beslutninger om det der vedrører en selv.
Som voksen skal vi kunne sige til og fra, og i det hele taget kunne give udtryk for vores meninger og holdninger.
(HUSK: Drømmes betydning er stærkt individuel, og dine drømme skal altid sættes i relation til din konkrete livssituation. Få det bedste fundament for at tolke dine egne, og andres drømme, ved at tage mit onlinekursus: Drøm dig i live!)
__
Se med når jeg taler om Danmarks mest drømte drøm – drømme om at tabe sine tænder 🙂
__
Og derfor kan man jo drømme at man taber sine tænder på næsten hvilket som helst tidspunkt i livet… hvilket jo siger noget om hvor svært det er for alvor at indse og efterleve dette; at vi netop er ansvarlige for vores eget liv, samt at vi skal frigøre os fra vores forældre.
I forlængelse af den første tolkningsmulighed – tab af tænder i drømme, som billede på en følelse af ikke at slå til – ja så kan det at man mærker “ikke at slå til”, derfor også være et udtryk for, at man ikke for alvor selv tager ansvar for at løse sine udfordringer. Ikke går nok ind i kampen. Men måske (ubevidst) går og venter på, at andre løser ens problemer.
Og når det kommer til at løse vores udfordringer, og herigennem komme til at leve det liv, vi gerne vil leve, ja så er vi selv ansvarlige for dette. Andre kan støtte, og hjælpe, men det er os der skal tage de nødvendige skridt.
Der kan uden tvivl siges meget om overgangen fra barn til voksen – men at drømme at man taber sine tænder kan altså ofte være et billede på ens proces henimod at blive voksen.
___
Vil du gerne have meget bedre forudsætninger for selv at kunne forstå dine (og andres) drømme?
Jeg har lavet et onlinekursus, der giver dig det bedste fundament for bedre at huske, og især, forstå dine drømme.
Læs mere her: Drøm dig i live! Lær at huske, forstå og bruge dine drømme
___
Det er således ikke unormalt også at drømme om Peter Pan (som jo ikke ville blive voksen), i den fase af ens liv hvor man kæmper med netop det for alvor at blive voksen.
Falder ens tænder let ud i drømmen kan det tyde på, at vi relativt ubesværet bevæger os ind i voksenlivet.
Drømme om tænder der falder ud som billede på forfængelighed.
Omvendt taber nogle også i virkeligheden deres tænder når de bliver ældre, og derfor kan det at drømme at man mister sine tænder også være et billede på en (ubevidst) angst for at blive gammel.
Med andre ord – når man drømmer at ens tænder sidder løst eller falder ud – kan det også handle om forfængelighed, og igen en kamp med det at acceptere at man bliver ældre.
Videnskaben har faktisk fundet, at kvinder under menopausen ofte drømmer at deres tænder falder ud (oftere end kvinder som ikke er i menopausen), måske som et billede på at de oplever sig selv som mindre attraktive. Og drømmen inviterer derfor til at forstå, og bearbejde, den livssituation man står i.
Skærer du tænder når du sover?
Slutteligt er det også vigtigt at have den meget fysisk/kropslige vinkel med på denne meget udbredte drøm (drømme om at tabe tænder/løstsiddende tænder er en af de mest drømte drømme).
Drømmen kan ganske enkelt være et billede på, at du skærer tænder når du sover. Er det en drøm du bliver ved at have kan det derfor være en god ide for dig, at bestille en tid hos din tandlæge, og lige få checket op.
Mange skærer tænder i perioder af deres liv, hvor de er stressede, og det hænger jo så meget godt sammen med tolkningen præsenteret tidligere i dette blogindlæg, nemlig at drømmen er et billede på, hvordan du kæmper for at holde styr på hvad der sker i dit liv – som så faktisk går udover dine tænder.
Hvad med dig – har du drømt at du mistede dine tænder, eller at de sad løs – og kan du forbinde det til dit vågne liv? Skriv gerne i kommentarfeltet helt nederst på siden. BEMÆRK: Min mulighed for gratis at hjælpe med tolkningen af din drøm er desværre ikke-eksisterende, da jeg får rigtig mange henvendelser.
Læs også: Hvorfor jeg ikke længere tolker drømme gratis (her på siden og i det hele taget) for en mere dybdegående forklaring.
Var dette blogindlæg ikke tilstrækkeligt, og har du brug for yderligere hjælp med tydningen af din drøm? Se Information om drømmecoaching.
BEMÆRK: Drømme er altid 100% individuelle – din drøm er din egen, og når du drømmer at du taber dine tænder betyder det med stor sandsynlighed noget andet i dit tilfælde end det gør hos din ven/veninde der også drømmer om at miste sine tænder. Hvad din drøm om tænder betyder er således noget du er den absolut bedste til at afgøre. En god pejling på om du i din tolkning af drømmesymbolet tænder har ramt rigtigt, er hvis du føler dig ramt af den givne tolkning. Vil du gerne lære hvordan du tolker dine drømme? Klik dig ind og læs om mine onlinekursus Drøm dig i live!
Hej!
Jeg må også lige høre, om en tilbagevendende drøm jeg har.
Jeg drømmer at jeg tygger tyggegummi og simpelthen ikke kan få det ud af munden. Det bliver sejt og hårdt og jeg hiver stykker ud af munden , men der bliver ved med at komme mere tyggegummig og jeg føler det vokser i munden på mig. Jeg bliver bare ved med at hive det ud fordi jeg ikke kan snakke ordentligt, men det hjælper ikke. Når jeg vågner er det meget voldsomt, jeg husker drømmen tydeligt. Har drømt det nok 10 gange indenfor det sidste halve år.
Hvad kan dette symbolisere?
Hej Pernille –
sikke en spændende drøm du har haft! Det er faktisk en drøm jeg støder på ofte – dvs. noget mange drømmer om; at deres mund på en eller anden måde er fyldt op så de ikke kan tale. Typisk vil det handle om en følelse af ikke at blive hørt (fordi andre fylder for meget) – eller at noget i en selv forhindrer, at man får sagt noget, eller talt om det man gerne vil / bør tale om. Måske også på den måde, at det der reelt ender med at komme ud af ens mund (altså det du i virkeligheden siger/taler om) lidt er noget volapyk – i hvert fald noget som ikke har essens/ikke er så vigtigt. Mon noget af dette giver mening? Jeg holder torsdag i næste uge foredrag om drømme i Kbh – måske det var noget for dig? Se mere her: https://michaelrohde.dk/kurser/kursus-drommetydning/. Bh Michael
Det giver mening ja. Hvad kan jeg bruge det til, tænker du, hvis man skulle være mere konkret? Jeg undrer mig også over, hvorfor denne drøm med sejt tyggegummi er så voldsom for mig. Jeg kan vågne og få et helt chok over, hvor virkeligt det føles? Det tyder jo ikke på noget trist eller traumatisk?
Hvad betyder det, at man bliver ved med at drømme den samme drøm?
Jeg ville rigtig gerne til foredrag. Jeg er bare fra jylland. Giv endelig lyd, hvis du skulle ske at holde et foredrag i Aarhus.
Hej igen Pernille – ja du skal jo prøve at relatere det til dit vågne liv – er du ved at blive kvalt i et eller andet, og hvad kan du gøre for at undgå det? Først når du tager action og agerer i tråd med den indsigt drømmen har givet dig vil du stoppe med at drømme den. Ja – Aarhus skal der bestemt holdes foredrag i – jeg ved dog ikke helt hvordan jeg skal “angribe” Aarhus, i København er det stadig svært at få mere end ca. 10 deltagere til trods for at det lige nu ikke koster mere end 175,- at deltage.
Bh Michael
Hej
Jeg drømte jeg vågnede op i en hospitalsseng med troen på, at jeg var indlagt med ondt i maven. Min besøgende veninde fortalte mig så det var kræft. Først græd jeg helt vildt og farede forvildet rundt og oplevede folk ignorede mig. Så begyndte jeg at tabe mine tænder! Sygeplejesken smed dem bare ud, jeg bad hende samle dem op igen og blev vred på hende. Jeg tabte 11 tænder. 🙁
Hej Malene,
tak for din spændende og meget skræmmende drøm! I nogle tilfælde kan drømmene fortælle os om vores krops fysiske tilstand, og jeg vil lade det være op til dig at tjekke om der kunne være noget om det. Dog er det oftere sådan, at fysisk sygdom i drømme er udtryk for noget der mentalt er en “sygdom”. Altså ikke psykisk sygdom som sådan, men mere at der er nogle tanker/adfærd som er “syge” / som gør dig “syg”. I kombination med at du taber dine tænder bliver det jo svært for mig at gætte på hvad der er på spil i dit liv. Men det er jo interessant det med, at du er indlagt for hvad du tror bare er ondt i maven, som så viser sig at være kræft. Er der noget i dit liv som du på en måde ignorerer / “slår væk” som mindre vigtigt, men som stille og roligt er ved at “æde dig op indefra”? Noget som “giver dig ondt i maven” (følelsesmæssige problemer mærkes jo tit som en “knude i maven”)? …og som altså i sidste ende tager styrken/kræfterne fra dig (tænderne der ryger ud). Måske noget af dette giver mening? Jeg holder torsdag i næste uge foredrag om drømme – måske det var noget for dig? Se mere her: https://michaelrohde.dk/kurser/kursus-drommetydning/. Bh Michael
Jeg har igennem længere tid haft lidt isnen i en kindtand i nederste række, og går til tandlæge i morgen for at få det undersøgt. I nat drømte jeg, at det gjorde sindsygt ondt og, at jeg rykkede tanden ud i form af to fuldstændigt ødelagte dele og smed dem væk. Det skal siges, at jeg oplever nogle meget voldsomme og svære ting i min hverdag for tiden.
Hej Hanne –
tak for din drøm og kommentar! I forlængelse af blogindlægget ovenfor, ja så kunne din drøm jo godt handle om at du kæmper en brav kamp for at håndtere det der sker i dit liv lige nu. Den kunne også ganske enkelt bare være et udtryk for dit ønske om at få fikset den tand der giver dig smerter 🙂 Bh Michael
Hej Michael..
Synes virkelig det er spændende med drømmetydning..
Jeg drømmer ofte at jeg tygger tyggegummi, og så sidder det fast i alle mine tænder – når jeg så prøver at tage tyggegummiet ud af munden, hænger mine tænder fast i det og falder dermed med ud.. Det er faktisk altid det samme der sker i min drøm om tænder..
Kh Ninna..
Hej Ninna,
spændende drøm! Og jeg er glad for at du også syntes drømmetydning er meget spændende! Nu kender jeg jo ikke dig og din livssituation, og i den situation er det altid svært at gætte. Det med konstant at gå rundt og tygge tyggegummi ser jeg meget som et teenagefænomen (jeg kender i hvert fald ikke mange voksne der gør det :-)) – og måske det så derfor handler om det at du nu er ved at blive “helt voksen” med alt hvad det indebærer ift. at tage ansvar for eget liv, sige til og fra etc. – i forlængelse af blogindlægget ovenfor.
Bh Michael
jeg drømte i nat at min ene visdom tand flækkede i tre-fire stykker…. jeg sad med dem i hånden og kiggede på dem og tænkte – hvorfor gør det egentlig ikk ondt…. jeg tænkte ogs¨å i mine drømme at det måtte jeg jo så bare se at kigge på imorgen – da det jo ikke gjorde ondt nu og hele tanden var røget ud (med plump og det hele)
jeg sad i selska´b med mine venner i drømmen og de opdagede ikke at jeg tabte/flækkede tanden – jeg gjorde ingenting for at de skulle ligge mærke til det – tværtimod synes jeg at det var lidt pinlig og mærkeligt og ville helst ikke involvere andre
hvad kan denne drøm symbolisere???
Hej Pia,
tak for din drøm – spændende drøm! I forlængelse af blogindlægget kunne det jo handle om at du i situationen med dine venner har følt dig magtesløs (har der været en sådan i virkeligheden?). Eller at du – i forlængelse af Signes drøm ovenfor – er begyndt at blive mere selvstændig / står på egne ben ift. dine venner? Måske noget af dette giver mening.
Bh Michael
Jeg drømte i nat at jeg var sammen med en masse venner og veninder. Mine tænder er normalt meget små og lige i undermunden, men i drømmen var de skæve og nogle af dem havde form som en vampyrs tænder. Lige pludselig sidder en af tænderne i undermunden løst, den der sidder tættest på midten. Den sad løst og jeg var meget bange i drømmen, for jeg mangler ikke at tabe nogle, og der ville ikke komme en ny op. Da det jo er individuelt fra person til person tænkte jeg på om det kunne være noget med det førte, at man har svært ved at holde styr på sit liv. Jeg går i 1.g og skal op til min første alvorlige eksamen på tirsdag, derfor tænker jeg at der kunne være et sammenhænge, eller hvad? udover det gjorde jeg igår mit første “voksen-køb” jeg købte nye hovedpuder til min seng. Jeg tænkte at det måske også kunne være grunden til drømmen, at jeg føler at jeg er på vej ind i en ny fase? jeg kan ikke finde ud af hvordan drømmen hænger sammen, og tænkte at du måske havde et bud på det? 🙂
Med venlig hilsen
Anne Sofie, 17
Hej Anne Sofie,
ja tanddrømmene findes i mange afskygninger! Det kan sagtens være, at der er et direkte link til begge de events/oplevelser du peger på i dit virkelige liv. At du skal til eksamen, og at du har gjort dit første voksenkøb. Det er selvfølgelig interessant syntes jeg, at nogle af tænderne i drømmen havde form som en vampyrs tænder. Suger du “blod” (energi/kraft) ud af nogen i dit liv lige nu? Dog vil jeg tro, at de tolkninger du selv har fat i vil være rammende for din situation. Bedste hilsner – Michael
Jeg drømte så sent som i nat, at jeg mistede alle mine tænder. Det er en drøm jeg har haft rigtig mange gange – dog med forskellige følelser indblandet. Jeg husker hvordan jeg førhen har været nervøs og ked af det når jeg mistede tænderne, mest af alt fordi det var skræmmende og unormalt at de pludselig faldt ud. Dog var følelsen anderledes denne gang.
Drømmene foregår altid som følgende: jeg starter med at røre en tand med min tunge, og føler at den sidder en anelse mere løst end normalt – den “rokker”. Jeg skubber så til den med tungen indtil den bliver så løs, at den let glider ud så snart jeg rører den med fingrene. Det bliver så værre og værre og flere og flere tænder bliver løse. De kommer ud en efter en, men til slut tager jeg altid en tår af et glas vand, og samtidig med at vandet spyttes ud, i mine hænder, spytter jeg også alle de resterende tænder ud – derefter vågner jeg.
I nat var følelsen omkring drømmen dog anderledes. Jeg husker at tænderne begyndte at blive løse… jeg var sammen med nogle venner. Pludselig mangler jeg 4 tænder – de forreste 4 – 2 i overmund og 2 i undermund. Jeg griner til mine venner, med et “nu ikke igen, og så lige de tænder”-humør. Drømmen fortsætter så som normalt hvor flere og flere tænder falder ud, og jeg til slut vågner.
Følelsen omkring tænderne har været meget forskellig. Nogle gange har det været som et mareridt, hvor jeg er vågnet med tårer i øjnene. Andre gange har det bare været “ligegyldigt”, lidt med en “nå”-følelse. Og så nu med en “ha ha ikke igen”-følelse.
Det er så underligt at vågne op, og i et splitsekund tro at man har mistet alle tænder!
Med venlig hilsen
Signe, 19
Hej Signe,
beklager den alt for lange svartid – jeg får mange kommentarer her på bloggen, og det er svært at følge med! Jeg kender jo ikke præcist din livssituation, men du har skrevet at du er 19 år hvorfor jeg tænker, at dine tanddrømme måske handler om, at du i dit liv virkelig er ved at “modnes” og blive “voksen” 🙂 Især drømmen hvor du er blandt dine venner, griner lidt af, at tænderne nu ryger ud, og tænker “ikke igen…” – den kunne præcis være et billede på, at din relation til dine venner ændres i og med at du ændres, og altså i højere grad bliver selvstændig og tager vare på dig selv. Måske noget af dette giver mening! Bh Michael
Hej
Jeg har i nat drømt, at jeg tabte en visdomstand. Drømmen føltes meget virkelig, og jeg stod med en kæmpestor tand i hånden bagefter (med rod og det hele). Jeg arbejder rigtig meget med min psyke for tiden, da jeg har angst- og stressproblemer, og derfor går jeg til psykolog. Hun og jeg har snakket meget om, at jeg er alt for knyttet til min mor og at jeg altid har været lidt for overbeskyttet af mine forældre, hvilket har resulteret i, at jeg går rundt med en “jeg-kan-ikke-selv”-følelse. Derfor arbejder jeg på at komme ud af denne uselvstændige rolle, som bestemt ikke er sjov at være i, og som har konsekvenser i alle mulige sammenhænge. Derfor er det svært at vide, om drømmen handler om, at jeg er ved at frigøre mig rigtigt fra mine forældre og blive mere selvstændig, eller om det handler om, at jeg føler, jeg ikke slår til. Det sidste er i hvert fald ofte tilfældet, men jeg håber også, at jeg er er ved at komme ind i en proces, hvor jeg frigør mig fra mine forældre og dermed får et større selvværd. Drømmen er i hvert fald interessant, da jeg netop nu arbejder med – og er opmærksom på – disse ting. Hvis du har nogle tanker om det, vil jeg meget gerne høre om dem. I øvrigt var mine forældre til stede i drømmen, og min far ringede straks til tandlægen for mig. Hmm… 🙂
Med venlig hilsen,
Stine, 25
Hej Stine,
tak for din kommentar og din meget spændende drøm! Jeg tror det hurtige svar må være, at det jo sagtens kan være begge dele. Det er jo svært pludselig at få en følelse af, at du faktisk godt selv kan, når du hele tiden har lært at det kan du ikke. Drømmen kan måske så give dig et vink om, at det ikke kun er din mor som har været overbeskyttende – men også din far har hjulpet dig lidt for meget? Dog – det at din far optræder som hjælper i drømmen kunne også – hvis man bruger det der hedder “den indre tolkning” – være et billede på, at du har noget der er lige så ressourcestærkt som din far er i dig selv. Med andre kan du også se drømmen som et billede på, at du skal komme i kontakt med det i dig selv der minder om din far (for drømmen vil sige at du har det i dig!) – og bruge dette til selv at agere og tage ansvar for dit liv og dine handlinger. Bh Michael
Hej Hej.
Jeg drømmer ekstremt meget pt og kan ofte huske rigtig meget fra dem. Her i nat drømte jeg tanddrømmen, denne gang var den bare lidt anderledes end ellers….
Tænderne var ikke pæne hvide tænder, men grimme, misfarvede, slået stykker af.
Jeg tabte først de 2 øverste i munden, ligesom børn, men lige så stille kunne jeg tage dem ud een efter en. De var hule indeni, de inderste kindtænder var store og sorte, nærmest som noget, der havde været sat ind, altså ikke ægte tænder. Der stod noget på dem nærmest som på et lod.
Men da jeg havde pillet dem ud, kom der hele tiden nye, også helt op i ganen, som om der kom flere rækker hele tiden, men disse kunne jeg også trække ud, men der blev bare flere hele tiden. Min mund varnærmst fyldt med løstsiddende tænder til sidst.
Jeg har aldrig før drømt, at der voksede nye hele tiden, til sidst over dobbelt så mange som man normalt har.
Meget mærkeligt….
I denne drøm optræder både mine børn, min eksmand, min bilforhandler, mine kolleger osv osv, så der er ikke nogen eller noget entydigt, jeg kan forbinde med tænderne.
Jeg prøver pt at ændre noget i det virkelige liv, såsom vægttab, hvilket jeg ikke er tilfreds med endnu, rygestop mm… Jeg er single og har været det i 3 1/2 år nu, men har et godt forhold til min eksmand, vi har 2 børn sammen på snart 6 og 8. Arbejdet er vel, som det skal / kan være.
Hej Lone – jeg ser til min rædsel, at jeg ikke har fået svaret på din kommentar! Jeg får mange henvendelser, og det er svært at følge med. Ja din tanddrøm er jo meget spændende og anderledes på den måde, at tænderne konstant kommer igen. I forlængelse af blogindlægget ovenfor kunne drømmen eksempelvis sige; bare rolig, du har styrken (til at klare de udfordringer du står med, e.g. til at tabe de kilo!), selvom du tit føler at du ikke har det, så er der flere af de gode kræfter! Omvendt kunne den også sige at al styrken (tænderne) kæmper forgæves. Du har den, men du bruger den ikke. Du har mange gode intentioner, men du gør ikke noget. At det på en måde er lidt nyttesløst med al den styrke, som ikke rigtig bliver formøblet/brugt til noget. Du skriver også, at dit job “vel er som det skal være” – er du glad for dit job? Måske også der også der er nogle spildte kræfter – at du har meget i dig, som du ikke bruger. Mon noget af dette giver mening? Jeg holder i øvrigt foredrag om drømme i Kbh. næste uge (“Brug dine drømme!” – hedder det), måske det var noget for dig: https://michaelrohde.dk/kurser/kursus-drommetydning/. Bh Michael
Hej Michael,
Jeg drømte her i nat at flere af mine tænder sad løst, de raslede nærmest
Når jeg åbnede og lukkede munden. Jeg boede et andet sted med min tidligere
Chef, en jeg ser meget op til. Min veninde, min bedste veninde der er alt modsat mig,
Var på besøg, lavede noget arbejdsrelateret med min chef. De havde vidst også et godt øje til hinanden. Var som om de havde gang i noget da jeg kommer fra job. Jeg går ud på toilettet fordi det spænder i min mund. Jeg har ganebøjle på og det spænder i munden
Som dengang jeg havde det før i tiden. Da jeg tager den af mens jeg snakker med min
Veninde kan jeg tage den ene tand ud efter den anden. Og der er dybe huller op til den
Næste tand. Det gør ondt før jeg tager tanden ud men når de er ude er der ingen smerte.
Hvad betyder den drøm?
Mvh Rie, 30
Hej Rie,
tak for din drømmebeskrivelse – meget spændende drøm! Jeg syntes det er interessant at din chef – som du ser meget op til – optræder i drømmen. Samt selvfølgelig også din veninde. Der kan være flere vinkler på det. Den ene er, at du på en måde – også i din selverkendelse – er “på niveau” med både din veninde og din chef – du smider dine “børnetænder” (=forbundet med tanken; gid jeg var lige så god som dem) – og kan endelig se, at du er mindst lige så god som dem (om ikke andet har du muligheden for at være lige som dem). Den anden vinkel kan være, meget modsat, at du føler at du slet ikke kan leve op til at være så “god” som din chef og veninde – og at du ift. dem føler dig helt udenfor. Men der kan det være vigtigt at se på drømmens indre tolkning – at du faktisk har begge disse sider i dig (din chef og din venindes), men at du lige nu er så tilpas lidt i kontakt med disse sider, at du står som en passiv tilskuer i drømmen og ser på det de har sammen. Det kunne derfor være på tide, at du begynder at interagere lidt med de to – svarende til, at du i drømmen gik hen til dem for at være en del af deres snak/det de har sammen – i virkelighedens verden svarende til, at du begynder at udleve/bruge de kvaliteter i dig selv. Du har det i dig. Mon noget af dette giver mening?
Michael
Hej Michael,
Det giver så meget mening! Tak
You’re welcome!
Dette finder jeg yderst interessant!!! Jeg har et hav af gange det sidste halve års tid haft slemme mareridt om mine tænder. Det handler oftest om at alle mine tænder først gøre smertefuldt ondt og hele min kæbe sidder i spænd, for at jeg derefter kan spytte alle mine tænder ud, eller at jeg kan tage hele mit tandsæt ud. Det interessante er at det i enhver af disse drømme faktisk er små bitte mælketænder, jeg står med i hånden. Drømmene driver mig fuldstændig ud af det, og er på alle måder de værste mareridt jeg kan forestille mig, hvor jeg vågner op badet i sved. Efter at have drømt sådanne drømme mindst 20 gange, besluttede jeg mig for at Google drømmene betydning. Og jeg er næsten helt skræmt efter at have læst dette indlæg. Jeg er nemlig en pige på 18, der afslutter 3.G til sommer. Og jeg har netop de sidste 4-5 måneder (mens drømmene har stået på) været meget bekymret men samtidig vildt spændt og nysgerrig på den udvikling der skal til at ske med mig. Jeg føler en enorm trang til at sætte mig selv på prøve, rejse alene ud i verden og stå på egne ben. Jeg føler virkelig at eg har brug for det, og jeg har helt vildt meget lyst til det, men samtidig skræmmer det mig at jeg pludselig er så gammel. Jeg er jo fandeme voksen nu. Det er meget grænseoverskridende men samtidig utroligt spændende. Derfor passer disse drømme jo nærmest perfekt overens med hvordan min livsituation er. Samtidig står jeg i en periode hvor min ekskæreste for få måneder siden er gået fra mig til fordel for en anden pige. Vi havde været sammen i et år, og jeg har derfor meget svært ved at komme videre og give slip. Selvom jeg ikke kan lide at være ked af det, og derfor hele tiden kæmper imod det, sidder en dyb sorg indeni mig.
Jeg er meget lettet over dette indlæg! Det passer jo perfekt på mim drømme, og jeg er pludselig ikke så nervøs for drømmene mere. Tusind tak for et godt indlæg :-))
Hej Bolette – tak for din kommentar – jeg er enormt glad for at høre, at du har fået værdi af blogindlægget. Drømmenes sprog er fantastisk, og det er især spændende hvordan de tegner så tydeligt et billede af din situation, det vil sige, at det faktisk er mælketænder du spytter ud. Samtidig er det også et eksempel på, hvordan skræmmende drømme ofte har en meget mindre skræmmende betydning. Det lyder som om, at du skal ud i verden og slippe tøjlerne når du er færdig med gymnasiet!
Michael
Hej Michael.
Jeg drømte i nat at min ene fortand var ved at ryge ud. Den sad stadig fast men jeg vidste at selve tandroden var død og væk – så det var kun et spørgsmål om tid før tanden faldt ud.
Jeg var ked af det og fortvivlet over at roden var væk.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er et godt eller dårligt “tegn” at have sådan en drøm om tandroden?
Hej Ditte,
jeg er ikke sikker på, at det du skal hæfte dig ved, at det også er tandroden som er røget. Det vigtige er, at spørge dig selv, hvad der sker i dit liv lige nu, som kunne give dig anledning til at drømme dette? Er der noget i dit liv som enten giver dig følelsen af, at du har tvivl om hvorvidt du vil klare det (en bestemt opgave/udfordring i dit liv) – eller handler det måske om, at du nu er ved at stå helt på egne ben i dit liv – du har for alvor sluppet “barndommen” afhængigheden af dine forældre (det at tandroden ryger er jo billede på at tanden er “forever dead” – og måske derfor en erkendelse hos dig selv af, at nu er det altså dig der skal klare dig selv, hvorfor det godt kan være vigtigt at du drømmer at tandroden er væk). Mon der er noget af dette der giver mening for dig?
Michael
Hej, jeg drømmer flere gange om måneden at mine tænder sider løse og, at jeg så selv piller dem noget overraske ud en af gangen. Det er ikke spor smertefuldt. Dog er jeg ked af at miste mine tænder. Jeg syntes ikke jeg kunne bruge udlægning oveniver, da jeg har et meget afslappet forholdt til min alder(39) og jeg har nok haft denne drøm i ca 20 år. Jeg har heller ikke svært ved at tage ansvar for mit eget liv og egne beslutninger. Er dog forundret over at denne drøm altid er der.
Hej Julia,
tak for din kommentar – meget spændende med dine tanddrømme! At tabe sine tænder er noget rigtig mange drømmer om, og der kan være mange vinkler på det. Det bedste er jo i en drømmetolkning at man har lejlighed til at spille lidt “ping-pong” omkring tolkningen af en given drøm. Det er nemlig svært at lave en firkantet “når du drømmer det og det, så betyder det det og det”-tolkning. Men lad mig prøve en eventuel anden vinkel. Tænderne er også et billede på styrke – og derfor også på vores evne til ganske enkelt at håndtere livet og hverdagen. Hvis vi da drømmer at vi taber vores tænder – og at vi ikke kan lide det – ja så kan det handle om vores manglende følelse af at slå til – at vi med andre ord kæmper en brav kamp for at klare os igennem livet. Som jeg vist også skriver i blogindlægget er det også videnskabeligt fundet, at kvinder i overgangsalderen pludselig begynder at drømme rigtig meget at de taber deres tænder. Og da handler det oftest om (som det er fundet i klinisk praksis), at kvinderne pludselig begynder at føle sig mindre kvindelige, og mindre attraktive – i drømme vist som at de fysisk bliver mindre attraktive med manglende tænder. Til gengæld har du drømt denne drøm i 20 år som du skriver, og derfor handler det måske mere om følelsen af ikke at slå til – eller frygten for ikke at slå til. Igen – det er svært at ramme plet når vi ikke taler med hinanden “live” – men dette var et forsøg 🙂 Du kan eventuelt overveje en drømmecoaching-seance: https://michaelrohde.dk/kurser/drommecoaching-enkelt-session-og-klippekort-5-gange/
Bedste hilsner
Michael
Hej Michael.
Jeg har siden jeg fandt ud at jeg var gravid, drømt om at mine tænder falder ud.
I drømmen står jeg i en presset eller stresset situation med mange mennesker, det er de fåreste der bliver løse først og falder “ud” de er dog stadig i munden hvor jeg får en meget ubehagelig følelse og spytter dem ud i mine hænder. de er meget små og fylder en hel håndfuld. Derefter går der lidt tid før resten falder ud og jeg går i panik og vemmes ved det og spytter og spytter for at få alle bitte små tænder ud. Det føles som hvis man fylder munden, med ris. Jeg vågner når jeg som forstenet står let overbøjet og fyldt med angst og mærker med tungen på de bare gummer, og alle tænder er væk.
Hilsen Sarah
Hej Sarah,
tak fordi du skriver – og tillykke med din graviditet! Forbundet med en graviditet er jo ofte en masse (og naturlige!) tanker om, hvorvidt man nu kan klare moderrollen, om barnet nu har det godt etc. Når du siden du fandt ud af, at du er gravid har drømt at du taber dine tænder, ja så kan det handle om ligepræcis disse tanker. Tænder i drømme er ofte billede på mental styrke – med andre ord evnen til at håndtere dagen, vejen – ja livet. At du drømmer om det kan derfor handle om, at du ikke har erkendt over for dig selv, hvor skræmt du måske er over, du nu skal være mor. At du måske ikke helt er i kontakt med de følelser der er i dig om hvorvidt du nu er i stand til at klare rollen som moder. Et godt sted at starte er altid at få øje på, og erkende over for sig selv, at man har disse følelser. Så kan man bedre stå imod og forholde sig til dem.
At der er mange mennesker i drømmen omkring dig når du taber tænderne kan så i øvrigt tydeliggøre at forventninger til hvordan du skal klare rollen som mor kommer fra din omverden/folkene du er præget af (venner, familie, evt. kolleger) – men også de indre forventninger du har til dig selv – som måske i sin tid er formet af netop de mennesker du færdes iblandt.
Bedste hilsner
Michael
Hej Michael.
Jeg har siden jeg fandt ud at jeg var gravid, drømt om at mine tænder falder ud.
I drømmen står jeg i en presset eller stresset situation med mange mennesker, det er de fåreste der bliver løse først og falder “ud” de er dog stadig i munden hvor jeg får en meget ubehagelig følelse og spytter dem ud i mine hænder. de er meget små og fylder en hel håndfuld. Derefter går der lidt tid før resten falder ud og jeg går i panik og vemmes ved det og spytter og spytter for at få alle bitte små tænder ud. Det føles som hvis man fylder munden, med ris. Jeg vågner når jeg som forstenet står let overbøjet og fyldt med angst og mærker med tungen på de bare gummer, og alle tænder er væk.
Hilsen Sarah
hej sara jeg vil gerne give et bud på din drøm.
ens tænder kan også sybolisere din persona, den side af din karakter som du presentere for folk. at du star I en presset eller stresset situation med mange menesker kan være en direkte afspejling af din situation op til den tid du havde denne drøm. at det er fortænderne der falder ud først kan betyde at du eller I anders folks øjne har blottet dig selv I en negative retning, at din persona eller din fasade er blevet afsløret og eller at du har indset du et aspect I din karakter ikke fungere. det kan være deraf du får den dårlige føelse, at du spøtter fortænderne iud I dine hænder kan betyde at du bevidtgørere dig presset eller dit stress og din persona din fasade. at de er små men fylder en hel handfuld kan betyde kan betyde at du ser på problemet som lille, men at det alligevel har en vis Værdi at få problemet løst. at der går oget tid kan betyde plads til eftertanke og panikken og væmmelsen kan betyde at du væmemes ved at du er angst for at din façade er ved at krakelere. at du spytter og spytter for at få de bitte små tænder ud kan betyde at du ser ned på dig selv eller at du neglisere dit problem og igen alle de små tænder problem er måske lille men modsat har meget værdi og derfor bliver det at mange tænder. at være forstenet betyder at man følelsesmæssigt lukker af for at beskytte sig selv at være let foroverbøjet kan betyde at du er ved at bøje dig for for dit problem hvilket fylder dig med angst og I det alle dine tænder til sidst tabes viser hvad der sker hvis hvis du ikke får løst dit problem og eller at du indser at du er som du er og det ikke er tiltrækkende…….. jah jeg ved ikke om noget af det er rigtig bare nogle abstakte udtryk håber ikke det lød for negativt vh petrea olsvig
Hej Nickie,
tak for din henvendelse – meget spændende drøm du har haft! Mon du har læst selve blogindlægget der handler om at tabe tænder i drømme? (https://michaelrohde.dk/hvad-betyder-det-at-dromme-at-man-taber-sine-taender/). I og med at du går i 3.g, og måske snart skal til at flytte hjemmefra ville det være helt naturligt, at du i dit liv mere og mere bliver selvstændig, og altså fri/uafhængig af dine forældre. Du begynder med andre ord helt og holdent at tage ansvar for dit eget liv – uden at du er alt for influeret af dine forældre (og dine omgivelser). Da det ikke er forbundet med smerte, at du taber dine tænder – ja så kunne det pege på, at din overgang til at blive “voksen” for dig er forholdsvis uproblematisk.
Bedste hilsner
Michael
Hej Michael
Jeg har på det seneste haft en række drømme hvor et element altid er det samme, nemlig at jeg taber mine tænder. I nat drømte jeg eksempelvis at jeg gik med en gruppe venner da jeg pludselig kunne mærke at en kindtand sad løs og da jeg rokker den kommer jeg til at rive den ud – det gør ikke ondt, det eneste ubehagelige som jeg kan huske er smagen af blod og at jeg tænker “jamen jeg børster jo mine tænder?!”. Dette sker et par gange i drømmen og til sidst ender jeg op med at stå med 4-5 tænder i hånden. Ingen smerte, ingen følelser udover lidt forvirring mht. at mine tænder jo falder ud. Jeg går i gymnasiet i 3g og jeg ved ikke om det kunne have noget at gøre med at mine visdomstænder så småt er begyndt at vokse ud? Disse drømme har undret mig en del, for det er altså en mærkelig følelse at miste sine tænder og at det virker så virkeligt.
Vh. Nickie
Jeg drømte inat at jeg mistede min nederste fortand. Det var virkelig smertefuldt, og jeg var bange for at det ville se grimt ud, men da jeg kiggede mig i spejlet var der stort set ikke til at se. – de andre tænder var nærmest rykket lidt sammen, så man ikke kunne se det!
Hvad kan dette mon betyde?
Hej Elias,
spaendende droem du har haft! I forlaengelse af blogindlaegget er det foerste der falder mig ind, at du maaske skraemmes over at skulle blive “helt voksen” – men at det ikke er saa skraemmende som du frygter. Men jeg kender jo ikke din livssituation, hvad der fylder i dine tanker lige nu, m.v. Tab af taender er ogsaa noget mange kvinder droemmer om ifm. overgangsalderen, og det handler om en frygt for ikke at vaere attraktiv – og det er jo din bekymring i droemmen, at det vil se grimt ud. Saa maaske det ogsaa kan handle om en ubegrundet foelelse af ikke at vaere attraktiv? De bedste hilsner fra ferie i Brasilien – Michael
Hej:-) jeg har også flere gange drømt at mine tænder falder ud. Denne gang startede det med en hel anden drøm, hvor jeg var på min efterskole, og der skete nogle mærkelige ting der – jeg går så ud på toilettet og mærker i min mund at en tand sidder løs (kan huske jeg tænkte “åh nej ikke igen”, og kaldte på min far) Tænderne faldt ud i min mund, og jeg tykkede på dem – ikke en særlig behagelig følelse – jeg tog tænderne ud, de var størrer end normalt – og jeg kunne ikke have alle i hænderne (selvom det kun var 5-6 stykker) jeg gav nogen til min far som synes det var ulækkert – hvilket jeg synes var mærkelig, resten kom jeg i en kop. I drømmen var jeg bange og utryg, og det var ikke en særlig behagelig oplevelse.
Så kan jeg ikke huske mere..
Jeg har drømt noget lignende før, men det er noget tid siden – nu kunne jeg bare godt tænke mig at få at vide hvad det betyder…
Hilsen Josefine
Hej Josefine,
meget spændende drøm! Jeg syntes det er interessant at du var på din efterskole i drømmen. På en efterskole er det jo ofte første gang, man er væk fra sine forældre i længere tid. Det betyder også, at man udvikler sig enormt meget – og faktisk bliver selvstændig/uafhængig af sine forældre. Så umiddelbart tænker jeg, at din drøm med at tabe tænder handler om det element i blogindlægget der også er beskrevet, nemlig at man bevæger sig stærkt henimod at blive voksen og selvstændig. Til gengæld kan det opleves enormt skræmmende – og selv din far syntes det er “ulækkert”. Derfor er det interessant at se på hvad der sker i dit liv lige nu – om du kan se, at du på nogen er ved at “løsrive” dig fra dine forældre? Det er i hvert fald relevant at se på, hvordan din relation til din far ændrer sig; kan han “give slip” på dig – og er det let for ham at se dig blive en voksen/mere selvstændig kvinde? Nu ved jeg ikke hvor gammel du er lige nu, og om du faktisk er flyttet hjemmefra – men jeg tænker, at drømmen kredser om dette emne; Josefine er ved at blive mere voksen og uafhængig af sine forældre, selvom det er mærkeligt og på mange måder svært for alle parter. Bh Michael
Hej. Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smile båndet da jeg læste dette indlæg om at tabe sine tænder. Det er nemlig en drøm jeg har haft flere gange, og jeg har tit undret mig over drømmen. Jeg har dog aldrig drømt at jeg var i narkose. Det er altid I forskellige sammenhænge. Jeg har svært ved at huske grunden til at jeg taber mine tænder, men jeg har mere fokus på følelsen af at tabe dem, og det at jeg pludselig står med et helt tandsæt i hånden…hmmm mystisk.
Hej Trine, tak for din kommentar. Det interessante er det med følelsen du har når du står med det tabte tandsæt i hånden – hvordan er den følelse? Som jeg også skriver i blogindlægget handler det at tabe tænder meget ofte også om en følelse af, at man er mindre attraktiv. Tænderne er en meget vigtig del af vores ydre “appearance” – og det er videnskabeligt vist, at kvinder i overgangsalderen – oftere end ellers – drømmer at de taber deres tænder, og her er tabet forbundet med følelsen af nu at være en “mindre” attraktiv kvinde – eller i hvert fald, at et stort og vigtigt element af kvindeligheden/femininiteten er gået tabt, nemlig evnen til at få børn. Det vigtige er jo hvordan man så forholder sig til det. Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er 🙂 Men selvom du endnu ikke er gået i overgangsalderen kan der stadig være noget i dit liv – en oplevelse eller en følelse – som har gjort, at du føler dig mindre attraktiv? Den anden del af tanddrømme er jo dette med, at man også i vågenlivet kan føle sig mindre stærk; mindre i stand til at sige til og fra, men måske også have svært ved at klare det pres man er under (som de fleste af os er under i 2012). Og slutteligt er der så aspektet omkring at være/blive voksen, som også er beskrevet i blogindlægget om tænder. Det kan også være en tung (og ansvarsfuld følelse) at acceptere, at man fuldt ud skal klare sig selv – helt fri af forældre og andre. Jeg kender intet til din livssituation/alder m.v. – så det er svært for mig at vide hvad der er på spil.
Hej Stinna,
tak for din kommentar. Jeg tror din drøm handler om noget lidt andet end den gængse forståelse af tand-drømme, og så alligevel… Tænder er mange gange et symbol på styrke (derfor termen “at bide fra sig”) – dvs. i det vågne liv evnen til at sige til og fra. Det interessante i din drøm er, at du er under narkose, og at en tandlæge fjerner dine tænder med magt – altså helt imod din vilje som jeg forstår det. Jeg tolker følgende ud af drømmen; helt uden at du bevidst har fået øje på det (derfor narkosen i drømmen) har en autoritetsperson/en i dit liv magtfuld person (i drømmen symboliseret som tandlæge) enten trådt dig over tæerne, eller på anden vis “pacificeret” dig. I hvert fald har nogen taget noget styrke (indflydelse, selvtillid?) fra dig. Nu arbejder du selv på en tandklinik kan jeg se, og det kan derfor reelt være en af dine kolleger der på en eller anden måde har gjort dette mod dig. Samtidig kan det dog også være at drømmen – i og med du netop arbejder på en tandklinik – vælger at bruger tandlægen som et billede på en magtfuld autoritetsperson. Det kunne således være et billede på en side af dig (måske din “indre” far?), som gør dig mindre stærk end du reelt er -altså handlende om en mulig relation du har/har haft til din far/en anden som har haft stor “magt” over dig, og som nu taler med en stor stemme i dig ubevidst, med megen destruktiv effekt. Er der noget af dette der giver mening? Bh Michael